LA-profil kritiserer Venstre for skævt syn på natur og dyrevelfærd: ”Hvis jeg var en ko, ville jeg hellere leve i naturen end i en stald”

Ole Birk Olesen medgiver, at der er større risici forbundet med at leve i naturen.

”Dyr i naturen er også udsat for ting, som dyr i fangenskab ikke er. De kan ikke altid finde mad. Især ikke om vinteren. Og i andre dele af verden kan de have svært ved at finde vand. Og så er der rovdyr. Det alt sammen ting, som tamdyr ikke oplever,” siger han og fortsætter:

”Og jeg er da enig i, at vi skal passe på dyrene. Og at hvis der er et overskud af dyr i forhold til fødemængden om vinteren, så skal vi mennesker – i mangel på ulve og bjørne – nedlægge de dyr, der sulter.”

Vi skal videre

I modsætning til Venstre bakker Liberal Alliance fuldtonet op om regeringens og rød bloks naturnationalparker, der netop bygger på at udsætte store græssere bag hegn i store naturområder. Partiet stemte – ligesom Konservative – også sammen med rød blok, da lovgivningen bag de vilde naturområder skulle på plads i Folketinget.

Måske kan vi nå ti procent strengt beskyttet natur, som EU har sat som standart. Men det er ikke så afgørende for mig, om det bliver syv, otte eller ti procent.

Ole Birk Olesen (LA)
Naturordfører

Ole Birk Olesen ser da heller ikke noget behov for et servicetjek af naturnationalparkerne, som Venstre ønsker, hvis de vinder magten. 

”Vi bakker op, fordi vi grundlæggende er enige med de forskere, som siger, at hvis Danmark skal bidrage til biodiversitet, handler det om at friholde nogle arealer fra den dominans, som vi mennesker har. Så man lader naturen udfolde sig på måder, som minder om forholdene, da arterne og diversiteten udviklede sig. Dengang hvor der var plads til planter og dyr,” siger han.

Vil du gerne have flere områder med vild natur?

”Ja. Vi skal videre af det spor. Nu har man brugt under én procent af Danmarks areal til naturnationalparker, og det er ikke nok. Måske kan vi nå 10 procent strengt beskyttet natur, som EU har sat som standard. Men det er ikke så afgørende for mig, om det bliver syv, otte eller ti procent,” siger han og fortsætter:

”Det afgørende er, at vi får udnyttet alle Naturstyrelsens arealer til natur og ikke produktion. Så man enten omlægger til natur eller bytter kommercielle arealer med private for at få nogle andre naturarealer. På den måde kan vi måske komme op på mere end de fem procent af landet, som Naturstyrelsen ejer i dag.”

Naturstyrelsens arealer

Men har du ikke et mål? Du nævner både fem, syv og ti procent?

”Det kan også være 15 procent. Men det er ikke så vigtigt. Det afgørende er, at vi får bragt alle Naturstyrelsens arealer i spil. Så de bliver brugt til natur og ikke til produktion,” siger Ole Birk Olesen.

Så det er i virkeligheden mindre landbrug og mindre skovbrug, du ser for dig?

”Mit udgangspunkt er, at Danmark skal bidrage til at producere de fødevarer, som Danmark og resten af verden har brug for. Men kun på de arealer, der er egnede til det. De mindre egnede arealer kan bidrage til at vi får noget mere biodiversitet,” siger Ole Birk Olesen og fortsætter:

”Så der vil jo nok være lidt mindre til landbrug og skovbrug end i dag. Men det handler primært om at udnytte de arealer, som staten råder over. Derefter skal det foregå ved frivillighed, hvor fonde – måske med statsligt bidrag – går ud og opkøber arealer, som ligger i tilknytning til naturnationalparkerne.”

Småbeløb

Men det er jo også et spørgsmål om penge. Regeringen og rød blok har brugt næsten 900 millioner kroner på en biodiversitetspakke, som hovedsageligt er gået til udlægning af urørt skov og naturnationalparker. Hvor mange penge vil LA bruge på naturområdet?

”Det er lidt svært for mig at overskue økonomien. Jeg har for et par år siden fået et svar om, at det koster 100 millioner kroner om året, hvis man helt stopper med at producere træ på statslige arealer. Og det var pessimistisk sat. Så det er altså det maksimale beløb, det kan koste om året,” siger Ole Birk Olesen.

Men her taler du om den rene udgift ved, at man ikke længere har indtægter fra skovdrift. Men du vil jo også gerne sætte dyr ud og hegn op og forvalte områderne?

”Ja ja. Det er da rigtigt. Men det er stadigvæk småbeløb, når vi sammenligner med de samlede offentlige udgifter på 1200 milliarder kroner om året,” siger han og fortsætter:

”Det er ubærligt at tænke på, det er vores skyld, at arterne forsvinder. Og jeg vil gerne bidrage til, at vi beholder arterne, og at vi ikke bliver mere og mere alene på den her jord. Derfor er det meget små beløb, der er nødvendige, når man tænker på, hvor stort et gode en artsrig natur er. Det skal vi i Danmark også bidrage til.”