Kommentar af 
Katherine Richardson

Havplanen er en enestående mulighed for at rette op på misforholdet mellem ord og handling i forvaltningen af havet

Forhandlingerne om Danmarks første havplan, som skal sikre god miljøtilstand, økosystembaseret forvaltning og bæredygtig brug af havet, er i gang. God miljøtilstand skulle være nået i alle havområder i 2020, så der er grund til at lave en ambitiøs havplan – for vi er allerede forsinkede, skriver Katherine Richardson.

Havvindmøller er et af de vigtigste tiltag til at løse klimakrisen, men de kan ikke løse krisen i havet. Her skal vi tage andre midler i brug. Og ét af disse midler er en god havplan, skriver Katherine Richardson.
Havvindmøller er et af de vigtigste tiltag til at løse klimakrisen, men de kan ikke løse krisen i havet. Her skal vi tage andre midler i brug. Og ét af disse midler er en god havplan, skriver Katherine Richardson.Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Katherine Richardson
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I flere år har vores øjne været rettet mod klimaet, og hvordan vi løser klimakrisen. Vi er langt fra i mål, og derfor skal vi ikke lette på speederen, når det kommer til klimahandling. Tværtimod skal der gøres meget mere, end vi gør i dag.

Men i vores iver efter at løse klimakrisen risikerer vi at glemme, at det ikke kun er klimaet, der påvirkes af menneskelige aktiviteter. Til trods for, at havet er enormt og dækker to tredjedele af klodens overflade, har vi mennesker ændret det så meget med vores aktiviteter, at havets natur er i krise. Og havets krise er i virkeligheden vores egen, da et sundt hav er helt essentielt i kampen for at holde klimaet stabilt og for at opretholde biodiversiteten – og dermed også for vores egen overlevelse.

Den blå kugle, vi kalder vores hjem, er netop blå, fordi store dele af overfladen er dækket af vand. Det vand og dets bevægelser er med til at styre klodens havstrømme, temperaturer, vejrsystemer og optag af CO2. Og ikke mindst er det levested for en lang række økosystemer, dyr og planter. Havvindmøller er et af de vigtigste tiltag til at løse klimakrisen, men de kan ikke løse krisen i havet. Her skal vi tage andre midler i brug. Og ét af disse midler er en god havplan.

I en ekspertudtalelse fra 2021 om tilstanden i det marine miljø slås det fast, at Danmarks havnatur er i en omfattende krise. Dette på trods af, at Danmark var (og stadig er) forpligtet i EU til at nå god miljøtilstand i havet senest i 2020, og at kystvandene skal være i god økologisk tilstand allersenest i 2027.

I flere internationale aftaler og konventioner har Danmark forpligtet sig til at tage alle skridt mulige til at forhindre og fjerne forurening og beskytte det maritime område mod skadelige virkninger af menneskelige aktiviteter for at beskytte menneskers sundhed og for at bevare marine økosystemer. Sådan lyder det for eksempel i OSPAR-konventionen.

Udkastet til havplanen baserer sig ikke på den viden, vi har om havet, og hvordan vi benytter og genopretter havet, så det kommer i god tilstand. 

Katherine Richardson
Professor i biologisk oceanografi, Københavns Universitet

Et af FN’s 17 verdensmål – verdensmål 14 – handler om at bevare og beskytte livet i havet og sikre et bæredygtigt brug af havets ressourcer. Regeringen har i 2021 vurderet sin egen indsats for alle 17 verdensmål, og her giver de sig selv et rødt trafiklys i vurderingen af, om der er opnået en god miljøtilstand i havet omkring Danmark.

Jeg bliver tit kontaktet af journalister, som efter en forespørgsel hos danske virksomheder kan fortælle om deres prioriteringer af Verdensmålene. Flere af dem angiver, at havets mål har fået en absolut bundplacering og er svær at håndtere. Heldigvis er der dog hos andre virksomheder en stigende forståelse for havet og flere ønsker at skabe gode resultater for biodiversiteten og dermed os alle.  

Regeringen kom med sit udspil til Danmarks første havplan i 2021. Man skulle tro, at regeringens udkast til havplanen så ville rette op på misforholdet mellem den aktuelle dårlige tilstand og kravet i de direktiver, konventioner og internationale mål, som Danmark har underskrevet for at forbedre og genoprette tilstanden. Eller rettere: misforholdet mellem ord og handling.

Men det gør regeringens havplan ikke. Langtfra. Dette beskriver jeg sammen med 17 andre forskere og rådgivere i et debatindlæg i Altinget i juni. Her opfordrer vi også til, at man skal gribe havplanen helt anderledes an.

Vi var ikke de eneste, der kom med kritik i kølvandet på regeringens udkast til havplanen. Hvis sandt skal siges, regnede kritikken ned over regeringen fra alle sider. Udkastet til havplanen baserer sig ikke på den viden, vi har om havet, og hvordan vi benytter og genopretter havet, så det kommer i god tilstand. Den massive kritik har heldigvis ført til, at regeringen vil forhandle et nyt udkast med Folketingets partier. Og dette sker netop i disse dage.

Der skal findes kompromiser således, at vi både kan benytte og beskytte havet samtidigt, og hvor både naturens og menneskets interesser tilgodeses.

Katherine Richardson
Professor i biologisk oceanografi, Københavns Universitet

Siden regeringen kom med sit udkast til havplanen, er der kommet en ny spiller på banen, nemlig Tænketanken Hav. Jeg har fået den ære at være en del af bestyrelsen i den nye tænketank og er stolt af, at Tænketanken Hav som et af sine første produkter præsenterer anbefalinger til, hvordan havplanen kan blive økosystembaseret og få et stærkere fokus på naturbeskyttelse. Anbefalingerne består af seks overordnede anbefalinger, der er uddybet i konkrete, operationelle anbefalinger.

Vi erkender, at havets ressourcer er vigtige for mennesker, og at det selvfølgelig skal anvendes. Men når vi anvender havet, skal det være med respekt for den natur og de økosystemer, der findes deri. Med andre ord skal vores benyttelse af havet være "økosystembaseret". Der skal findes kompromiser således, at vi både kan benytte og beskytte havet samtidigt. Der kan og skal sikres, at både naturens og menneskets interesser tilgodeses. Og der skal ikke mindst sikres den nødvendige finansiering til at sikre et sundere hav.

Mit håb er, at anbefalingerne vil blive båret med ind i forhandlingslokalet, og at der kommer en langt mere ambitiøs havplan ud af det, som retter op på misforholdet mellem ord og handling, når det kommer til forvaltningen af vores hav i Danmark. Vi skal nemlig ikke kun løse havets krise for havets skyld, men også for vores egen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katherine Richardson

Professor i biologisk oceanografi, Globe Institute, leder, Sustainability Science Centre, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, Københavns Universitet, medlem, 2030-panelet
BA (Harvard 1976), ph.d. (Marine Science, Wales 1980), D.Sc. (Københavns Universitet, 2020)

0:000:00