KTC: Drop person-angrebene mod kommunale medarbejdere

Af Hanne Stensen Christensen
Formand for KTC’s faggruppe for Natur og Overfladevand

Indimellem kommer der kritik af kommunerne som miljømyndighed. Blandt eksemplerne er vandløbsvedligeholdelsen og beskyttelsen af naturområderne.  

Landbruget har beskyldt kommunerne for kun at tænke på miljø, når vandløbsvedligeholdelsen bliver udført. 

Naturfredningsforeningen er kritiske over for kommunernes tilsyn med de beskyttede naturområder og påstår, at kommunerne ikke går hårdt nok efter at få genetableret de naturområder, der er blevet fjernet.

Kommunernes rolle er kompleks. 

De kommunale medarbejdere har stor faglig viden om vandløb og natur, som de bruger, når de løser opgaverne. De skal også have viden om lovgivningen, og de skal hjælpe borgerne med at finde gode løsninger indenfor lovens rammer.

De kommunale embedsmænd må imidlertid ikke blive opfattet som regelryttere.

Hanne Stensen Christensen
Formand for KTC’s faggruppe for Natur og Overfladevand

Balancegangen en svær
Vandløbene skal kunne aflede vand, og der skal samtidig være et godt miljø med fisk, smådyr og planter. Det står i vandløbsloven. 

Kommunen skal være garant for, at begge hensyn tages med. 

Det gælder i den daglige tilrettelæggelse af vandløbsvedligeholdelsen, ved klimatilpasningsprojekter og ved andre små og store projekter.

Landmændene har mest fokus på afvandingen, for det har betydning for dyrkning af landbrugsarealerne. 

Sportsfiskerne har mest fokus på miljøet: De vil gerne fange flere fisk. 

Det bliver kommunens opgave at sørge for, at begge hensyn kommer med, og det kræver viden. 

Grundig viden om både afvanding og miljø samt gode evner til at kommunikere med både landmænd og grønne organisationer. 

Hvis lodsejerne taler meget om afvanding, kan det komme til at se ud, som om kommunens medarbejdere primært beskæftiger sig med miljø. Men det skyldes egentlig, at afvandingsinteresserne allerede er kommet på bordet. 

Kommunerne skal sørge for at holde balancen og finde løsninger, der tilgodeser både afvanding og miljø.

Indlysende fakta holder ikke i byretten
Et andet område, hvor kommunerne har stået for skud, er tilsynet med de beskyttede naturområder. 

Naturorganisationerne fremfører, at naturområderne forsvinder, uden at kommunerne gør noget ved det. 

Det er blevet aktualiseret af, at Naturstyrelsen de seneste år har været i gang med en ny-registrering af naturområder. 

Ved gennemgangen af nye og gamle luftfotos finder Naturstyrelsen mange forskelle, og nogle gange opstår der mistanke om, at et naturområde er forsvundet. 

Hvis et beskyttet naturområde er forsvundet, skal lodsejeren have besked om at genetablere det.

Det er kommunerne, der skal bevise, at et naturområde er forsvundet, og at naturområdet var omfattet af lovens beskyttelsesbestemmelser. 

Lodsejerens retssikkerhed tæller højt, og det er vigtigt at holde fast i, at lodsejeren ikke har gjort noget forkert – medmindre kommunen kan sandsynliggøre det.  

På luftfotos kan man se mange ting, men nogle gange skygger træerne, så man ikke kan se vandspejlet, og man kan ikke bestemme enkeltarter fra satellit.  

Så det, der for naturorganisationerne umiddelbart ser indlysende ud på et luftfoto, holder ikke i byretten. 

Også her skal vi altså holde tungen lige i munden og sørge for en balanceret tilgang.

Vi er ikke regelryttere
Balance, kommunikation og gensidig respekt. 

Der er altså mange hensyn, der skal varetages, og retsprincipper, som vi skal overholde. 

De kommunale embedsmænd må imidlertid ikke blive opfattet som regelryttere. 

Vi har ikke kun en opgave med at få forklaret begrundelserne for et ja eller et nej. 

Vi skal i lige så høj grad være med til at vejlede borgere og virksomheder i, hvordan man kan komme igennem med specifikke ønsker. Vel at mærke inden for lovens rammer. 

Vi skal lytte og se muligheder.

Omvendt må vi også forlange og forvente, at borgere og virksomheder har respekt for, at vi er sat i verden for at varetage bredere interesser og agerer i forhold hertil. 

Desværre ser vi nogle gange, at medarbejderne angribes personligt. Det, synes vi, er en meget uheldig udvikling. 

Hermed en opfordring til at gå efter bolden og ikke efter manden.