Kampen om miljø-opgaverne

Kampen om, hvem der fremover skal løse natur- og miljøopgaverne, spidser til.

Kort før påske udsendte Naturstyrelsen en kort pressemeddelelse om, at styrelsen forberedte en strukturændring, hvor myndighedsopgaverne skal samles i København, andre opgaver skal løses lokalt, og hvor der seks steder i landet skal nedlægges lokale enheder.

Pressemeddelelsen har skabt røre på Christiansborg og en række steder i landet - ikke mindst i kommunerne. Ændringerne handler nemlig om lokale arbejdspladser, om kontrollen med miljøpolitikken, og ikke mindst bliver ændringerne set som et nyt skridt i kampen mellem stat og kommune om, hvem der fremover skal løse natur- og miljøopgaverne.

1. Lokale arbejdspladser
Strukturændringen betyder, at de lokale enheder, der i 2007 blev oprettet som statens miljøcentre, lukker. Kontorerne ligger i Nykøbing Falster, Roskilde, Odense, Aarhus, Ringkøbing og Ribe. Myndighedsopgaver om for eksempel planloven og miljøvurderinger flyttes til København, mens andre opgaver flyttes ud til de lokale skovridergårde.

Allerede før evalueringens afslutning er det efterhånden tydeligt, hvad regeringens dagsorden er. Vi ser nu en større centralisering, hvor myndighedsopgaver samles i København, og langt flere kommunale driftsopgaver samles på få statslige adresser i provinsen.

Iver Enevoldsen (V)
Ringkøbing-Skjerns borgmester

Naturstyrelsen understreger, at der ikke vil blive nedlagt stillinger som følge af strukturen, men en række kilder peger på, at det for medarbejdere i for eksempel Ribe vil være vanskeligt at flytte til København.

På Christiansborg er en række borgerlige politikere bekymrede for, at beslutningen derfor alligevel vil betyde, at der forsvinder yderligere job fra provinsen. Miljøministeren er kaldt i samråd om sagen, ligesom der er stillet en række skriftlige spørgsmål.

Også lokalt vækker beslutningen vrede. I Ringkøbing-Skjern, der mistede mange offentlige arbejdspladser med kommunalreformen, frygter man, at beslutningen betyder farvel til de 43 statslige arbejdspladser på Miljøcenter Ringkøbing.

"Det kommer fuldstændig bag på os. Vi har ingen grund haft til at tro, at Ringkøbing skulle være i spil i denne omgang, og derfor er jeg meget skuffet over den måde, Naturstyrelsen og miljøministeren har grebet det her an på," siger borgmester Iver Enevoldsen (V).

2. Mere kontrol
Strukturændringen betyder et endeligt farvel til statens seks miljøcentre. Centrene blev oprettet med kommunalreformen, da staten overtog en række medarbejdere og opgaver fra amterne.

Da Naturstyrelsen sidste år blev oprettet som en fusion af Skov- og Naturstyrelsen og By- og Landskabsstyrelsen forsvandt navnet 'miljøcentre', og med den kommende strukturændring centraliseres myndighedsbetjeningen ved, at en række opgaver samles i styrelsens hovedkvarter i København. Samtidig nedlægges de tre vicedirektørstillinger, som Naturstyrelsen har haft i provinsen.

Naturstyrelsen begrunder beslutningen med, at centraliseringen styrker den faglige behandling af sagerne og sikrer større ensartethed i afgørelserne. Samtidig kan styrelsen spare husleje ved at opsige lejemål i byerne. En række kilder, som Altinget | Miljø har talt med, peger dog også på, at strukturændringerne er den endelige afslutning på et ulykkeligt ægteskab mellem de decentrale miljøcentre og den centrale styrelse i København.

Et ægteskab, der ofte har knaget - blandt andet fordi de ansatte, der kom fra amterne, var vant til en helt anden politisk kultur, end den man opdrages med i ministerierne. Kultursammenstødet har givet problemer i en række sager - ikke mindst omkring vandplanerne. Groft forenklet peger flere kilder på, at de ansatte i miljøcentrene kæmpede for at holde den miljøfaglige fane højt, mens styrelsen og departementet til gengæld oplevede, at miljøcentrene helt manglede forståelse for, hvad der politisk ville kunne lade sig gøre. Mens centrene for eksempel fandt frem til, at der skulle reduceres 30.000 ton kvælstof for at leve op til vandrammedirektivet, havde styrelsen og departementet mere end svært ved at overbevise VK-regeringen om, at man burde reducere med 19.000 ton.

"Gentagne gange blev miljøcentrene underkendt, fordi den faglighed, de havde, var uønsket. Nu bliver centrene helt kvæstet," siger en centralt placeret kilde, der fortsætter:

"Når man nu centraliserer opgaverne, så får styrelsen dem ind under politisk kontrol, samtidig med at man kan sænke den faglige standard. Når de i pressemeddelelsen skriver, at man øger fagligheden, så er det rent spin. Realiteten er det modsatte."

Naturstyrelsens direktør, Niels Christensen, afviser, at strukturændringen skyldes utilfredshed med de lokale enheders opgavevaretagelse.

"Det her er ikke et udtryk for, at opgaverne i miljøcentrene, som det seneste halvandet år har heddet byenheder, ikke er blevet løst tilfredsstillende. Denne ændring er økonomisk begrundet. Vi har et potentiale til at opnå nogle faglige og administrative synergi-effekter, for der er store økonomiske og styringsmæssige omkostninger ved at have en decentrale struktur, når man skal sikre koordination og ensartethed i opgavevaretagelsen," siger han.

3. Slaget om opgaverne
Samtidig med, at der nedlægges seks lokale by-enheder, oprettes der naturforvaltningsenheder i hele landet, "der skal tage sig af alle de opgaver, der løses bedst lokalt og tæt på naturen", som det hedder i pressemeddelelsen. Den øvelse vækker bekymring i flere kommuner, hvor man frygter, at staten varmer op til at tage nogle af natur- og miljøopgaverne fra kommunerne.

Bekymringen bliver forstærket af den måde, som statens evaluering af kommunalreformen er skruet sammen på. Her skal statens opgavevaretagelse på miljøområdet ikke undersøges, mens det til gengæld skal evalueres, hvordan kommunerne har løftet vand- og naturindsatsen. Det vækker vrede i kommunerne, som dårligt er kommet i gang med den opgave, fordi staten var to år forsinket med vand- og naturplanerne. Nu frygter kommunerne, at de på grund af forsinkelsen får en dårlig evaluering, som staten derefter kan bruge som argument for selv at tage opgaverne.

Flere opgaver er attraktivt i en tid, hvor alle myndigheder skal spare. Kan man skaffe sig flere opgaver og derfor flere årsværk, kan man således undgå at fyre folk.

"Allerede før evalueringens afslutning er det efterhånden tydeligt, hvad regeringens dagsorden er. Vi ser nu en større centralisering, hvor myndighedsopgaver samles i København, og langt flere kommunale driftsopgaver samles på få statslige adresser i provinsen," siger Ringkøbing-Skjerns borgmester, Iver Enevoldsen.

Naturstyrelsens direktør, Niels Christensen, afviser, at styrelsen forbereder sig på at overtage kommunale opgaver.

"Vi vil gerne optimere med udgangspunkt i den opgavefordeling, som er i dag. Vi tænker ikke i kommunale opgaver i den sammenhæng," siger han.

Også regionerne varmer op til kamp om opgaverne. På Danske Regioners generalforsamling i sidste uge foreslog formand Bent Hansen (S) således, at regionerne overtager grundvandsopgaven fra staten.