Industri advarer mod særregler om hormonforstyrrende stof

Danmark skal have en mere restriktiv tilgang til brugen af bisphenol A (BPA) end resten af EU, og det skal ske gennem en frivillig aftale med industrien.

Det var budskabet fra fødevareminister Dan Jørgensen (S) til Altinget i sidste uge.

Men det kan blive svært for ministeren at få en sådan frivillig aftale på plads, for nu melder industrien samlet ud, at de danske særregler på området efter deres overbevisning ikke er nogen god ide.

“Vi må appellere til, at Danmark bakker op om EFSA’s konklusion: At der ikke er nogen sundhedsrisiko ved BPA for forbrugerne ved nuværende eksponering,” skriver de fire brancheorganisationer Dansk Erhverv, DI Fødevarer, Plastindustrien og Landbrug & Fødevarer i et brev til fødevareministeren.

To grænseværdier i spil
EU's fødevareagentur, EFSA, har i januar meldt ud, at grænseværdien for stoffet bør sænkes til fire milligram pr. kilo kropsvægt - et niveau, der er ti gange lavere end det nuværende. Men danske forskere fra DTU mener ikke, at den grænseværdi er tilstrækkeligt lav til at beskytte mod hormonforstyrrende effekter og anbefaler derfor, at grænseværdien skal sænkes helt ned til 0,7 milligram.

Det er den anbefaling til grænseværdi, som fødevareminister Dan Jørgensen vil følge.

“Vi kan ikke tage nogen chancer, når det drejer sig om forbrugernes sikkerhed. Derfor er det afgørende for mig, at vi hurtigst muligt får sænket danskernes indtag af bisphenol A, så det afspejler DTU’s anbefaling,” skrev Dan Jørgensen i et skriftligt svar til Altinget i sidste uge.

Men EFSA’s grænseværdi er baseret på en omfattende gennemgang af et stort antal videnskabelige studier, mens DTU’s grænseværdi kun bygger på ét enkelt studie, påpeger den danske fødevareindustri i brevet til ministeren.

Samtidig vil de gerne gøre ministeren opmærksom på, at EFSA har taget DTU’s kritik med i deres vurdering.

“I EFSA’s endelige rapport anerkendes resultaterne af det danske studie, men EFSA finder ikke, at studiets metode er tilstrækkeligt robust til at kunne anvendes som grundlag for en TDI (grænseværdi, red.) på 0,7 milligram,” skriver industriorganisationerne i brevet.

Endvidere påpeger de, at erhvervsøkonomiske beregninger fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet viser, at det ville koste erhvervet 350 millioner kroner at efterleve DTU’s grænseværdi.

EL vil have lovgivning
Enhedslisten har i begyndelsen af februar stillet et beslutningsforslag, der skal pålægge Fødevareministeriet at efterleve DTU’s mere restriktive grænseværdi på 0,7 milligram.

Men industrien advarer kraftigt imod at indføre særlig dansk lovgivning om bisphenol A.

“Uovervejede restriktioner for brugen af BPA i fødevarekontaktmaterialer - på trods af EFSA’s meget tydelige videnskabelige konklusion - er betænkelig og vil undergrave tilliden til og troværdigheden af det europæiske risikosikkerhedssystem,” skriver de fire brancheorganisationer.

Tre medlemmer af Enhedslisten, heriblandt fødevareordfører Per Clausen, har via et folketingsspørgsmål bedt Dan Jørgensen om at kommentere henvendelsen.