KTC: Dialog er bedre end bøder

NATUR: Miljøministeren vil tidoble bøderne for at skade naturen. Men i kommunerne er der mere fokus på dialog, så lodsejerne genetablerer den ødelagte natur.

Foto: Peder Størup
Anders Jerking

Bøder er godt, men dialog er bedre.

Sådan lyder KTC's reaktion på miljøministerens nye forslag om at tidoble bøderne til lodsejere, der oppløjer eller på anden måde ødelægger beskyttet natur.

”Bøderne er ikke så vigtige i vores praktiske hverdag, fordi vi i stedet prøver at lave aftaler med landmændene om at reetablere det ødelagte naturområde. Det lykkes i de fleste tilfælde,” siger Hanne Stensen Christensen, chef for Natur og Miljø i Næstved og formand for KTC's faggruppe for natur og overfladevand.

0:000:00