L 132 (Miljø- og Fødevareministeriet)(Vedtaget)

Forslag til lov om ændring af lov om kystbeskyttelse m.v., lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) og lov om planlægning. (Mulighed for at afskære klageadgang i kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse).

Forslaget giver hjemmel til i særlige tilfælde at afskære den administrative klageadgang over afgørelser om kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse og de tilknyttede afgørelser om miljøvurderinger. Endvidere foreslås det, at en klage over en afgørelse om ekspropriation efter kystbeskyttelsesloven ikke tillægges opsættende virkning, når miljøministeren har afskåret klage over kystbeskyttelsestilladelsen.

Baggrunden er, at etablering af kystbeskyttelse kræver afgørelser efter flere regelsæt. Processen med at gennemføre vigtige kommunale fællesprojekter, som skal beskytte mange grundejere på én gang, kan derfor i visse tilfælde forsinkes væsentligt af klager.

Lovforslaget udmønter "Stemmeaftale om ændring af kystbeskyttelse m.v.", som regeringen (Socialdemokratiet) indgik den 17. december 2019 med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance.

Lovforslag som fremsat

Lovforslag som vedtaget

Høringssvar


---
Denne artikel er lavet automatisk baseret på dokumenter fra Folketinget. Altinget tager forbehold for eventuelle fejl i teksten.
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lea Wermelin

MF (S), fhv. miljøminister
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2011)

0:000:00