#Hvad-Vil-S: Livtag med landbrugsgæld og fokus på miljøbalancen

Hvis Socialdemokratiet igen får serveretten i dansk politik, vil en ny kommission med fokus på landbrugets økonomi og struktur se dagens lys.

Der skal også sættes i gang i en jordreform, og miljøet skal ikke længere leve i skyggen af landbrugets vækst.

Det mener partiets fødevare- og landbrugsordfører, Simon Kollerup, da Altinget interviewer ham til serien #Hvad-Vil-S, hvor Socialdemokratiets ordførere og ledere får lov at sætte ord på partiets vigtigste politiske ambitioner.

Under det indledende spørgsmål er svaret opdelt i de tre fremhævede temaer: Landbrugets gældsproblematik, balancen mellem miljø og erhverv og jordreformen.

Jeg synes bare, at jeg kan konstatere, at der er givet kunstigt åndedræt til nogle, hvor man burde have sagt, at nu hjælper vi dig til at komme ud og lave noget andet i stedet for at være landmand i et gældsfængsel, som du og din familie aldrig kommer ud af.

Simon Kollerup (S)
Landbrugs- og fødevareordfører

Hvad er det vigtigste at få indført på fødevareområdet, hvis Socialdemokratiet selv kunne bestemme?

1. Landbrugets gæld
“I forhold til hele landbrugets gældskrise og situation, så er min analyse, at vi er nødt til at lave noget strukturelt om i dansk landbrug for at styrke landbrugserhvervet mod den tilbagevendende krisestemning.

Den er vendt lidt tilbage her i starten af 2018, hvor vi begynder at høre om faldende priser på mælk og kød – på trods af alt, hvad man ellers har hørt om, at det er begyndt at gå godt. Hvis det ikke skal blive sådan et erhverv, der er i evig krise, så er vi nødt til at gøre noget strukturelt anderledes og styrke erhvervet.

En af de mere konkrete ting, vi vil gøre, er at revitalisere konceptet om en Natur- og Landbrugskommission, som så skulle hedde noget andet og have et mere konkret, strukturelt og økonomisk fokus på landbruget, der kan munde ud i nogle konkrete tiltag, der kan styrke landbruget.

Socialdemokratiet vil gerne samle nogle af de aktører, der har indsigt i det her både fra landbruget og bankverdenen, men også nogle fra den anden side, de grønne organisationer og fagforeninger, som kan sige, at det selvfølgelig skal gøres i balance med miljø og i balance med arbejdsmiljø og under hensyntagen til dansk arbejdskraft.

Og så er det jo velkendt, at Socialdemokratiet selv har foreslået og også gennemført en liberalisering af landbrugsloven med nye ejerformer.

Vi ser meget gerne, at der kommer nye investorkræfter ind i landbruget, som kan være pensionskasser og andre, for at skabe en blandet investorkultur, der kan hjælpe med at sikre, at branchen aldrig nogensinde er truet mod totalt kollaps.”

2. Balance mellem miljø og erhverv
“Jeg mener, tiden er kommet til, at man laver et samlende landbrugsforlig, der strækker hen over den politiske midte for at skabe ro og et stabilt investeringsmiljø for landbruget og en stabil fremgang for naturen.

Forliget skal vedrøre de største og mest grundlæggende reguleringsmekanismer omkring dansk landbrug: Målrettet regulering er en af dem, husdyrregulering er en anden, og man kunne sikkert også nævne flere.

Overskriften på vores politik er sådan set, at vi ønsker at skabe en stabil politik, som giver fremgang for erhvervet og som giver fremgang for miljøet."

3. Jordreform
“En tredje ting, jeg gerne vil nævne, er en tanke om at kunne levere en jordreform, hvor man får udtaget landbrugsjorde, som egentlig i dag ikke burde være landbrugsjorde, men som alene er det af hensyn til hektarstøtten for den pågældende landmand, og i stedet gjorde dem til nogle naturrige områder.

Det kan være lavbundsarealer, det kan være ådale, det kan være andre arealer i Danmark mod at give landmændene med den anden hånd.

Den tankegang møder jeg opbakning til hos de grønne organisationer og hos landbrugets organisationer, og det er sådan set et billede af den balance, jeg gerne vil have, som kan favnes af begge sider.

Vi vil i hvert fald lægge os i selen for at lave en egentlig jordreform, der sætter gang i en jordfordeling, der kan fremme lidt mere naturpolitiske tiltag samtidig med, at landbruget oplever, at det egentlig også er til gavn for deres bedriftsøkonomi derhjemme."

De fleste virker positive over for en jordreform, men det er svært at udleve i praksis, blandt andet fordi det vil kræve, at en regering bruger en ret stor pose penge. Ville I være villige til at bruge de penge, der skulle til?

“Den grønne pulje, der blev afsat i den målrettede regulering, er et resultat af Socialdemokratiets deltagelse ved forhandlingsbordet, og der blev afsat flere midler til udtagning af lavbundsareler og til jordfordeling for netop at opnå større og mere sammenhængende naturområder, så ja, vi er ikke bange for i konkrete forhandlinger at finde de midler, der skal til.

Når det er sagt, så vil jeg selvfølgelig godt anholde, at det skulle være en omfattende økonomisk øvelse, fordi landbrugets gevinst håber jeg jo, vi kan finde i selve jordfordelingen, mere end at det skal være en kompensationsøvelse. Men det kræver selvfølgelig, at man tager en ordentlig, reel og betryggende dialog med landmændene, så de kan se gevinsterne, før man begynder at rulle sådan en reform ud over landet.

Det ville jo være smukt, hvis man kunne lave en model, og det tror jeg, at man vil kunne mange steder, hvor naturtiltagene fremmes af landmanden."

Hvorfor tror du, at det kan lade sig gøre?

"Det kan godt være, at landmanden har fem hektar lavbundsarealer, som han egentlig bare sætter traktoren fast i, hvis han kører ned ad det areal, men han gør det for at opretholde hektarstøtten.

Måske var han glad for at komme af med de fem hektar mod at få tre hektar bedre, reel landbrugsjord og derfor slet ikke skulle have den store kompensation for det.

Det, jeg tror, der mangler for at få udlevet den jordreform, er, at der er nogen, der sætter sig mere systematisk for bordenden, og jeg synes, at Socialdemokratiet skal gribe den mulighed for at lave et partnerskab for jordfordeling, hvis vi får initiativretten efter et valg.

Nu kalder jeg det med vilje også en reform og ikke en revolution, fordi jeg ser ikke, at vi i år 1 i en socialdemokratisk regering lige har byttet alle jordlodder rundt. Det kan godt være, at det er et flerårigt projekt."

I forhold til gældsproblematikken, hvilke initiativer ser du så komme i spil?

“Jeg har ikke en lang liste over konkrete tiltag, men tankegangen bygger videre på det, vi lavede, da vi var i regering, hvor vi ud over ejerformer og andre investorer får etableret en forståelse med den finansielle verden om, at der også ligger et ansvar hos dem i forhold til, at man skal tage de nedskrivninger, der skal til.

Den finansielle sektor er i høj grad eksponeret for, at landbruget går fra krise til krise og hopper fra tue til tue, og derfor mener jeg, at man burde kunne opnå en forståelse om, at der skal ryddes mere op, når man i banken eller i realkreditforeningen har nået konklusionen, at en given bedrift ikke er tilstrækkeligt godt kørende.

Så du siger i virkeligheden, at man bør lade flere bedrifter gå konkurs nu og her for at opbygge et mere rentabelt landbrug på sigt?

“Jeg vil nødig begynde at gøre mig klog på, hvordan man konkret skal gøre det, men jeg kan bare se, at i de kriseår, som landbruget også var igennem og særligt efter finanskrise, swap-lån og andet, der er det mit indtryk, at den finansielle sektor kunne have gjort mere for at tage nogle af de nedskrivninger, som ville være en naturlig følge. Men de gjorde det ikke.

Jeg siger det ikke truende og kommer ikke rendende med en knyttet næve, men jeg vil gerne række hånden lidt mere ud til den finansielle sektor og appellere til om ikke en forhandling, så i hvert fald en dialog om, at hvis vi politisk kan levere stabile rammevilkår, at vi så hjælper hinanden med at stive sektoren af, så den står stærkere i det blæsevejr, som åbenbart er en evigt tilbagevendende ting for dansk landbrug.

Så bare for helt at forstå, hvad du siger – er det ikke, at vi skal af med nogle af de dårligst drevne bedrifter?

“Det synes jeg er en naturlig følge af det. Det er jo ikke sikkert, at det er dem alle sammen, men jeg synes bare, at jeg kan konstatere, at der er givet kunstigt åndedræt til nogle, hvor man burde have sagt, at nu hjælper vi dig til at komme ud og lave noget andet i stedet for at være landmand i et gældsfængsel, som du og din familie aldrig kommer ud af.

Det vil styrke hele landbrugssektorens robusthed, og det skal selvfølgelig modsvares af, at politikerne, herunder Socialdemokratiet, er leveringsdygtige i nogle stabile og gode rammevilkår, som gør, at der så er en sektor, der har en fornuftig indtjening."

Du siger, at man skal have en dialog med den finansielle sektor, men hvis de havde en interesse i det, så havde de vel nok gjort det. Så jeg kan ikke lade være med at tænke på, om en dialog vil hjælpe noget der?

“De har jo ikke nogen umiddelbar interesse i det, fordi hvis man tager nogle af de tab, som man måske burde, så er det klart, at det påvirker jordpriserne, og det påvirker, hvad man ellers har på bøgerne i øvrigt.

Jeg forlanger heller ikke noget af nogen, men jeg siger bare, at det vil være et naturligt diskussionsemne i en ekspertgruppe, og det kan også være, at der kan være andre løsninger på udfordringerne med landbrugets struktur og gæld."

Når du taler om det her med rammevilkår, så lyder det til, at du gerne ser en fremtid for dig med færre og større landbrug?

“Jeg er ikke bange for, at man ude omkring i landbrugsdanmark får nogle endda meget store produktioner, som har stordriftsfordele og ligesom kan levere på den økonomiske side. Tværtimod ville de kunne være med til, at den samlede sektor opnår en robusthed.

Selvfølgelig vil jeg gerne have mange landbrug, men jeg synes ikke, at nogle større aktører vil være på bekostning af, at der også er et pluralistisk landbrug med de helt små hobbybrug og mindre familiebrug, som jeg er vild med og synes er fantastiske.

Det kan altså være en god ting for det samlede erhverv, hvis man indimellem har nogle meget store produktioner med store finansielle aktører i ryggen, hvis man gør det på den rigtige måde. Det er alt andet lige også nemmere at stille store krav til dyrevelfærd og miljø ved store aktører, der tjener gode penge."

Du siger desuden, at I vil have fremgang både for erhvervet og for miljøet. Hvordan vil I sikre det?

“Jeg ved godt, det er svært, men nogle konkrete eksempler på steder, hvor jeg er blevet meget begejstret over at se, at det lykkes i virkelighedens verden, er for eksempel bioraffinering af græs til fodersammensætning. Det er godt for danske landmænd, for så kan de få noget ud af deres græs og hente hjemlig protein.

Samtidig er det godt for miljøet, fordi græsarealer er gode, og det er i øvrigt også godt for klimaet, fordi vi så potentielt mindsker behovet for at importere soya fra andre lande.

Det er et konkret eksempel, hvis man skulle oversætte socialdemokratisk tankegang om balance.

Noget andet kan være præcisionslandbrug. Vi står jo også for en politik, hvor vi gerne vil give begunstigende vilkår og fradragsmuligheder i investeringer i ny teknologi, og med det, som man efterhånden kan med droner og præcisionslandbrug som et bredere begreb, kan du skabe en god driftsøkonomi for landmanden samtidig med, at du bliver endnu mere præcis til kun at tildele det kvælstof, der er nødvendigt.”

Men set i forhold til den nuværende regering, så er det vel en relativt set mindre erhvervsvenlig landbrugspolitik, I vil stå for?

“Hvis Venstre og regeringen har sat sig alleryderst på vækststangen, og vi vil ind på midten igen, så kan det godt være, det betyder, at der er nogle justeringer eller noget miljøvenligt, der skal laves.

Men konsekvensen af at stå yderst på vækststangen er jo, at man bare står med miljøkrav i den anden ende fra EU-Kommissionen og andre steder, som er desto stærkere, og det er ingen landmand jo tjent med.

Det er som at køre i karrusel, man bliver bare rundtosset af det. Men jo, det er da mit klare indtryk, at der er et genopbygningsarbejde for at sikre balancen, og derfra kan det så køre stabilt og ordentligt."

Landbruget ville jo nok sige, at regeringens landbrugspolitik med landbrugspakken og andet er afgørende for landbrugets fremtidige konkurrenceevne, men det er du ikke enig i?

“Jeg taler trods alt med mange landmænd, og fælles for de snakke er, at de gerne vil have ro på. Jeg hører dem egentlig også sige, at hvis det betyder politiske kompromiser, så er det det, det betyder. Det er bedre for dem at have udsigt til at have et realkreditlån, der løber længere end fire år, som er den maksimale valgperiodes længde på Christiansborg.

Jeg tror bare, at regeringen har spændt buen for hårdt. Jeg kunne godt være med til at hæve gødningsnormen på det niveau, som den var ved de vandområder, som er robuste nok til det, og dermed også berige kornet med mere protein. Men regeringen hældte jo bare mere kvælstof ud over hele landet, og da pakken så skulle omsættes til virkelighed, blev man mødt af efterafgrødemodeller og andet som betaling for den pakke, som de egentlig havde fået i julegave.

Der er vores tilgang nok mere, at det er bedre at tage det sure og det søde på samme tidspunkt.”