Jægere: Stop politisk fnidder, og gør noget for naturen

Af Claus Lind Christensen
Formand Danmarks Jægerforbund

Danmarks Jægerforbund opfordrer regeringen til at forbedre forholdene for alle Danmarks naturtyper – og helst i et bredt samarbejde med oppositionen, interesseorganisationerne og landbruget.

Er en kornmark natur? Det spørgsmål fik Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i sidste uge, og ministeren svarede ja. Det affødte straks en debat, om hvad natur er. Mange var ganske uenige i ministerens definition af natur – blandt andet sagde Enhedslistens miljøordfører Maria Reumert Gjerding i Debatten på DR2 28. april, at ministerens elskede kornmark ikke er andet end en biologisk ørken.

Jeg mener, at diskussionen er akademisk og ikke særlig frugtbar. Danmark er et landbrugsland, og en kornmark er ganske rigtigt en biodiversitetsmæssig ørken. Men marken producerer også ganske effektivt de fødevarer, som danskerne og verdens befolkning har brug for. Men det andet ’sted’, hvor naturen skal have plads i stedet for på selve marken, er ifølge Danmarks Jægerforbund imellem markerne. Her skal være, hvad vi kalder vildtkorridorer, hvor hele fødekæden i landbrugslandet kan finde skjul, føde og levesteder. Det drejer sig om de helt små insekter til padder og tudser, til viber, agerhøns og harer.

Det buskede landbrugsland er væk
Desværre er levestederne imellem markerne siden industrialiseringen blevet færre og mindre. Det buskede landbrugsland er væk. Landejendomme er lagt sammen, marker er lagt sammen, og væk er mange tusinde hektar levende hegn, markskel, overdrev og udyrket marginaljord.

Regeringens kommende Naturpakke skal sikre nedgangen i biodiversiteten ved f.eks. at udlægge urørt skov, men den skal også sikre, at der skabes rum for naturen i landbrugslandet. Vi må aldrig komme derhen, hvor vi nøjes med at etablere afgrænsede reservater for naturen og kalder resten for produktionslandbrug, hvor naturen ikke er velkommen.

Løsningerne for naturen skal helst findes i samarbejde med det øvrige folketing, så naturen får den langsigtede planlægning, den har behov for. 

Claus Lind Christensen
Formand Danmarks Jægerforbund

Der skal være plads til naturen i Danmark, hvad enten det er i skoven, ved kysterne, på engene, på heden og i moserne. Men der skal også være plads til naturen i det opdyrkede land, som jo tæller cirka 63 procent af Danmarks areal. Naturen i Danmark skal hænge sammen, så dyrene og planterne kan bevæge sig og sprede sig.

Landmænd samarbejder over skel
Og viljen til at skabe mere og bedre natur i landbrugslandet er til stede. Det ved vi. For Danmarks Jægerforbund har et tæt samarbejde med landmænd over hele landet, som ad frivillighedens vej gør en aktiv indsats for at forbedre naturværdien på deres ejendomme. Siden 2013 har Danmarks Jægerforbund kørt et markvildtprojekt med gratis rådgivning til landmænd, som på tværs af naboskel indgår i såkaldte markvildtslav. Her tilrettelægger landmændene i samarbejde med hinanden vildtkorridorer, hvor fauna, insekter, fugle og markvildt kan vandre og sprede sig på tværs af naboskel.

For øjeblikket organiserer Danmarks Jægerforbund 56 markvildtlav, og der kommer stadig flere til. Landmændene råder tilsammen over 57.000 hektar landbrugsjord, hvor de aktivt arbejder for at skabe bedre levesteder for naturen på deres landbrugsbedrifter.

Bredt samarbejde er vigtigt
I Danmarks Jægerforbund mener vi ikke, at et effektivt landbrug behøver at eksistere på bekostning af en bedre og rigere natur i landbrugslandet. Hvis regeringen har ambitionerne, så er vi sikre på, at der via en smartere lovgivning kan skabes bedre incitamenter for de danske landmænd, så de for alvor kan bevise, at natur og landbrug ikke behøver at være hinandens modsætning.

Men løsningerne for naturen skal helst findes i samarbejde med det øvrige folketing, så naturen får den langsigtede planlægning, den har behov for.