KTC: Vandmiljøet skal have et lokalt anker

Af Hanne Stensen Christensen
Faggruppeformand for natur og overfladevand i KTC og Centerchef i Næstved

Der bruges forskellige virkemidler til at skabe et bedre vandmiljø. Der skal slynges åer, plantes træer, udlægges gydegrus i åerne og meget mere. 

De konkrete tiltag er blevet skruet sammen i vandrådene og sekretariatskommunerne har ledet møderne. I vandrådene har landbruget og de grønne drøftet prioriteringerne, og de er kommet med et forslag til et indsatsprogram. 

Efterfølgende er indsatsprogrammerne blevet vedtaget af byrådene. 

Trods skønhedspletter har det været en rigtig god proces, hvor der er opnået en større grad af forståelse for synspunkterne, hele vejen rundt. 

Dialogen har skabt en god grobund
Processen har været lokalt og kommunalt forankret. Det har betydet, at man har kunnet tage hensyn til lokal viden og lokale interesser, når projekterne skulle udvælges. 

Det er jo den helt forkerte vej at gå. I stedet for at få interessenter og lodsejere involveret, rykker det nu længere væk og op i miljøministeriet. 

Hanne Stensen Christensen
Faggruppeformand i KTC og centerchef i Næstved

Det har også givet mulighed for at koordinere med andre ting i lokalområdet, og det gør det nemmere at gennemføre projekterne. 

Der er kommet en rigtig god evaluering af hele processen med vandrådene. 

Endelig har vi fået skabt et godt forum for for dialog om indsatsen i vandløben. 

Landbruget, de grønne organisationer og kommunerne har derfor foreslået Naturstyrelsen at udvide brugen af vandrådene. 

Flere steder har man lokalt fortsat dialogen i vandrådene eller i undergrupper til vandrådene, blandt andet i Næstved, hvor der kom mange konstruktive kommentarer til de projekter der er en del af vandplanindsatsen. 

Vi er glade for at have denne mulighed for dialog.

Landdistriktsprogrammet trækker den forkerte vej
Vi har også foreslået at planlægningen af vådområdeprojekterne skal en tur forbi vandrådene. 

Det vil klart være en fordel, hvis projekterne kan blive diskuteret med interessenterne. 

Hidtil er planerne blevet til i vandoplandsstyregrupperne, som typisk består af politikere eller embedsmænd fra kommunerne. 

Da jeg så læser om de forslag til ændringer, der er i landdistriktsprogrammet, ser jeg, at det modsatte er ved at ske. 

Rykker ud af rækkevidde
Landdistriktsprogrammet leverer økonomi til en stor del af indsatsen i vandplanerne og naturplanerne, så det er rigtig vigtigt, hvad der står her. 

Forslaget indebærer, at planlægningen for, hvor der skal være vådområder, skal centraliseres. 

Vådområderne skal fjerne kvælstof og fosfor, og de er en vigtig del af vandplanindsatsen. 

Jeg var ved at få kontorkaffen helt galt i halsen. Det er jo den helt forkerte vej at gå. 

I stedet for at få interessenter og lodsejere involveret, rykker det nu længere væk og op i Miljøministeriet. 

Hvad er meningen? Kan det virkelig passe? Nogle gange skal man læse det der står med småt - også i landdistriktsprogrammet.

Det er en ommer
Et helt nyt tiltag i landdistriktsprogrammet er minivådområderne. 

Nye anlæg, der skal rense vandet fra markerne, inden det ledes ud i åerne. 

Metoden er ikke vel efterprøvet, så man har indsat en ekspertgruppe, der skal bedømme projekterne. 

Så skal kommunerne sikre, at minivådområderne ikke er i vejen for andre tiltag. 

Det vil vi også gerne. Men hvordan gør vi det, når staten planlægger for de store vådområdeprojekter? Og hvor er interessenterne henne? 

Der er noget, der ikke hænger sammen. Det er en ommer! 

Vi har brug for en mere enkel og gennemskuelig planlægning af indsatserne. 

Lang vej for lokale interesser
Som det ser ud nu, skal forslag til indsatsprogrammer formuleres i vandrådene, placeringen af vådområder centraliseres og udformes af staten, minivådområderne får sin egen ekspertgruppe og skal godkendes i kommunen. 

Det er noget rod. Og det trækker den helt forkerte vej i forhold til lokal indflydelse. 

Det er langtfra den forenkling og klarhed, som Eva Kjer Hansen netop har sat sig for at gennemføre. 

Vi mener, at placeringen af de konkrete projekter foregår bedst lokalt, i vandrådene og i kommunerne. 

Her har vi muligheden for dialogen med interessenterne og lodsejerne.