KL: Her er tre eksempler på, at kommunerne værner om drikkevandet

Jacob Bjerregaard (S)
Formand, KL's Miljø- og Forsyningsudvalg

Carsten Bach (LA) skriver i et debatindlæg på Altinget, at kommuner slår plat på drikkevandsbeskyttelsen. Det kan vi ikke genkende. Men det er helt rigtigt, at kommunerne står vagt om drikkevandsbeskyttelsen. For rent vand er velfærd i hverdagen.

Den velfærd er kommet af fælles indsats gennem 125 år. Fra 1850 til 1975 kom der kommunale vandværker i alle købstæder og andelsvandværker i langt de fleste landsbyer.

Danskerne flest fik rent vand, det har medvirket til høj folkesundhed. Hos os er vandbårne sygdomme sjældne, alvorlige sygdomme som kolera er helt udryddet.

Vandværkerne leverer varen, kommunerne ser til, at det går ordentligt for sig.

Kommunerne passer på vandet 
Vandet fra hanen skal være et sundt og godt fælles krav er sat i hele EU. I Danmark smager vandet også godt, sådan er det ikke alle vegne.

Vandet fra hanen skal være et sundt og godt fælles krav er sat i hele EU. I Danmark smager vandet også godt, sådan er det ikke alle vegne.

Jacob Bjerregaard
Formand, KL's Miljø- og Forsyningsudvalg

Smagen af klorvand kender mange fra ferien. Så frister supermarkedets tilbud om flaskevand. Færre tænker over, at der er større krav til vand fra hanen end til vand på flaske.

Flaskevandet skal være så sundt som sodavand. Vandet fra hanen skal være sundt for spædbørn og syge. Det sidste står vi vagt om i kommunerne.

Nu er der jo en grund til, at Altinget har rejst debat om det danske drikkevand. En række sager har på det seneste sået tvivl om kvaliteten. Taler jeg et reelt problem ned?

Det er bestemt ikke hensigten. Naturligvis er der nu og da problemer med kvaliteten.

Min pointe er, at de problemer er sjældne. For vandværker og kommuner arbejder hver dag for at sikre godt drikkevand. Tre eksempler:

Her er tre eksempler 
1. Når der en sjælden gang opstår en forurening af drikkevandet, så følger kommunen omgående op på problemet. Et problem, som vandværket i de fleste tilfælde allerede er i fuld gang med at løse.

2. Når der opstår tvivl om sundhedsproblemer ved stoffer i drikkevandet, så beder vi i KL om udredning - og foreslår overvågning eller et foreløbigt forbud af de problematiske stoffer.

Det gælder helt aktuelt for mikroplast, som foreslås inddraget i overvågningen af drikkevand på EU-plan. Ingen ved, om der er mikroplast af betydning i drikkevandet.

Ingen ved, om det er sundhedsfarligt. Nogen synes, at man skal vente med at gøre noget som helst, til sundhedsfaren er bevist.

KL synes, at man skal skynde sig at finde ud af, om det er farligt. Derfor skal stoffet med i overvågningen, så vi kender omfanget og får mulighed for at sætte relevante grænseværdier.

3. Når vi bliver opmærksomme på erfaringer fra andre lande, som har fundet problematiske stoffer i drikkevand eller grundvand, så beder vi de nationale myndigheder i Danmark reagere på det.

Det var tilfældet for stoffet Desphenyl-chloridazon, som sidste år blev fundet i mange vandværksboringer. KL foreslog for flere år siden, at det kom med i overvågningen.

Nu er det fundet i Danmark, og straks kom det med i overvågningen.

Danmark er et foregangsland 
Vi handler altså i Danmark. Det er ikke særligt synligt, men resultaterne i folkesundhed og velfærd taler for sig selv. Jeg er sikker på, at vi bliver ved. Ingen er tjent med andet.

Jeg er også sikker på, at vi står os i sammenligning med resten af verden. Mange steder ser de op til den velfærd, som vort samfund tilbyder.

Det gælder også drikkevandet, der indgår som nummer seks blandt de nye verdensmål.

Det er en målsætning, at "i 2030 skal alle have lige adgang til sikkert drikkevand til en overkommelig pris".

I Danmark har nået det velfærdsniveau, vi arbejder på at fastholde det, og det vil vi lykkes med.