Kæmpe tilbagegang for fuglelivet i Frankrig: ”Situationen er katastrofal”

NATUR: Over 15 år er en tredjedel af fuglene i Frankrig forsvundet. Biolog bag undersøgelsen kalder situationen katastrofal. Herhjemme vækker udviklingen stor bekymring.

<div>Viben – der her ses&nbsp;rugende på bar jord –&nbsp;er en af de arter, som er i tilbagegang i Danmark.</div>
Viben – der her ses rugende på bar jord – er en af de arter, som er i tilbagegang i Danmark.
Foto: Jørgen Dam
Hjalte T. H. Kragesteen

En ny fransk undersøgelse viser stor tilbagegang for fuglelivet de seneste 15 år.

Nogle arter oplever et fald på helt op til 70 procent. I gennemsnit er antallet af fugle faldet med en tredjedel. Det skriver The Guardian.

”Situationen er katastrofal. Vores landbrugsland er ved at udvikle sig til en ørken,” siger biolog ved Frankrigs Naturhistoriske Museum Benoit Fontaine, der har været med til at lave undersøgelse.

Undersøgelsen er udført i samarbejde med National Centre for Scientific Research.

Det er meget, meget dramatisk. 

Egon Østergaard
Formand for Dansk Ornitologisk Forening

Museet kæder på sin hjemmeside fuglenes forsvinden sammen med en mere intensiv landbrugsproduktion over de seneste 25 år. For med landbrugets sprøjtemidler er insekterne i tilbagegang, og dermed er et helt centralt fødegrundlag for fuglene forsvundet. Udviklingen går nu så stærkt, at det er tæt på en økologisk katastrofe, skriver museet.

DOF: Det er meget dramatisk
I Danmark bliver meldingen mødt med stor bekymring.

”Det er meget, meget dramatisk. Og der er også tal fra England, som viser det samme,” siger formand for Dansk Ornitologisk Forening (DOF) Egon Østergaard.

Han er dog ikke overrasket over udviklingen i Frankrig. Den stemmer nemlig overens med en ny undersøgelse, som DOF står bag. Her kom man frem til, at der er forsvundet omkring tre millioner fugle fra den danske natur over de seneste 40 år.

”Der er noget rivende galt. Og årsagen er det intensive landbrug. En væsentlig del er pesticider, men det handler også om markstørrelser og opdyrkning af små frimærker rundt omkring i hjørnerne,” siger Egon Østergaard og fortsætter:

”Det er noget, man er nødt til at tage op i EU, når man skal forhandle landbrugsstøtteordninger. Man er nødt til at forholde sig seriøst til det her problem.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Egon Østergaard

Formand, Dansk Ornitologisk Forening
lærer (Nr. Nissum Seminarium 1981)

0:000:00