Hækkerup: Det skal kunne betale sig at pleje naturen

DEBAT: Naturpakken bør sikre, at det kan betale sig for endnu flere landmænd at pleje naturen. Det kræver flere midler, enklere regler og administrative lettelser, skriver Karen Hækkerup, adm. direktør i Landbrug & Fødevarer.

Af Karen Hækkerup
Adm. direktør for Landbrug & Fødevarer

Den sidste tids debat har vist, at der er mange ønsker til Naturpakken – og mange holdninger til, hvordan vi bedst bevarer og fremmer vores naturværdier.

Fra Landbrug & Fødevarer har vi meldt klart ud, at det er vigtigt for os og vores medlemmer at sikre en fremadrettet balance mellem natur og landbrug. Det skal være muligt både at passe på vores natur og biodiversitet og opretholde en konkurrencedygtig, moderne landbrugsproduktion.

Som vi ser det, kan vi komme rigtig langt af den vej ved at sætte fokus på tre hovedområder:

  • Målret indsatsen
  • Gør det attraktivt at have natur – giv landmændene positive incitamenter
  • Udnyt synergier

Et af de områder, hvor jeg håber, at alle parter i fællesskab kan være med til at pege på de gode løsninger, er, når vi taler naturpleje. Tilgroning udgør som bekendt en af de største trusler mod den lysåbne natur og DCE har vurderet, at der er ca. 350.000 ha plejekrævende natur i Danmark. I Landbrug & Fødevarer har vi i mange år arbejdet for, at naturpleje skal være en driftsgren, forstået på den måde, at landmænd skal kunne skabe sig en indtægt ved at pleje naturen.

Naturpleje koster penge
Rigtig mange landmænd laver i dag naturpleje og aktiviteterne spænder bredt fra hobbylandmanden med nogle få kreaturer, der plejer egne naturarealer til den professionelle naturplejer, som har gjort det til en reel forretning at pleje store både offentlige og private naturområder til gavn for naturen og for samfundet.

Fælles for alle naturplejere er det dog, at naturpleje koster penge. Vi er endnu ikke der, hvor salg af naturplejekød med videre kan finansiere de omkostninger, som der er ved at afgræsse arealerne, og derfor er der et fortsat behov for, at samfundet betaler landmændene for naturplejeindsatsen. Jo mere ekstensivt (og dermed ofte jo mere værdifuldt det er rent naturmæssigt), jo vanskeligere er det at få plejen til at løbe rundt rent økonomisk.

Naturpakke skal sikre flere midler 
Derfor er det vores klare håb, at der med naturpakken kan findes midler til at opretholde og udvide de eksisterende plejerordninger. Heldigvis er det sådan, at der er landmænd, som med de ordninger, der findes i dag, har fået gjort naturpleje til en driftsgren, de rent faktisk kan tjene penge på. Der er landmænd, som på den måde har forenet deres kærlighed til naturen og til det at arbejde med dyr, med en reel forretning – og det vil vi gerne være med til at styrke. Men der er behov for midler til at pleje endnu flere naturarealer.

Samtidig er der også behov for at fokusere på de arealer, der har behov for en særlig pleje – eller hvor områdets beskaffenhed betyder, at det ganske enkelt ikke er muligt at overholde de krav, der stilles for at modtage betaling gennem EU’s landdistriktsprogram. Fra Landbrug & Fødevarer er det derfor vores ønske til naturpakken, at der findes flere finansieringskilder til at sikre naturplejeindsatsen – således at de eksisterende landdistriktsmidler kan suppleres med nationale penge for at sikre den bedst mulige naturplejeindsats på alle typer af arealer.

Nedsæt et fælles naturplejeudvalg
Men det er ikke kun betalingen, der afgør, om en landmænd kaster sig ud i en plejeindsats. For mange landmænd har uigennemskuelige støtteordninger og risiko for træk i støtte i mange år været en barriere for naturplejeindsatsen. Heldigvis er der de seneste år sket en klar forbedring på dette område, men der er stadig mange landmænd, som oplever, at regler og administrative krav ikke afspejler og understøtter den virkelighed, de oplever. Derfor er det også vores ønske, at naturpakken indeholder en række konkrete forenklinger og administrative lettelser, der kan give endnu flere landmænd incitament til at gå i gang med naturplejen.

I 2015 udkom en fælles analyse udarbejdet af Naturstyrelsen, NaturErhverv og Landbrug & Fødevarer, som netop pegede på 20 veje til en bedre naturpleje. En sådan konstruktiv tilgang til at sikre bedre natur og bedre vilkår for de landmænd, der ønsker at pleje naturen, er efter min opfattelse den helt rigtige vej at gå. Et af vores forslag er derfor også at fortsætte og formalisere det arbejde med inddragelse af andre relevante parter, således at vi kan få taget fat på de barrierer, der fortsat eksisterer og derved sikre den bedst mulige pleje af vores lysåbne natur.

Forrige artikel Jægere: Stop politisk fnidder, og gør noget for naturen Jægere: Stop politisk fnidder, og gør noget for naturen Næste artikel DI kritiserer organisationer: Køb mere bæredygtigt DI kritiserer organisationer: Køb mere bæredygtigt
  • Anmeld

    anna bodil hald - biolog med speciale i naturforvalting

    Overlad bl.a. mere natur til de frivillige

    Flere penge til naturpleje vil jo være dejligt. De kan komme fra Søjle 1. Der kan også komme mere naturpleje, hvis jordejeren, f.eks. det offentlige stiller sine arealer til rådighed for folk, der vil naturplejen og ikke enøjet ser på tilvækst, men med krav om at visse naturmål opnås med plejen. Mere naturpleje kan også fås ved at inddrage frivillige kogræssere. Det er der mange eksempler på http://www.natlan.dk/Baggrund%20projekter/Gr-selskab-Naturhandleplaner/Projektbeskrivelse%20g%C3%A6sningsselskaber%20naturhandlepalner.htm.
    Der er desværre også eksempler på, at relevante lodsejere ikke vil lade deres natur pleje, men kun ønsker at den gror til. Naturpleje er fin forretning for naturplejere, der ikke låner penge til nye stalde. Hvor mange kr er det nu der bindes i halen på hver gris? Men vi mangler tilskud til skovgræsning og til vintergræsning på relevante steder, så dyrene kan tjene penge både sommer og vinter. Hvis NaturErhverv målrettede reglerne til god naturpleje og en ekstensiv driftsform, så ville meget være lettere - og den trængte natur kunne sikres.

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

Wermelin til embedsmænd: Vi skal være det grønne foregangsland

MINISTERSKIFTE: Danmark skal være det førende land i grøn omstilling, og det stiller krav til idérigdommen i ministeriet, lød det fra den nye miljøminister, da der torsdag blev udvekslet både bacon og blæksprutte under vagtskiftet i Miljø- og Fødevareministeriet.