Ida Auken til LA: Vi skal have rent vand i hanen – Ikke pesticider

REPLIK: Det er ikke falsk alarm, når Radikale Venstre vil tage de næste skridt for at beskytte vores drikkevand. Nye fund øger mistanken om, at pesticider i vandet udgør en sundhedsrisiko, og det skal vi handle på, skriver Ida Auken (R). 

Af Ida Auken (R)
Miljøordfører

Jeg ved ikke, hvad der skal til for at få Liberal Alliance til at tage beskyttelsen af vores drikkevand alvorligt.

Fund af sprøjtemidler i grundvandet, alvorlig bekymring fra landets læger om hormonforstyrrelser og resistens, opråb fra vandforsyninger i hele landet om forurenede boringer - intet af dette kan tydeligvis få Liberal Alliance til at vågne op.

Senest kunne man her i Altinget læse, at Liberal Alliances ordfører Carsten Bach mener, at der er tale om falsk alarm, når vi i Radikale mener, at tiden er kommet til at tage de næste skridt for at beskytte vores drikkevand.

Det er ikke falsk alarm.

Der er tale om forskellige tilgange til vores drikkevand. I Radikale ønsker vi, at usikkerheder skal komme grundvandet og danskernes sundhed til gode, ikke producenterne af sprøjtemidler.

Og vi ønsker at handle, når vi får ny viden. Derfor er der i øjeblikket tre ting, vi i Radikale foreslår at tage fat på for at beskytte drikkevandet:

Vi skal have styr på triazol
For nyligt fandt man rester fra svampemidlet tebuconazol kaldet 1,2,4-triazol i en tredjedel af de boringer, der overvåger vores grundvand.

Der bliver brugt over 100 tons af disse typer af svampemidler årligt i Danmark. Carsten Bach mener ikke, at det er et problem med disse fund, fordi de kun er over grænseværdien i fire af tilfældene.

Fire fund over grænseværdien er alvorligt, men dertil skal man lægge, at der er mange forskere, blandt andet fra Syddansk Universitet, der mener, at grænseværdien bør strammes betragteligt. Selv meget mindre koncentrationer af triazol har vist hormonforstyrrende effekter, særligt på fostre.

Alligevel har ministeren ikke forbudt brugen af denne type azol-svampemidler lige oven på vores drikkevand i de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder, men blot begrænset det samlede forbrug af svampemidlerne på den enkelte mark.

Det har imidlertid ikke nogen indflydelse på udvaskningen af 1,2,4-triazol, da man - overraskende nok - stadig må anvende samme mænge af svampegiften tebuconazol.

Måske mest bekymrende er det, at den overdrevne brug af svampemidlerne på markerne fører til resistens blandt mennesker. Det vil sige, at vores svageste medborgere på sygehusene nu risikerer, at de ikke kan få medicin mod svampeinfektioner - fordi landbruget har brugt for mange svampemidler.

Det er uansvarligt. Når vi har få midler til at bekæmpe svampeinfektioner, må mennesker have førsteret før afgrøder på marken. Derfor skal der laves yderligere restriktioner på disse stoffer i landbruget.

Stop med at sprøjte pesticider oven på drikkevandet
Når Miljøstyrelsen godkender pesticider, tillader de, at en vis mængde af stofferne udvaskes til grundvandet i koncentrationer helt op til grænseværdien på 0,1 µg/l i årsgennemsnit.

Det betyder, at regnvandet, der netop nu er på vej ned mod vores grundvand under dyrkede marker, bliver ved med at forurene vores fælles grundvands- og drikkevandsressource.

Vi er enige om, at fortidens brug af sprøjtemidler var letsindig. Men hvorfor skal vi ikke lære af dem?

Vi burde som minimum stoppe med at bruge sprøjtemidler i de områder, hvor vi indvinder vores drikkevand, de såkaldte boringsnære beskyttelsesområder. Nutidens brug af sprøjtegifte ender i vores børns og børnebørns drikkevand.

En ny undersøgelse af en million danskere har vist, at der er en øget risiko for kræft, når der kommer kvælstof i grundvandet.

Risikoen opstår allerede ved et nitratindhold på 4 mg NO3/liter. Grænseværdien i drikkevand i dag er over ti gange så høj, nemlig 50 mg NO3/l.

På trods af dette tillod regeringen i landbrugspakken en øget mængde kvælstof i både grundvand og overfladevand. Dertil kommer, at beregningerne bag landbrugspakken er meget usikre, hvilket regeringen har medgivet.

Tvivlen skal komme vandet til gode
Blå blok ved reelt ikke, hvad landbrugspakken gør ved drikkevandet. Og man ønsker heller ikke at vide det. Regeringen har netop afvist at validere og usikkerhedsberegne kvælstofmodellen i landbrugspakken.

I 2003 stod Anders Fogh stolt på scenen på Venstres landsmøde og proklamerede, at ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk havde fået det ringere.

Det var forkert dengang, men vores nuværende miljøminister Esben Lunde Larsen og kollegaen i Liberal Alliance får alligevel forgængerne Anders Fogh og Hans Christian Schmidt til at ligne medlemmer af Greenpeaces hovedbestyrelse.

Radikale Venstres holdning er klar:

I Danmark skal vi ikke bruge sprøjtemidler oven på vores drikkevand. Og er der usikkerhed om, hvorvidt et stof kan gå i grundvandet, skal usikkerheden komme vandet til gode, ikke sprøjtemidlet. Det ønsker vi at lave om på nu.

Forrige artikel Professor: Kvaliteten af grundvandet er truet – ikke drikkevandet Professor: Kvaliteten af grundvandet er truet – ikke drikkevandet Næste artikel Naturvejleder til DN: I skal lære danskerne at elske naturen Naturvejleder til DN: I skal lære danskerne at elske naturen