Debat

L&F: De små vandløb er spild af kræfter

DEBAT: Holdningerne skygger for fagligheden i debatten om, hvorvidt de små vandløb skal inddrages i vandplanerne, skriver L&F-viceformand Lars Hvidtfeldt. Miljøgevinsten vil være minimal og spild af arbejde, fastslår han.

Drop de små vandløb i vandplanerne, skriver viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt.
Drop de små vandløb i vandplanerne, skriver viceformand i Landbrug & Fødevarer Lars Hvidtfeldt.Foto: Landbrug & Fødevarer
Line Jenvall
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Alle vandløb, selv de helt små, skal tilbage i vandplanerne. Det er afgørende for, at der kan opnås miljøforbedringer, hedder det i et indlæg fra Michael Damm og Hanne Stensen Christensen fra KTC 1. december i Altinget: miljø.

Præmissen er, at de cirka 10.000 kilometer vandløb, der nu bliver taget ud af vandplanerne, fordi de har et opland på under 10 kvadratkilometer, er essentielle i arbejdet med at sikre godt vandmiljø.

I Landbrug & Fødevarer er vi uenige i den konklusion. 

Fakta
Vil du blande dig i debatten?
Send dit indlæg til [email protected].

Udtryk for uhensigtsmæssig overimplementering
Som vi har peget på i efterhånden rigtigt mange sammenhænge, så er den langt overvejende del af de vandløb, der oprindeligt var udpeget til at indgå i vandplanerne, meget små og af særdeles beskeden miljømæssig værdi. 

At de var udpeget til at være omfattet af vandplanerne, er således i høj grad udtryk for en uhensigtsmæssig overimplementering af Vandrammedirektivet. Disse vandløb ville aldrig kunne leve op til alle mål i Vandrammedirektivet, det er fagligt umuligt.

Det er på ingen måde effektivt at lave dyre indsatser i forhold til tusindvis af kilometer små og miljømæssigt lidet interessante vandløb, som for eksempel afvandingskanaler.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Det er på ingen måde effektivt at lave dyre indsatser i forhold til tusindvis af kilometer små og miljømæssigt lidet interessante vandløb, som for eksempel afvandingskanaler. Miljøgevinsten vil være minimal. 

Der skal i stedet satses, som regeringen lægger op til, på at målrette indsatsen mod en række af de større vandløb, hvor en indsats i langt højere grad vil kunne give udbytte. 

Manglende faglighed må bekymre
At tænke i helheder og etablere fremtidssikrede løsninger for vandmiljøet, som der plæderes for i Michael Damm og Hanne Stensen Christensens indlæg, giver i høj grad mening, og i landbruget kvitterer vi gerne for den gode dialog og dynamik, der foregik i de lokale vandråd. Det var afgjort en positiv proces mange steder.

Men herfra og til at acceptere præmissen, om at godt miljø fordrer, at alle små vandløb genintegreres i vandplanerne, er der meget langt. For præmissen er ikke bygget på faglighed, men på holdninger. 

Og når den fremsættes af kommunale embedsmænd, er det efter min bedste vurdering udtryk for en vanetænkning og utidig politisk indblanding, man som borger og landmand må finde en smule bekymrende.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00