Debat

Landskabsarkitekter: Planloven skal værne om det særegne

DEBAT: Når vi ændrer planloven, bør det ske med et skarpt blik for tilgængeligheden til varieret natur, smukt udformede bymæssige og landskabelige omgivelser samt kulturhistoriske og kuriøse miljøer, skriver landskabsarkitekt Susanne Grunkin.

Planloven skal værne om det særegne, skriver Susanne Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter.
Planloven skal værne om det særegne, skriver Susanne Grunkin, formand for Danske Landskabsarkitekter.Foto: Laura Græsdal Maajen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Susanne Grunkin
Formand for Danske Landskabsarkitekter

Øget velstand i vores samfund har givet os overskud til at stille flere krav til immaterielle værdier. Danske Landskabsarkitekter (DL) oplever i hvert fald den stigende efterspørgsel efter immaterielle værdier – ikke mindst i form af tilgængelighed til varieret natur, smukt udformede bymæssige og landskabelige omgivelser samt kulturhistoriske og kuriøse miljøer.

Det, vi omgiver os med, understøtter vores identitet og gør os særegne. Det har samtidig høj brandingværdi - og det er i tråd med tidens mantra: vækst og udvikling. Men overser planloven de immaterielle værdier?

Flere af os har set i øjnene, at det moderne menneske har fået et mere distanceret forhold til naturen. Det har også konsekvenser for, hvordan vi træffer beslutninger, der vedrører landskabet. Planloven afspejler, at vi gennem århundreder har bygget os fri af naturens luner og skærmet os mod den vilde natur. Vi har fundet tryghed i forudsigeligheden og indrettet os komfortabelt i civiliserede samfund.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Det politiske fokus synes at rette sig mod vækst til fordel for nogle, mere end ønsket om at bevare og udvikle landskabets herlighedsværdier med rekreative, biologiske, geologiske og kulturhistoriske værdier, der er for alle – og ikke mindst de næste generationer.

Følgevirkninger
Flere i Altingets debatpanel udtrykker bekymring for følgevirkninger. Ved i højere grad at tænke i helheder og sammenhænge, perspektiv og bæredygtighed, vil følgevirkningerne blive afdækket, så vi kan tage højde for dem.

Planloven afspejler, at vi gennem århundreder har bygget os fri af naturens luner og skærmet os mod den vilde natur. 

Susanne Grunkin
Formand for Danske Landskabsarkitekter

Gennem Rasmus Ejrnæs' indlæg er vi 11. maj blevet vidne til, hvordan levestederne er truet for en Satans Rørhat. Samme skæbne har flere tusind andre plante- og dyrearter, vi deler landskabet med. Jørgen Møller beretter 4. maj, hvordan fællesskabet og lokale ressourcer, som grobund for fremtidige udviklingsinitiativer i den enkelte landsby, er truet af interessekonflikter og nabostridigheder i forhold til for eksempel produktionsvirksomheder i landzonerne.

Fra sommerhus til parcelhus
Følgevirkninger er der også ved intensivering i anvendelsen af sommerhusområder. Det fører let til øget behov for komfort og faciliteter som carporte, befæstede indkørsler, større terrasser, træfældning og rydning af beplantning, så haven er lettere at passe.

Der vil også komme nye krav om kloakering og om opfyldelse af bygningsreglementet – ikke kun for husene, også for infrastrukturen. Bredere asfaltveje erstatter de smalle grusveje. Græsrabatten bliver skiftet ud med kantsten og belagte fortove, der kommer gadelys og øget kørsel for renovationsvogne, entreprenørmaskiner og flyttevogne. Naturprægede sommerhusområder bliver til almindelige parcelhusområder.

Fra natur til byggeplads
Følgevirkninger er der også ved de 10 dispensationer til byggerier for kystturisme rundt i landet. De er fremført som store vitaminpiller for vækst og udvikling. Bare pillen da ikke bliver for stor at sluge for lokalområderne - og kystlandskabet. Et mosaiklandskab i lille skala bliver ferieland for op mod 560.000 forventede turister på årsbasis. Alene biltrafikken og parkeringspladserne får voldsom effekt ligesom anlæg af byggeplads og -vej for et byggeri til 1,3 milliarder er et anseligt indgreb i naturen og lokalmiljøet.

I et kystområde et andet sted i landet skal naturgræs og vilde urter lægge ryg til 620.000 par udenlandske skosåler, som er det forventede antal overnattende turister pr. år – i fald tallene holder stik. For er vi nu sikre på, at det ikke er de samme turister, der bliver talt med i de ti projekters forventede besøgstal? Og hvad er levetiden for disse byggerier? Var det det, vi ville, når vi kigger på det om for eksempel 50 år? Perspektiv og bæredygtighed kan afdække følgevirkningerne.

Værn om det særegne 
Når vi ændrer planloven bør det ske med et skarpt blik for både følgevirkninger og for landskabets immaterielle værdier. Vi skal værne om høj tilgængelighed til varieret natur og de smukt udformede bymæssige og landskabelige omgivelser med høj integritet. Ikke mindst skal vi værne om de kulturhistoriske og kuriøse miljøer. Og det er det, vi skal bygge vores vækst, udvikling og turisme op omkring. Det særegne.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Susanne Renée Grunkin

Fhv. formand, Danske Landskabsarkitekter, medlem af styregruppen for Green Cities DK, landskabsarkitekt MDL, Senior kreativ leder og kompetenceleder for bæredygtighed, Arkitema.
Landskabsarkitekt (Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, 1998)

0:000:00