Heino Knudsen: De ti generationsforureninger råber på politisk handling
KOMMENTAR: Ti generationsforureninger påminder om fortidens miljøsynder. Nu har Folketinget besluttet at finde finansiering til oprydning af forureningerne, skriver Heino Knudsen (S).
Heino Knudsen
debattørDe ti generationsforureninger står på hver sin måde mejslet i det danske landskab som en påmindelse om tidligere tiders miljøsynder:
Der er depotet med 100 tons blandede giftige kemikalier ved Høfde 42. Det dumpede, kviksølvfyldte spildevand i klitterne ved Kærgård. Den tungmetalfyldte jord på Collstrup-grunden i Nordsjælland. Ja, fortsæt selv listen.
Forureningerne er nemlig mere end blot fortidslevn. De ligger den dag i dag stadig på lur ude i landskabet som mulige miljøkatastrofer med potentiale til at gøre stor skade.
Ikke nok med at de truer danskernes sundhed og tryghed. De også en tikkende bombe under dyre- og plantelivet i den danske natur. Der er brug for handling.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].
Derfor er jeg også glad for, at et samlet Folketing nu har besluttet, at regeringen skal arbejde for hurtigst muligt at finde nødvendig finansiering til oprydning af generationsforureningerne.
Generationsforureningerne er nemlig kun en del af de samlede udfordringer, som vi står over for.
Når pengene kommer, har vi allerede oprydningsplanen klar.
Heino Knudsen (S)
Ved siden af de ti store forureninger har regionerne nemlig kortlagt omkring 37.800 forurenede eller mulige forurenede grunde fordelt over hele Danmark.
Skal vi tage os af det hele, rækker vores samlede årlige jordforureningsbudget på cirka 440 millioner kroner desværre ikke langt. Og hvis vi kun bruger pengene på generationsforureningerne, vil det kommer til at gå ud over alle de andre indsatser, der måske er mindre i omfang, men som alligevel har helt afgørende betydning for at sikre rent drikkevand og beskytte de mange mennesker, der bor og lever tæt på forurenet jord.
Derfor er Folketingets beslutning om statslig finansiering vigtig. Når pengene kommer, har vi allerede oprydningsplanen klar. I Danske Regioner fremlagde vi nemlig her i marts en samlet plan for oprydning af generationsforureningerne.
Planen opdeler oprydningen i tre faser, alt efter om man kan gå i gang med det samme, eller om der skal yderligere undersøgelser til.
Fase et i planen koster cirka 740 millioner kroner, hvoraf 81 millioner er afsat på forrige finanslov. Fase et indeholder de forureninger, der er klar til oprensning nu og her. Den kan og bør sættes i gang med det samme.
For naturens, drikkevandet og danskernes skyld: Lad os bekæmpe generationsforureningerne sammen.
-----
Heino Knudsen (S) er formand for Danske Regioners Udvalg for Miljø og Ressourcer og regionsrådsformand i Region Sjælland. Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.