JA: Der skal også lyttes til forstfolket

Af Jakob Svendsen-Tune
Formand for Jordbrugsakademikerne (JA)

Samfundet og naturen forandrer sig. Skovene er ingen undtagelse. 

Der er mange udfordringer, og vi må stå sammen om at værne om skovene og bruge alle de fagligheder, vi tilsammen kan byde på. 

Ph.d. og lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet Hans Henrik Bruun taler om en igangværende kulturkamp om naturen og om indflydelsen. 

Jeg tror, der er brug for et overblik, så vi i fælleskab kan være med til at foreslå, hvordan beslutningstagerne skal prioritere i forhold til alle de ydelser, samfundet efterspørger. 

Jakob Svendsen-Tune
Formand for JA

Naturstyrelsens direktør Hanne Kristensen peger på, at samspillet mellem natur, jura og politiske mål hører til hos embedsmændene, og at vi vil det samme. 

Jeg tror, at enhver udvikling giver modsætninger, også selv om vi tager afsæt i vore respektive fagligheder og i øvrigt er enige om de fleste af målene. 

Der er absolut ingen modsætning i at producere træ, friluftsliv og natur på det samme areal. Lad os i fællesskab blive mere konkrete om, hvad vi vil have.

Jakob Svendsen-Tune
Formand for JA

Derfor skal vi styrke dialogen og gøre, hvad vi kan, for at fjerne modsætningerne. 

Mange interesser
Uenighed er ikke noget nyt for skovene. Der har altid været forskellige hensyn, og der er kommet flere til. 

Dét giver nye konflikter: 

• Den biologiske mangfoldighed.
• De mange motionister: Løbere, mountainbikere med flere. 
• Træ - et af verdens mest bæredygtige konstruktionsmaterialer. 
• Træ til energi, som for eksempel biomasse.
• De almindelige skovgæster, som gerne vil nyde skoven på egen hånd.
• Jægerne.

God skovdrift understøtter naturen
Skovdyrkning er at nå sine mål ved at understøtte naturen og udnytte dens potentiale. 

Driften rummer det, man gør på et skovareal. Ikke blot træproduktion, men også at lade gamle træer forfalde, skabe lysninger, gennemføre naturlig bøgeselvforyngelse, vælge hjemmehørende træarter og meget mere.   

Det kræver indsigt i de biologiske samspil og i skovens vækst at kunne overskue udviklingen og tænke 5 eller 100 år frem, og planlægning er central for skovens drift. 

Det handler om en bæredygtig udnyttelse af skovens naturressourcer og at kombinere biologiske fagområder med økonomi, planlægning og ledelse.      

Naturen vender ikke tilbage af sig selv
Det er en glæde at eje eller drive en skov, og glæden ved naturoplevelsen gælder alle, der færdes i skovene. 

Der er derfor en voksende opmærksomhed på truede arter og en interesse for at styrke biodiversiteten som en naturlig del af skovdyrkningen. 

Det kan vi alle være enige i. Vi vil bevare naturen for eftertiden. 

Vand og dødt ved er vigtigt for mange arter. Der lukkes derfor grøfter og genskabes vådområder. Der efterlades store døde træer som aldrig før. 

For biodiversitet kommer ikke altid af sig selv. Der er brug for en indsats, hvis naturen skal vende tilbage, så at sige. 

Lidt af det hele
Der bliver spurgt, om der er en kulturkamp eller et paradigmeskifte i gang? 

Spørger man skovens ansatte, så er udfordringerne de samme, som de altid har været, men balancen mellem træproduktion og hensyn til biodiversitet forandrer sig i de mål, samfundet formulerer. 

Savværkerne vil stadig have træ, klimaet vil have biomasse, løbere og andre skovgæster vil have gode veje og stier og undgå at få døde grene i hovedet, mens flere ønsker, at gamle træer selv falder omkuld, så billerne og fuglene får deres del. 

Vi vil faktisk gerne det hele. 

Med statsskovene bliver Naturstyrelsen let skydeskive for kritik. 

Når vi i skovdriften tænker i helheder, så er der interesser, som ikke får den ønskede indflydelse. 

Skovdriften skal derfor være kreativ og tænke i helheder såvel som i særlige og lokale hensyn, og det giver en yderligere mosaik i skoven, som også er en slags helhedstankegang. 

Behov for overblik
Både universiteternes biologer og Naturstyrelsens embedsmænd taler i debatten om magt og indflydelse. 

Hanne Kristensen påpeger, at DJØF’erne allerede har vundet kampen. 

Hun understreger også, at det er politikerne, der bestemmer, selv om biologerne igen og igen argumenterer med deres faglighed. Det gør de i øvrigt som om, den er de øvrige faggruppers faglighed overlegen!  

Jeg tror, der er brug for et overblik, så vi i fælleskab kan være med til at foreslå, hvordan beslutningstagerne skal prioritere i forhold til alle de ydelser, samfundet efterspørger. 

Det vil sige ikke kun biologisk mangfoldighed eller træproduktion eller som ramme for skovgæster og motionister. Det skal være både og. 

Snævertsynet debat om biodiversitet
Når jeg læser debatten, så har jeg meget svært ved at se, hvordan man kan koge de moderne skoves udfordringer ned til alene at handle om biodiversitet. 

Vi skal styrke naturen og vende udviklingen i skovene, så vi bremser tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. 

Det skal bare ske samtidig med, at der også tages hensyn til alle de andre brugere af skoven, og alle de andre krav, samfundet stiller! 

Der er blandt andet brug for biomasse fra skovene, hvis planerne for fremtidens bæredygtige energiproduktion skal blive en realitet af hensyn til klimaudfordringerne.  

Vi skal huske, at det er på baggrund af skovens mangeårige dyrkningsmetoder, at vi har sikret en lang række arters overlevelse, i takt med at både antallet af arter og individer i agerlandet og på andre arealer er blevet færre. 

At arterne har overlevet i skovene, gør dem ikke til skovarter. Men deres naturlige biotoper er forsvundet. Den rigtigste løsning ville være at genetablere deres oprindelige voksested.    

Drop beskyldningerne
Skoven er levested for mange arter af vilde dyr, planter og svampe. Skoven er Danmarks naturlige vegetation. 

Biologer og skovbrugsuddannede har meget fagligt til fælles, og interessen for naturen er helt central. Der er ingen grund til at fortsætte med at tillægge hinanden usle motiver eller nedgøre fagligheder, der ligger uden for egne kompetencer. 

Der er absolut ingen modsætning i at producere træ, friluftsliv og natur på det samme areal. Lad os i fællesskab blive mere konkrete om, hvad vi vil have. 

Vi vil have døde træer. Hvor og hvor mange? 

Vi vil have områder, som får lov til at gro til. Hvor og hvor store? 

Vil vi gribe ind og give lidt lys eller lade dem gro til og blive ufremkommelige og mørke? 

Vil vi have lys og luft til de arter, der har de behov. Hvor skal vi tage fat, og hvor store arealer skal vi bruge? 

Vi skal i det hele taget tage hensyn i de fleste skove, men vi skal overveje, hvilke arter vi vil fremme frem for andre, hvis der er en modsætning. Vi kunne blive ved. Og vi vil også producere træ, biomasse og friluftsliv.

Dialog er vejen frem
Der er behov for mere dialog om, hvilke mål vi har for fremtidens skove. Og især om hvilke virkemidler der skal anvendes. Urørt skov er blot et af mange. 

Der er brug for at se på alt, der kan bremse tabet af biodiversitet.  

Argumenterne for urørt skov giver udtryk for, at man blot skal vende ryggen til, og så kommer biodiversiteten tilbage. 

Men det passer ikke altid. Der kan gå meget lang tid, og der er også en fare for, at den natur, man vil bevare, går til undervejs. 

Heldigvis er der mange andre alternativer, og de skal frem i lyset. 

Skovdyrkning rummer muligheder så mangfoldige som den biodiversitet, vi alle sammen ønsker at bevare. 

Fremtidens skove har både brug for biologernes viden om biodiversitet og den værktøjskasse af virkemidler, som forstfolkene byder på.