L&F: Grundvandsrapport bør mane skræmmebilleder i jorden

Af Anne Louise Gimsing
Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer

Fund af pesticider i grundvand var også i 2019 flere gange et tema i de danske medier, og det ser tilsyneladende skidt ud for det danske grundvand, idet andelen af grundvandsindtag med fund af pesticider er steget fra 32,5 procent i 2017 til 62,8 procent i 2018.

En sådan stigning påkræver jo nærmest politisk handling, og flere organisationer har også været ude og opfordre til, at man bør skride ind over for anvendelse af pesticider. Men man går galt i byen, for de stigninger, man observerer i fund af pesticider, er for de flestes vedkommende for længst udfaset og forbudte.

Går man i dybden med den landsdækkende grundvandsovervågning, Grumos, rapport, tegner der sig et markant anderledes billede, end det, nogle medier ynder at præsentere. Ser man nærmere på stigningen i fund af pesticider i grundvandet, så kan man se, at stigningen skyldes stoffer, som ikke længere er tilladt og sandsynligvis også har haft anvendelser uden for landbruget. 

Ukrudtsmiddel har været forbudt i 24 år
Ser man på de ti stoffer, hvor der er flest indtag med fund i grundvandovervågningen i perioden 1990 – 2018, finder man således ni stoffer, der er forbudte, og et, hvor der er andre kilder end landbrugsmæssig anvendelse.

Den store stigning i fund af pesticider i grundvandet fra 2017 til 2018 skyldes, at der i 2018 blev analyseret for en række nye stoffer. Disse stoffer er to nedbrydningsprodukter af pesticidet chloridazon samt nedbrydningsprodukterne DMS og 1,2,4-triazol.

Alt i alt kan man konkludere, at den restriktive danske godkendelsesordning for pesticider virker og sikrer vores grundvand mod udvaskning af de mest mobile pesticider.

Anne Louise Gimsing
Chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer

Chloridazon er et ukrudtsmiddel, som blev forbudt i Danmark helt tilbage i 1996. Chloridazon nedbrydningsproduktet desphenylchloridazon topper listen over de hyppigst fundne stoffer i grundvandsovervågningen, og det er derfor betryggende, at stoffet har været forbudt i 24 år.

Nedbrydningsproduktet DMS stammer fra stofferne tolylfluanid og dichlofluanid. Begge disse stoffer har været anvendt i træbeskyttelse, og tolylfluanid har også været anvendt som pesticid i blandt andet jordbær. Efter 2007 har der ifølge Miljøstyrelsen ikke været anvendelse af tolylfluanid som pesticid, og anvendelsen af tolylfluanid og dichlofluanid som træbeskyttelse er også ophørt. 

Årsagen er ikke landbruget
Endvidere oplyste Miljøstyrelsen i en nyhed fra marts 2019, at DMS hovedsageligt er fundet i bynære områder, hvilket tyder på, at det er anvendelsen i træbeskyttelse, der er årsag til fundene, og ikke anvendelsen som pesticid i landbruget.

For nedbrydningsproduktet 1,2,4-triazol kan der være mange kilder ud over pesticider anvendt i landbruget. Nogle af stofferne, der anvendes som pesticider, anvendes også i træbeskyttelse. 

Derudover er der mange industrikemikalier og lægemidler, der også potentielt kan nedbrydes til 1,2,4-triazol. Med hensyn til anvendelsen som pesticider indførte Miljøstyrelsen for nogle år siden restriktioner på anvendelsen netop for at undgå udvaskning af 1,2,4-triazol til grundvandet. Det er også værd at bemærke, at til trods for, at 1,2,4-triazol er det næsthyppigst forekommende stof, der findes i grundvandsovervågningen i 2018, så optræder det stort set ikke i vandværkernes boringskontrol, og der er ingen fund over kravværdien.

Godkendelsesordning virker
Alt i alt kan man konkludere, at den restriktive danske godkendelsesordning for pesticider virker og sikrer vores grundvand mod udvaskning af de mest mobile pesticider. 

Med så restriktiv en godkendelsesordning bør der ikke være yderligere behov for restriktioner i pesticidanvendelsen i landbruget. Det eneste, man kunne ønske sig, var, at vi havde indført den restriktive godkendelsesordning lang tid før, at vi gjorde det.

I slutningen af 2019 er der blevet fremsat tre beslutningsforslag om forbud mod glyfosat, enten kun til privat brug eller totalforbud. En af begrundelserne for forbud er, at glyfosat er en trussel for vores drikkevand. Dette er en påstand, der på ingen måde kan støttes af de målinger, der foreligger fra grundvandsovervågningen. 

Ser man på målingerne fra 2018, så er 528 grundvandsprøver fra 512 indtag analyseret for glyfosat, og der er ikke fundet glyfosat i et eneste af indtagene. Ser man på vandværkernes boringskontrol, så blev der i 2018 analyseret for glyfosat i 1.740 vandværksboringer, og der blev kun fundet glyfosat i to af disse, og begge disse fund var under kravværdien. Disse målinger fra 2018 bekræfter således det billede, man har set igennem alle årene i grundvandsovervågningen, nemlig, at glyfosat ikke er en trussel for vores drikkevand.

I bilaget til Grumo-rapporten fra grundvandsovervågningen har man hidtil kunnet finde oplysninger om alle de prøver, der er analyseret. Dette giver et godt billede af, hvor mange prøver der er analyseret dels i det enkelte år og over alle årene, og hvor mange fund der har været.