Landbrug & Fødevarer: Ambitiøs naturindsats kræver overvågning

Af Lone Andersen
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

I sit indlæg 1. december rejser direktør i Lejre Kommune Hanne Stensen Christensen et helt centralt spørgsmål, når vi taler om naturforvaltning og naturgenopretning: ”Har vi brug for mere viden? Har vi brug for mere overvågning?”.

Hun påpeger i sit indlæg det paradoksale i, at der postes rigtig mange penge i større og mindre naturgenopretningsprojekter, uden at der reelt følges op på om og hvordan projekterne virker. Og hun efterlyser en prioritering af midler til at følge op på effekter og resultater, så vi kan lære af fejl og bygge videre på succeser.

Målretning kræver opfølgning
Jeg er helt enig med Hanne Stensen Christensen! Det er afgørende, at der bliver sikret en opfølgning og opsamling af viden fra de mange naturprojekter, der igangsættes. Det kan både være egentlige større naturgenopretningsprojekter, som Hanne nævner, men også andre forvaltningstiltag som for eksempel pleje eller etablering af ny natur i mindre skala.

Uden en sådan løbende overvågning og videnindsamling er det rigtig svært at sikre en målretning af naturindsatsen – og sikre, at ressourcerne bruges dér, hvor de giver den største værdi og effekt.

Herudover betyder det også rigtig meget for mig som lodsejer at vide, at det, jeg gør på min ejendom, rent faktisk virker. Noget af det mest demotiverende er at gøre en indsats – og så efterfølgende få at vide, at det desværre ikke havde den ønskede effekt, og at der derfor skal laves nye tiltag. Så er man noget mere tilbageholdende næste gang, der bliver mulighed for at indgå i for eksempel et natur- eller miljøprojekt. 

Ambitiøse naturmål
I regeringsgrundlaget for den nye trekløveregering er der lagt op til, at der på baggrund af et udredningsarbejde skal fastsættes ambitiøse mål for naturen frem mod henholdsvis 2020 og 2030. Fra Landbrug & Fødevarer hilser vi en sådan strategisk og målrettet tilgang til biodiversitetsmålene velkommen.

I de sidste mange år er indsatsen for natur og biodiversitet i vid udstrækning sket på ad hoc-basis uden en klar retning – både fordi der har manglet den overordnede målretning, og fordi der kun i begrænset omfang er blevet trukket på erfaringer fra allerede igangsatte tiltag.

Lone Andersen
Vicechef i Landbrug & Fødevarer

I de sidste mange år er indsatsen for natur og biodiversitet i vid udstrækning sket på ad hoc-basis uden en klar retning – både fordi der har manglet den overordnede målretning, og fordi der kun i begrænset omfang er blevet trukket på erfaringer fra allerede igangsatte tiltag.
Men det betyder reelt, at der er postet mange milliarder i projekter, uden at vi helt klart ved, hvad der er kommet ud fra dem.

Det vil derfor være helt oplagt, at regeringen i forbindelse med sine ambitiøse naturmål også inddrager overvågning og viden om effekter. Både som baggrund for nye mål – og som et generelt opprioriteret område i naturforvaltningen.

På den måde sikrer vi både, at naturen og biodiversiteten får de bedste forhold, at pengene bruges mest hensigtsmæssigt – og at der ikke pålægges restriktioner, som reelt ikke har nogen effekt i forhold til de mål, man ønsker at opnå.

Positivt at Naturpakken fortsætter
Ud over den målrettede tiltag til naturområdet, som på den måde afspejles i regeringsgrundlaget, er vi fra Landbrug & Fødevarer også meget tilfredse med, at det i samme omgang slås fast, at arbejdet med Naturpakken fortsætter. 

Der er allerede rigtig godt gang i opfølgningen på Naturpakkens mange tiltag, som blandt andet vil være med til at skabe bedre incitamenter for landmænd til at skabe mere og bedre natur. Vi glæder os til at se, hvilken betydning det vil få for naturen, biodiversiteten og landbruget.

Med Naturpakken er der lagt op til at igangsætte tiltag som for eksempel udlægning af over 25.000 hektar biodiversitetsskov, som vi rent faktisk ved er et af de mest effektive redskaber til at sikre biodiversiteten. 

Det er netop en sådan målretning, der er behov for i naturforvaltningen – og den kan blive endnu bedre, hvis der sker en opprioritering af effektmåling og vidensopsamling.