Facebookgruppe til Mette Frederiksen: Husk natur og vandløb

Af Torben Meldgaard
På vegne af administratorerne i Facebook-gruppen “Bevar de forhadte vandløb”

I Politiken kunne man den 21. august læse, at Mette Frederiksen og Socialdemokratiet slår på tromme for at udtage 3 procent af de lavtliggende landbrugsjorder af dyrkning.

Det skal ske, fordi netop disse 3 procent står for cirka 10 procent af landbrugets udslip af klimagasser. Der er altså virkelig noget at hente i forhold til det danske klimaregnskab.

Selvom det p.t. er klimaet, der er på tapetet, så skal vi huske, at vandløbsloven også står over for en snarlig revision, så man bør sammentænke de to ting. Vi havde denne vinter en af de vådeste af slagsen i mands minde efterfulgt af en af de tørreste somre.

Dræning er medskyldig i problemerne
Ifølge eksperter er det et scenarie, vi kommer til at se oftere i fremtiden: Vi vil se endnu flere ånære marker, som er oversvømmet, flere store provinsbyer med oversvømmede gader, og om sommeren vil vi se endnu flere udtørrede landbrugsjorder og vandløb rundtomkring i landet.

Men som vi beskrev i Altinget 31. januar 2018, er landbruget og vi som samfund delvist selv skyld i miseren. Vi har drænet store dele af de vandløbsnære arealer med massive sætninger til følge, og mange steder er landbrugsjorderne på de nedre dele af vandløbene nu nærmest i niveau med havoverfladen.

Vi vil se endnu flere ånære marker, som er oversvømmet, flere store provinsbyer med oversvømmede gader, og om sommeren vil vi se endnu flere udtørrede landbrugsjorder og vandløb rundtomkring i landet.

Torben Meldgaard
Administrator i Facebookgruppen ”Bevar de forhadte vandløb"

Dræningen har betydet iltning af de organiske komponenter i jorden, som er forsvundet – bogstavelig talt op i den blå luft, hvor de har medvirket til den nuværende klimakrise.

Skab en samlet pakke
Det er netop disse jorder, som Socialdemokratierne har i kikkerten, men i stedet for blot at se på fordelene i forhold til klimagasser bør man indtænke den samlede pakke, for der er virkelig tale om en massiv høst af synergieffekter:

Vandmiljø: En ekstensivering/udtagelse af de vandløbsnære jorder vil betyde rigtig meget i forhold til det nuværende udslip af næringsstoffer fra landbruget med et bedre hav/fjord/sø-miljø til følge. Vores kystområder er uendelig langt fra at opnå den gode økologiske tilstand, som vi har forpligtet os til i forhold til EU, og vores førende forskere estimerer, at der mangler at blive skåret cirka en tredjedel af kvælstofudledningen, før bøtten er vendt.

Sænkede udgifter til grødeskæring: De danske kommuner bruger p.t. små 300 millioner kroner årligt på oprensning af vandløb og grødeskæring. En stor del af de penge vil kunne spares væk, da de udelukkende bruges til at holde de vandløbsnære 3 procent vandløbsjord knap så våde.

Bedre vandløbsnatur: Hårdhændet grødeskæring og oprensning er altødelæggende for et godt vandløbsmiljø. Det gavner de hurtigvoksende plantearter i åen og giver sandvandring, som kræver endnu mere oprensning længere nede ad åen. En reduceret grødeskæring vil betyde højere biodiversitet i vandløbene, fordi der kommer flere og mere forskelligartede levesteder.

Klimasikring: Tidligere tiders vandløbsnære jorder var rige på tørv og humus. Tørv og humus er fremragende til at suge vandmængderne om vinteren og lige så fremragende til at holde på vandet om sommeren. Denne ”svampeeffekt” er væk i dag, men kan genskabes ad åre, hvilket vil være den langsigtede bæredygtige løsning. På den måde kan vi holde vandmængderne oppe i vandløbssystemerne, så de ikke straks suser ned til de nedre dele, hvor mange af vores store provinsbyer bliver oversvømmet.

Biodiversitet: Vandløbene og jorderne omkring dem er fremragende transportkorridorer for mange af vores truede dyrearter – store som små. Vi mangler netop disse transportkorridorer i den våde del af det danske landskab til at sammenkæde fjerntliggende levesteder med hinanden.

Pesticider: 21. august 2015 kunne man i Ingeniøren læse om skadeligheden af pesticider i vandløb. Når udbringning af pesticider ramler sammen med kraftig nedbør, ses et fald på ca 40 procent i biodiversiteten, og Jes Rasmussen fra Aarhus Universitet udtalte: ”Fra år til år sker der en næsten genetablering af arterne, men ikke helt. Det vil sige, at vi over et årti ser en gradvis reduk­tion af biodiversiteten”. En større afstand fra konventionel mark til vandløb vil naturligvis betyde færre pesticider i vandløbene, så et tab af biodiversitet kan modvirkes.

Heldigvis ser der ud til at være opbakning til Socialdemokraternes idé fra begge sider i salen. Med disse synergieffekter i mente bør opbakningen blot være endnu større til at komme i gang med udtagelse/jordfordeling.