Kjer: Det skånsomme fiskeri tilgodeses allerede

FISKERI: I et skriftligt svar gør miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen det klart, at hun ikke har planer om at ændre den nationale kvoteregulering, så det i højere grad gavner det skånsomme fiskeri.

Foto: Colourbox
Sine Riis Lund

I dag tages der allerede flere hensyn til det skånsomme fiskeri. Derfor skal man ikke forvente en ændring af kvotesystemet til gavn for denne del af fiskeriet. Det skriver miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) i et svar til fiskeriordfører Christian Poll fra Alternativet.

"I forhold til at justere kvotesystemet, så det fremmer det skånsomme fiskeri, har jeg ikke umiddelbart planer om at ændre den nationale kvoteregulering, da der allerede er flere tiltag, som gavner det skånsomme fiskeri," skriver ministeren.

Hun påpeger, at der for eksempel er kystfiskerordningen, hvor fartøjer, som fisker med skånsomme redskaber, får et større tillæg end fartøjer, der fisker med bundtrawl.

0:000:00