L&F: Faglighed skal trumfe populisme i drikkevandsdebat

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

En af de store udfordringer, når det handler om arbejdet med at sikre godt drikkevand, samtidig med at landbruget kan producere, er den uensartede måde, der administreres på i landets kommuner.

De fleste steder arbejdes der fagligt og seriøst, men i andre tilfælde er forvaltningen af drikkevandet desværre blevet et middel for politikere til at demonstrere handlekraft på miljøområdet.

Når der, som det for eksempel er sket i Aarhus Kommune, nedlægges forbud mod brug af plantebeskyttelsesmidler i et område, uden at betingelserne der opstilles i miljøbeskyttelsesloven og vejledningerne er opfyldt, så er det et stort problem.  

Både for den enkelte berørte lodsejer, men i høj grad også for troværdigheden af den lokale forvaltning.

Det er utroligt ærgerligt, at politikere vælger at gøre indsatsen for godt drikkevand til en kampplads, hvor de faglige vurderinger må vige for populisme og jagt på de nemme stemmer.

Når der, som det for eksempel er sket i Aarhus Kommune, nedlægges forbud mod brug af plantebeskyttelsesmidler i et område, uden at betingelserne der opstilles i miljøbeskyttelsesloven og vejledningerne er opfyldt, så er det et stort problem.

Lars Hvidtfeldt, Viceformand, Landbrug & Fødevarer

En mere ensartet administration af lovgivning og regler står derfor højt på vores ønskeseddel.

Den nye vejledning om kommunernes indsatsmuligheder er i hvert fald ganske klar i spyttet i forhold til, hvilke rammer kommunerne kan agere under, når de laver indsatsplaner for drikkevand.

Pesticidafgiftens effekt er lille 
Apropos manglende faglighed, så er den kobling mellem eksistensen af pesticidafgiften og beskyttelsen af grundvandet, som socialdemokraternes miljøordfører Christian Rabjerg Madsen laver i denne debatserie, helt sikkert ikke fagligt holdbar.

Pesticidafgiften har generelt en ganske lille effekt på landmændenes valg af plantebeskyttelsesmidler, da der er midler, som det er essentielt at have adgang til.

En mikroøkonom vil sige, at plantebeskyttelsesmidler har en lille priselasticitet.

Pesticidbelastningen i Danmark er ganske rigtigt faldet, men den samme udvikling kan man jo også finde i Tyskland, der ikke belægger plantebeskyttelsesmidlerne med afgift.

Så alene derfor er det forkert at give afgiften kredit som en vigtig faktor for beskyttelsen af drikkevandet.

Årsagen til, at belastningen falder, skal i stedet findes i introduktionen af nye, mere miljøvenlige midler.

Pesticidafgiften er og bliver en skat, som kun bidrager til at gøre danske landmænds konkurrenceevne dårligere. For drikkevandet har den i allerbedste fald en meget marginal betydning.

Det er i stedet de stramme regler for godkendelse og ikke mindst overvågningssystemerne, der er vores garanti for fremtidens drikkevand.

I den foreløbige debat hæfter jeg mig også ved, at Ida Auken, miljøordfører for De Radikale, opfordrer til at finde de nye veje til effektiv plantebeskyttelse.

Landbruget er i forvejen dybt involveret i at finde nye biologiske og teknologiske redskaber som alternativer til sprøjtemidler.

Det vil vi selvfølgelig fortsætte med, ligesom vi hele tiden arbejder med at gøre sprøjtningen mere præcis. Det kan vi sagtens være enig med Ida Auken om nytten af.

Det er dog vigtigt at understrege, at vi i forvejen er et af de lande, der bruger færrest plantebeskyttelsesmidler i produktionen.

Den position vil vi holde fast i, og det har vi da også med den bredt funderede pesticidstrategi frem mod 2021, som også De Radikale står bag, rigtigt gode forudsætninger for.