Jægerne: Naturpakken skal gavne naturen i landbrugslandet

Af Claus Lind Christensen
Formand Danmarks Jægerforbund 

Den danske natur er mangfoldig med mange forskellige naturtyper. Der er heder, skove, enge, overdrev, vådområder, åer, vandløb, strande og hav. Biodiversiteten er mange af disse steder under pres, og der er ingen tvivl om, at den danske natur trænger til nye og langsigtede planer. 

Regeringen har i sin første periode prioriteret at strikke en vækstpakke sammen til landbrugserhvervene. Det har den modtaget en del kritik for, men ikke fra Danmarks Jægerforbund. 

Vi mener nemlig ikke, at der som udgangspunkt behøver at være en modsætning mellem et effektivt fødevareerhverv og et forbedret miljø og en rigere natur.

Urørt skov er ikke nok
Nu er vi så kommet dertil, hvor regeringen skal til at bevise, at disse to ting ikke er hinandens modsætninger. Men en bange anelse begynder at snige sig ind. 

Regeringen har indtil nu snakket en hel del om at forbedre biodiversiteten ved at udlægge store områder af statens skove i urørt skov. Det kan være en mulighed og ikke noget, som de danske jægere vil modarbejde. 

Den danske samfund fortjener en langsigtet plan, som skal få naturen tilbage på sporet.

Claus Lind Christensen
Formand Danmarks Jægerforbund

Men hvis regeringen tror, at den med en art trylleslag løser alle problemerne med den skræntende biodiversitet ved at lade skoven udvikle sig i fred, så tager den fejl. 

Danmarks Jægerforbund mener, at den kommende naturpakke skal indeholder forbedringer for alle naturtyper i Danmark. For hvad hjælper det for eksempel den trængte natur i landbrugslandet, at der udlægges urørt skov? Intet. 

Vi skal hele vejen rundt, og naturen i landbrugslandet er i dag så forarmet, at nogle af vores ellers mest almindelige vildtarter er under voldsomt pres. 

Det står skidt til
Siden 1950'erne er bestandene af harer og agerhøns ifølge vildtudbyttestatistikkerne svundet ind til en en fjerdedel, og det skyldes hovedsageligt strukturudviklingen i landbruget.

Og hvad så, kunne man spørge? Det er jo bare to vildtarter. Der findes så mange andre dyr i landbrugslandet. 

Ja, det gør der. Men for eksempel agerhønen er en såkaldt indikatorart, der siger noget om, hvordan det står til med biodiversiteten og den miljømæssige tilstand i vores landbrugsland som helhed, og det står skidt til.

Derfor har Danmarks Jægerforbund igangsat Danmarks største naturprojekt i Landbrugslandet, der skal skabe vildtkorridorer på tværs af landbrugsskel ved at lade landmændene indgå i såkaldte markvildtslav. På den måde skabes der såkladte safe havens for hele fødekæden i det opdyrkede land.

Rigide regler bremser landmændene
Det er vores erfaringer, at landmændene rigtigt gerne vil gøre mere for naturen på deres ejendomme, men Danmarks Jægerforbunds markvildtkonsulenter kan konstant berette om, at landmændene ganske enkelt ikke tør gøre den indsats, fordi de støder imod en masse love og bestemmelser, som, hvis de overtrædes, kommer til at koste en formue i tilbageholdt landbrugsstøtte.

Derfor har Danmarks Jægerforbund udarbejdet et byrdekatalog i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Danmarks Biavlerforening, som vi vil opfordrer regeringen til at lade sig inspirere af. 

I byrdekataloget er der forslag til, hvordan lovgivningen kan fremme mere natur i landbrugslandet i stedet for at være en forhindring. Vi har også udarbejdet vores egen Naturpakke med 12 naturforbedrende tiltag, som vil kunne indfries, uden at det koster alverden.

Men regeringen bør også skele til det fremragende arbejde, som allerede er udført i Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra 2013. Det arbejde, kommissionen gennemførte, er et af de mest fokuserede arbejder, der er udført i naturstrategisk sammenhæng i Danmark i mange år. 

Ikke at bruge et sådant arbejde, der er bredt funderet både politisk og i organisationerne, vil være spild af ressourcer og til skade for naturen.

Det danske samfund fortjener en langsigtet plan, som skal få naturen tilbage på sporet.