Humaniora skal ind i klimadebatten

Vi arbejder meget med at forstå den menneskelige praksis, og hvordan denne kan ændres. Derfor ville humaniora f.eks. bidrage effektivt i regeringens kampagne for, at folk nedsætter deres CO2-forbrug med ét ton.

Frank Sejersen
Forsker ved København Universitets Humanistiske Fakultet

De"hårde" naturvidenskabelige fag har længe domineret i klimadebatten. Det vil København Universitets humanistiske fakultet nu ændre på.

Fakultetet vil starte en proces, der skal få humanistiske forskere til at bidrage i et sampil med de samfundsvidenskabelige og naturvidenskabelige forskere, når København Universitet næste år afholder en stor videnskabelig konference - en forløber til FN's klimatopmøde.

"Klimaforandringerne er en udfordring for alle fag, og som humanister kan vi f.eks. bidrage med vigtige betragtninger omkring den helt centrale aktør på klimaområdet, nemlig mennesket," siger dekan Kirsten Refsing i en pressemeddelelse.

Øget satsning på klima
Udgangspunktet for satsningen er to to-årige postdoc-stillinger inden for klimaproblematikken i humanistiske fagområder og tre frikøbte forskere med klimarelaterede projekter. 

En af de tre frikøbte forskere, Frank Sejersen, der er påbegyndt sit nyt forskningsprojektet "Menneskets aktørstatus og klimatilpasningsstrategiernes anatomi", mener, at satsningen vil afføde endnu mere aktivitet:

"Når vi søsætter sådan et projekt, vil det afføde en masse studenteraktivitet både i undervisningen samt en masse bacheloropgaver og specialer om emnet," siger Frank Sejersen.

Katastrofeberedskab og mindre CO2-forbrug
Tidspunktet for at få humaniora ind i klimadebatten hænger ifølge Frank Sejersen sammen med, at vi nu er kommet til en fase, hvor naturvidenskaben har fjernet meget af tvivlen om omfanget af klimaproblemerne.

"Spørgsmålet er, hvad skal vi nu gøre? Klimaændringer handler bl.a. om tilpasning. Men samfundenes sårbarhed og tilpasningsmuligheder er afhængige af en lang række faktorer, som forskere forsøger at indkredse og rådgive beslutningstagerne om. De fleste tilpasningsmodeller synes dog at overse et væsentligt aspekt i klimatilpasning, nemlig menneskets aktørstatus," siger Frank Sejersen til Altinget | Forskning og Innovation.

Opbygge katastrofeberedskab 
Den praktiske anvendelighed kan umiddelbart virke fjern og abstrakt for mange mennesker, men Frank Sejersen har meget konkrete bud på, hvor humaniora kan bidrage:

"Jeg forstiller mig, at vi kan hjælpe med at opbygge et katastrofeberedskab og samtidig kunne analysere konsekvenserne af denne," siger han.

"Vi arbejder meget med at forstå den menneskelige praksis, og hvordan denne kan ændres. Derfor kan humaniora f.eks. bidrage effektivt i regeringens kampagne for, at folk nedsætter deres CO2-forbrug med ét ton," siger han.