Landbrug & Fødevarer bekymret for mere regulering

MILJØTEKNOLOGI: Landbrug & Fødevarer er bekymrede over, at ny miljøteknologisk handlingsplan lægger op til yderligere regulering af erhvervslivet.
Anders Jerking
Ja tak til miljøteknologi, nej tak til mere regulering. Det er essensen af Landbrug & Fødevarers høringssvar på den nye miljøteknologiske handlingsplan, som har været i høring i januar.

I Landbrug & Fødevarer undrer man sig over, at handlingsplanen lægger op til at fremme miljøteknologi ved at stille krav om yderligere regulering af erhvervet. Den ide kan organisationen ikke genfinde i folketingsaftalen om miljøteknologi fra oktober 2009.

"Vi synes, miljøteknologi er vigtigt og kan være med til at løse nogle miljøproblemer, men når man laver en miljøteknologisk handlingsplan, så er det vigtigt, at man sikrer den rigtige balance. Vi er forundrede over, hvilke nye krav og reguleringer man ønsker at stille, og mener i stedet, at man skal fokusere mere på, hvilke problemer der skal løses, og dermed hvilke behov for løsninger brugerne af miljøteknologien har," siger Anette Christensen, miljøchef i Landbrug & Fødevarer. Hun fortsætter:
"Det er også vigtigt at fokusere på samarbejdet, og at den teknologi, der udvikles, virker, inden den sendes ud på markedet."

DI efterlyser MUDP 
I DI er man mere positiv over for at analysere positive såvel som negative virkninger af regulering.
"DI ønsker, at der sættes fokus på, hvordan miljøregulering kan virke innovationsfremmende - såvel som udgøre en barriere for opnåelse af bedre miljøresultater og/eller mindre omkostninger gennem anvendelse af nye teknologier," skriver organisationen i sit høringssvar.

Altinget logoMiljø
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget miljø kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00