Landbrugsorganisationer: Ulveangreb har konsekvenser for naturplejen

DEBAT: Ulveangreb udgør stor risiko for landmænd, der har kødkvæg eller får på græs. Det vil uden ordentlige beskyttelsesordninger påvirke naturplejen, skriver formænd i landbrugsorganisationer.

Af Søren Christensen og Thor Gunnar Kofoed
Formand for Vestjysk Landboforening og viceformand i Landbrug & Fødevarer

Lige nu er det højsæson for at sætte kødkvægskalve på græs, hvor de sammen med får udfylder vigtige roller som plejere af naturen og bliver til kød fra fritgående dyr. Det gælder ikke mindst i store områder i Midt- og Vestjylland.

Her er ulveangreb som bekendt en alt for hyppig begivenhed, og de rammer ikke kun får, men også de sårbare kalve i kødkvægsbesætningerne.

Konsekvenserne, hvis der ikke kommer ordentlige løsninger, som beskytter dyrene, vil på sigt blive færre dyr på græs og dermed mindre naturpleje.

Ulvene presser landmænd
For nyligt oplevede en landmand mellem Holstebro og Ringkøbing, at hans Galloway-kødkvæg blev jagtet rundt af en ulv på et indhegnet engareal. Kun indgriben fra naboer hindrede, at ulven fik isoleret en kalv i flokken, og de fik den efterfølgende med stort besvær jaget væk.

Landmanden har ellers valgt at lade køerne kælve i stalden i december til januar for at undgå helt små kalve i indhegningen. Men det var altså ikke tilstrækkeligt til at afholde ulven fra at gå på rov.

Kreaturerne, som var ekstremt stressede, blev efterfølgende hentet hjem, og landmanden har nu opgivet at lade arealet afgræsse.

Historien er desværre langt fra enestående. Der er siden 2013 dokumenteret flere tilfælde af, at ulve har dræbt kødkvægskalve, og mindst én avler har smidt håndklædet i ringen og helt opgivet at holde kvæg og lave naturpleje.

Dertil kommer jo så de mange tilfælde af angreb på fårebesætninger. For nylig oplyste miljøminister Lea Wermelin (S) ved et samråd i Miljø- og Fødevareudvalget, at der har været 113 dokumenterede ulveangreb på husdyr fra 2013 til 2019. I 2020 har der været 12.

Situationen er utilstedelig
De seneste eksempler understreger ulveplagens alvor. Det er utilstedeligt, at landmænd skal leve i usikkerhed for, om de finder dræbte, skambidte eller dybt stressede dyr, når de tilser får eller kreaturer på markerne.

Og det er på tide, at der ikke skal døde dyr til, for at sagerne tages alvorligt. Stress i besætningerne på grund af ulvens tilstedeværelse er også et stort problem.

For samfundet betyder det altså, at den vigtige naturpleje, som udføres af får og kødkvæg, er ved at blive en opgave, som man ikke kan påtage sig med ro i maven, hvis man gerne vil sikre, at ens dyr har et højt niveau af velfærd.

Ministeren sagde ved samrådet, at der er for mange ulveangreb. Det kan vi kun være enige i. Mange af os, der har relationer til landmænd og dyreholdere i området, vil nok mene, at antallet er på et helt uacceptabelt højt niveau.

Kæmpe behov for løsninger
Det er glædeligt, at ministeren også meldte ud, at hun sammen med flere andre lande i EU arbejder på at få større mulighed for som nationalstat at lave yderligere tiltag mod ulven. Vi ser meget frem til resultatet af det arbejde.

Men da det desværre nok kan have lidt længere udsigter at nå frem til nye regler på EU-niveau, er det helt afgørende, at myndigheder og Vildtforvaltningsrådet må i gang med at finde nye løsninger inden for de nuværende regler – både i forhold til hegning og andre præventive tiltag og i forhold til mulighederne for at håndtere ulve, der gentagne gange angriber husdyr.

Der er et kæmpestort behov for at finde brugbare løsninger på hele den problematik, som er en voldsom sten i skoen for mange landmænd i hele det midt- og vestjyske og som også hæmmer den vigtige indsats med naturpleje.

Forrige artikel L&F: Kritikere melder om falsk grundvandsalarm L&F: Kritikere melder om falsk grundvandsalarm Næste artikel Margrete Auken: Coronakrisen er et wakeupcall fra naturen – hvad svarer EU? Margrete Auken: Coronakrisen er et wakeupcall fra naturen – hvad svarer EU?
Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

Forskere klar med anbefalinger: Sådan kan politikerne afværge naturkrisen

ANBEFALINGER: Få måneder før regeringen skal forhandle en stort anlagt naturpakke, kommer en række af landets førende forskere med anbefalinger til, hvordan naturkrisen i Danmark bliver stoppet. ”Der er brug for en særlig indsats i Danmark,” lyder det fra forsker bag rapporten.