L&F: Det giver mening at målrette naturindsatsen

Af Lone Andersen
Viceformand, Landbrug & Fødevarer 

Hvis biodiversiteten skal reddes, skal natur- og landbrugspolitikken skilles ad, lød budskabet fra forsker Hans Henrik Bruun på årets Wilhjelmkonference.  

”Der er ikke meget pointe i at gøre noget ude i agerlandet i forhold til at standse tabet af biodiversitet,” citeres forskeren for at sige i en artikel i Altinget 17. november.

Jeg deltog også på konferencen, hvor vi i løbet af dagen havde nogle spændende diskussioner under temaet Politisk Naturforvaltning – Villighed og Virkelighed.

Hans Henrik Bruuns synspunkt er, at man for at gøre en reel indsats for biodiversiteten bør fokusere den naturpolitiske indsats på områder, hvor der er en reel naturværdi i stedet for at sætte tiltag i gang i agerlandet.

Sæt ind, hvor potentialet er størst
En sådan målretning af naturindsatsen er helt på linje med Landbrug & Fødevarers holdning på det naturpolitiske område og netop en af årsagerne til, at vi bakker op om regeringens tilbagerulning af gødnings- og sprøjteforbuddet på de såkaldte §3-arealer. 

Hvis man virkelig vil gøre en indsats for biodiversiteten og skabe kvalitetsnatur, må man sætte ind, hvor værdierne og potentialet er største.

Lone Andersen
Vicedirektør i Landbrug og Fødevarer

Forbuddet rettede sig mod landbrugsmæssigt drevne halvkulturarealer med et begrænset naturindhold og var netop udtryk for en naturpolitik uden det fokus, Hans Henrik Bruun efterlyser i artiklen.

Hvis man virkelig vil gøre en indsats for biodiversiteten og skabe kvalitetsnatur, må man sætte ind, hvor værdierne og potentialet er største. Det er den i skovene og på nogle af de naturområder, som ikke anvendes til landbrugsmæssig drift. 

Hvis man skal omlægge landbrugsjord til natur og etablere grønne korridorer, bør det kun ske som et helt målrettet værktøj i de tilfælde, hvor det kan påvises, at eksisterende værdifuld natur for eksempel har akut brug for et bufferareal. 

Landmændene bærer også ansvaret
Der er dog også fortsat både behov for og ønske om at integrere visse hensyn til naturen i den almindelige landbrugsdrift i det omfang, det giver mening. 

Vildtstriber, insektvolde, små biotoper, frodige læhegn og lodne hjørner giver ikke stor og sjælden natur, men kan være med til at forbedre vilkårene for en række af de mere almindelige arter, der er knyttet til naturlandskabet.

Som landmænd vil vi gerne være med til at sikre denne hverdagsnatur, og der er behov for at se på, hvordan den slags tiltag bedst muligt kan integreres i landbrugspolitikken. Det kan blandt andet ske gennem en tilretning af reglerne, som de ser ud i dag.

I Landbrug & Fødevarer er vi enige med miljø- og fødevareministeren i, at landmænd skal være med til at skabe og sikre vores natur og biodiversitet. 

En stor del af Danmarks lysåbne naturområder ejes af landmænd. Derfor har vi også en del af ansvaret, hvad enten vi taler om naturperler med høj biodiversitet eller om hverdagsnaturen.