Jægerne: Naturpakken er en begyndelse

Af Claus Lind Christensen
Formand for Danmarks Jægerforbund

Naturen og dyrelivet har det elendigt i Danmarks opdyrkede land.

Siden landbrugets industrialisering er det gået støt tilbage for biodiversiteten i det åbne land, og naturen har i al for høj grad måtte vige pladsen for landbruget. Så markant har udviklingen været, at det efterhånden står klart for enhver, at man på et tidspunkt er gået ned af den forkerte vej og for sent er vendt om for at finde en ny og bedre.

Naturpakken er et tegn på, at regeringen er vendt om.

Et vigtigt paradigmeskifte
Naturpakken løser bestemt ikke alle problemer – så langt fra. Men den er et udtryk for, at regeringen ønsker en ny vej, og i Danmarks Jægerforbund kan vi med glæde konstatere, at regeringen har identificeret de håndtag, der for alvor skal skrues på for at gøre en markant forskel for naturen i landbrugslandet – nemlig de regler, der styrer landbrugets adfærd i marken.

De danske jægere har traditionelt haft et tæt samarbejde med landmændene, og det er vores erfaring, at det i høj grad er lovgivningen samt udviklingen i landbrugsstrukturen - og ikke den enkelte landmand - der er skyld i, at naturen i landbrugslandet i dag er så forarmet, som den er.

I Danmarks Jægerforbund kan vi med glæde konstatere, at regeringen har identificeret de håndtag, der for alvor skal skrues på for at gøre en markant forskel for naturen i landbrugslandet.

Claus Lind Christensen
Formand for Danmarks Jægerforbund

Så når regeringen skriver i naturpakken, at den vil arbejde for enklere regler for naturtiltag i landbrugslandet - og i det hele taget vil kigge på de regler, der får landmændene til at gøre unødig skade på naturen kun for at leve op til en eller anden lovparagraf - ja, så jubler vi i Danmarks Jægerforbund.

Naturskadelig adfærd
Vi har nemlig i årevis gjort politikere og myndigheder opmærksomme på, at der var noget galt med incitamentsstrukturerne i landbruget, der blandt andet har ført til nærmest groteske adfærdsmæssige handlinger på landbrugsarealerne. Som for eksempel, når landmændene med djævlens vold og magt skal møve traktor og plov igennem marginal landbrugsjord for at opnå retten til den økonomisk nødvendige landbrugsstøtte. Både landmanden og naturen var bedst tjent med at lade de urentable områder ligge hen i natur. Dyr og fauna er nemlig langt hen ad vejen ligeglade med, om den jord, de holder til på, er god eller dårlig landbrugsjord.

Eksemplerne på naturskadelig adfærd i landbrugslandet på grund af ubegavet lovgivning er legio.

Skal forholdene for alvor ændres i det åbne land, så er det her, der skal tages fat.

Spørg Jægerforbundet til råds
Danmarks Jægerforbund fik efter en årelang dialog med NaturErhvervsstyrelsen (dialog er newsspeak for pres) ændret vejledningen vedrørende grundstøtten til landmændene, så det i dag er muligt at så alle de bi- og vildtvenlige striber i MFO-arealerne, som landmændene lyster (MFO er MiljøFokusOmråder).

Og skal vi være helt ærlige, så kom der først rigtigt skub i sagerne, da daværende miljøminister Dan Jørgensen (S) og miljøordfører Ida Auken (R) satte tommelskruerne på styrelsen. Herefter blev blandt andet Danmarks Jægerforbund inviteret med i maskinrummet for at hjælpe styrelsen med at formulere den vejledning, som den nuværende regering har gjort gældende i dag.

Hvis der for alvor skal ske noget for naturen i landbrugslandet, og det skal der, så skal regeringen gøre brug af den viden og erfaring, som den er omgivet af i samfundet. Når det kommer til at skabe bedre levesteder for markens fauna og dyreliv, så skal den konsultere Danmarks Jægerforbund. Vi vil hellere end gerne hjælpe med at pege på de regler, som kan ændres til glæde for både naturen, dyrelivet, landbruget og samfundet.

Vi modtager meget gerne en invitation.