KL: Danmark bør bestemme, hvor stor ulvebestanden skal være

Af Jørn Pedersen (V)
Formand for KL's teknik- og miljøudvalg

Der er ingen tvivl om, at ulven er et fascinerende dyr. Ulven var et af Danmarks første rovdyr.

Den fulgte, ligesom de første danskere, rensdyrene mod nord i takt med, at isen forsvandt. I tusinder af år har mennesker og ulve levet side om side i Danmark.

Men menneskets forhold til ulven har altid været anstrengt.

Ulven skaber konflikter 
Ulven er et toprovdyr, som kun behøver frygte mennesket. Ulven skelner ikke mellem indhegnede får hos en hobbyavler og en kronhjort i skoven.

Det giver konflikter. Og det er af samme årsag, man for 200 år siden skød den sidste omstrejfende ulv nær Skive.

Vi skal glæde os over, at ulven igen kan være i Danmark. Men vi ønsker muligheden for i højere grad nationalt at kunne definere og regulere, hvor stor bestanden skal være.

Jørn Pedersen (V)
Formand for KL's teknik- og miljøudvalg

Nu er ulven så tilbage. Formentlig for at blive. I hvert fald viser en rapport fra Aarhus Universitet, at der årligt forventes at vandre én ulv op i Danmark hvert år.

Lige nu skønnes det, at ulvebestanden er på tre voksne ulve og otte hvalpe. Det vil altså sige, at vi nu i Danmark formentlig har et ulvekobbel.

Frygten er forståelig
Umiddelbart lyder 11 ulve ikke af meget. Men Danmark er et lille land uden store uberørte naturområder.

For et par uger siden blev 15 får, trods ulvesikret hegn, dræbt nær Holstebro.

Det vides endnu ikke, om det er ulvekoblet, men jeg forstår godt, hvis fåreavleren, som tidligere bekræftet har mistet dyr til ulve, lægger to og to sammen.

Og selvom al forskning viser, at ulve meget sjældent udgør en fare for mennesker, så forstår man frygten, når først man har set, hvad en ulv kan gøre ved et voksent får.

Har man først haft besøg af en ulv i baghaven, så tøver man nok med at lade sine børn løbe frit. Det er en reel frygt, som skal tages alvorligt.

Regulering bør ske lokalt
Samtidig ligger det meget dybt i enhver landmand og hobbyavler, at man skal beskytte sine dyr. Her kommer ulven og mennesket på kollisionskurs.

Ulvens comeback til den danske natur er ikke problemfrit og vil næppe nogensinde blive det.

Det er på alle måder meget positivt, at vi er fælles om at beskytte truede dyrearter.

Men der er behov for, at man nationalt har mulighed for at regulere bestanden af store rovdyr, som kan forsage alvorlig skade, og som er kilde til konflikter.

I KL er vi derfor glade for, at miljø- og fødevareministeren også vil arbejde på EU-niveau for fleksibilitet i EU-reglerne - for at give de medlemslande, som oplever problemer med de store rovdyr, bedre muligheder for at kunne tilpasse bestanden efter lokale forhold. 

Vi skal lytte
Vi skal glæde os over, at ulven igen kan være i Danmark. Men vi ønsker muligheden for i højere grad nationalt at kunne definere og regulere, hvor stor bestanden skal være.

Som det er nu, fortolkes EU-lovgivningen sådan, at kun "problematiske" ulve må skydes. Det kan for eksempel være ulve, som ikke længere er bange for mennesker.

Men det er for omstændeligt og unødigt bureaukratisk at agere med det nuværende setup - og fortolkningen af problematiske ulve er meget snæver.

Derfor arbejder KL også i EU's Regionsudvalg for at sikre, at medlemslandene får bedre muligheder for at udnytte den fleksibilitet, som ligger i de nuværende direktiver, for at udnytte det rum, som EU-lovgivningen giver for en nationalt tilpasset reguleringsindsats, som kan sikre en fredelig sameksistens med ulve på lokalt niveau.

Men den fredelige sameksistens kan kun lade sig gøre, hvis vi lytter til de mennesker, som lever i nærheden af ulve.

Vi skal tage deres bekymringer alvorligt, og vi skal have mulighed for at handle på dem. Også ved, at der i praksis bliver bedre reguleringsmuligheder.