IDA: Vi kan stå overfor et eksporteventyr i vandsektoren – men det kræver, at regeringen omsætter ambitioner til handling

Der er mange gode grunde til at kippe med flaget for den danske vandsektor, som gennem årene har oparbejdet en stadig stigende eksport af vandteknologi -og løsninger. Med en årlig eksport på omkring 20 milliarder kroner er sektoren suverænt største aktør, når det gælder eksport af dansk miljøteknologi.

Og står det til regeringen, skal eksporten af vandteknologi fordobles frem mod 2030, lød visionen i november sidste år i forbindelse med lanceringen af en eksportstrategi for vandsektoren.

Det er en flot vision, som jeg deler til fulde. Ikke kun for eksportindtægternes skyld, men også fordi der er et kolossalt globalt behov for at løse problematikker relateret til vand. Både når der er mangel på det, og når der er for meget af det – og ikke mindst, når kvaliteten af vandet skal vurderes.

FN og International Water Association anslår for eksempel, at 40 procent af verdens befolkning i 2018 var berørt af mangel på vand, og at halvdelen af verdens befolkning i 2025 vil leve i områder, med væsentlige udfordringer i form af stigende vandmængder og oversvømmelser.

Så mulighederne for danske vandløsninger burde være nærmest endeløse, og en fordobling af eksporten inden for rækkevidde, kunne man mene.

I hvert fald indtil man læser resultaterne af en aktuel rundspørge, som IDA har fået gennemført blandt danske eksperter inden for områderne drikkevand, spildevand og klimatilpasning. Her peger fagfolkene nemlig på en række forhold, som udfordrer vandbranchens fortsatte vækst, når det gælder Danmarks kapacitet til at udvikle nye løsninger.

Selvom eksperterne vurderer, at Danmark er verdensførende på spildevand og klimatilpasning, fremgår det af undersøgelsen, at der er brug for at styrke uddannelse, forskning og udvikling af ny teknologi, hvis positionen skal fastholdes.

Per Diget
Formand, erhvervs- og vækstudvalget, Ingeniørforeningen

Styrk uddannelse og teknologiudvikling

Selvom eksperterne generelt vurderer, at Danmark er verdensførende på eksempelvis spildevand og klimatilpasning, fremgår det af undersøgelsen, at der er brug for at styrke såvel uddannelse som forskning og udvikling af ny teknologi, hvis positionen skal fastholdes.

Blandt barriererne nævnes også manglende offentlige investeringer i for eksempel klimatilpasning og forældet lovgivning som forhold, der sammen med mangel på specialister truer med at bremse væksten i sektoren.

Men her er der vel en håndsrækning i vente fra de politikere, som er så ambitiøse på sektorens vegne?

Ikke helt, tilsyneladende. I hvert fald stikker det i øjnene, at der i puljen for forskningsreserven for 2022 stort set ikke er sat penge af til vandområdet, selvom puljen udgjorde 2,9 milliarder kroner.

Og tager man MUDP-programmet, som er en af de udviklingspuljer, der har fokus på vandområdet, så er puljen her beskåret med 20 millioner kroner i 2022 i forhold til 2021. Heller ikke forskningsmæssigt ser vandområdet ud til at nyde politisk prioritering, idet området slet ikke er nævnt i regeringens grønne forskningsstrategi fra september 2020.

Sammenhængen mellem høje ambitioner og lysten til at bakke dem op gennem konkret handling er desværre ikke til at få øje på.

Per Diget
Formand, erhvervs- og vækstudvalget, Ingeniørforeningen

Førerposition ikke en selvfølge

Sammenhængen mellem høje ambitioner og lysten til at bakke dem op gennem konkret handling er desværre ikke til at få øje på.

Og jeg har ikke noget godt bud på hvorfor. Måske sektorens flotte performance gennem mange år har sløvet erkendelsen af, at selv den bedste motor har brug for at blive serviceret og trimmet for at holde de gode takter.

Jeg ved det ikke, men i min optik er det nærmest en selvfølgelighed, at store ambitioner skal følges til dørs af de investeringer, der skal til for at realisere dem.

Derfor har vi i IDA fulgt undersøgelsen op med 17 anbefalinger, som retter sig mod at styrke rammebetingelserne bredt i vandsektoren. Både når det gælder forskning og udvikling, adgang til kompetencer og arbejdskraft, samt behovet for at øge råderummet i forsyningssektoren til at indgå i udviklingsprojekter, for blot at nævne nogle af hovedanbefalingerne.

Danmarks placering blandt de førende lande på vandområdet vedligeholder ikke sig selv. Derfor skal vi sikre optimale rammevilkår, som understøtter sektorens potentiale for at løse vandproblematikker – såvel globalt som inden for landets grænser.