Debat

Landbruget: For tidligt at fælde dom over regeringens vandplaner

DEBAT: Regeringens nye vandområdeplaner giver mulighed for at løse miljøudfordringerne mere målrettet. Men der er fortsat usikkerhed om det faglige grundlag for miljømål og reduktionskrav, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer.

Det er for tidligt at fælde en endelig dom over regeringens vandområdeplaner, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i L&F.
Det er for tidligt at fælde en endelig dom over regeringens vandområdeplaner, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i L&F.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Med offentliggørelsen af vandområdeplanerne for perioden 2016-2021 er der sket et stilskifte i forhold til de eksisterende planer.

Fødevare- og landbrugspakkens elementer er indarbejdet, og det rummer for os at se en række muligheder for at løse miljøudfordringerne mere målrettet og på en mere realistisk måde end hidtil. Indtil nu har mantraet været hellere for meget end forkert, men det gøres der til dels op med nu.

Men der er fortsat en række udfordringer og forhold, som endnu ikke er afklaret, herunder ikke mindst problemerne med det faglige grundlag for fastsættelsen af miljømål og reduktionskrav og manglende justering på vandløbsområdet, så det er for tidligt at fælde en endelig dom over planerne.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected] 

Målrettet miljøindsats 
Det er positivt, at arbejdet med at forbedre tilstanden i kystvandene nu har et andet fokus end blot at reducere forbruget af gødning i landbruget. De første skridt hen mod en mere outputbaseret indsats og regulering er taget, bl.a. med anvendelsen af virkemidler uden for dyrkningsfladen, hvor minivådområder kommer til at spille en nøglerolle.

Det harmonerer fint med vores ønsker til en mere målrettet tilgang til miljøindsatsen, hvor der skal være plads til både miljøforbedringer og en stor rentabel landbrugsproduktion.

Vi forventer, at en eventuel regulering af landbruget bliver endnu mere målrettet og baseret på viden om udledninger.

Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Vi savner dog, at man tør tage flere virkemidler i anvendelse. Muslingedyrkning har været drøftet en del på det seneste, og denne løsning er dokumenteret og indgår i virkemiddelkataloget, men der mangler en administrativ model for anvendelsen, før det kan tages i brug. Her er et fokuspunkt for miljøministeren: Få flere virkemidler på listen i en fart.

Usikkerhed om faglighed 
Vi har længe været meget kritiske over for de anvendte beregningsmetoder til fastsættelse af indsatskrav og den enøjede fokus på kvælstof som primær presfaktor i alle kystvandsområder. Det er derfor positivt, at der nu sættes gang i en international evaluering af indsatsen. Men hvordan evalueringen skrues sammen, ved vi ikke endnu, så håndteringen af den faglige kritik er derfor fortsat en af usikkerhederne ved den fremtidige indsats. Forhåbentlig kommer problemerne med bl.a. store og uoplyste usikkerheder ved beregningerne og manglen på inddragelse af andre betydende faktorer end kvælstof nu under lup, så der ikke skal ske indsatser uden positiv indvirkning på miljøet.

Målrettet regulering som virkemiddel – her forstået som nye, individuelle krav til landmanden fra 2018 og frem – fylder en del af indsatsen i mange delvandoplande. Det er vores klare forventning, at en langt større del af indsatsbehovet end antaget kan og skal klares med løsninger uden for dyrkningsfladen. Hvis det holder stik, kan nye dyrkningsmæssige restriktioner undgås. Her venter både staten og erhvervet en stor opgave, så vi undgår at skulle vende tilbage til den tåbelige, ineffektive reguleringsform, vi netop til dels er sluppet ud af med fjernelsen af de reducerede normer. Vi opfordrer til, at man sikrer en koordinering på oplandsniveau, så de bedste og mest effektive løsninger kommer i spil de rette steder – til gavn for alle parter.

På sigt forventer vi, at en eventuel regulering af landbruget bliver endnu mere målrettet og baseret på viden om udledninger, end der er lagt op til på nuværende tidspunkt. Men vi anerkender, at der mangler viden og præcise opgørelsesmetoder, før det er muligt at indføre en detaljeret, dokumentationsbaseret regulering. På dette område er der et stort og presserende behov for at få anerkendt godt landmandskab som en del af løsningen, og her er afgrødevalg og udbyttekorrektion væsentlige faktorer.

Justering af vandløb
Et andet kritikpunkt fra vores side – de 9.000 kilometer meget små vandløb, der er taget med i planerne, til trods for at det ikke er nødvendigt og ej heller er praksis i andre lande – er foreløbig håndteret ved at denne gruppe vandløb nu skal gennemgås en gang mere med øget fokus på, om de rent faktisk har naturværdi, eller om de i stedet er flade eller gravede. Desuden er der lagt op til at gennemføre den helt nødvendige kvalificering af opdelingen i naturlige, kunstige og stærkt modificerede vandløb. I Danmark opererer man i vandområdeplanerne med en fordeling i grove tal på 90 procent naturlige og 10 procent kunstige/stærkt modificerede, mens forholdet nærmere er det modsatte i nordtyske delstater med sammenlignelige forhold.

Det er planen, at arbejdet skal gennemgås og kvalitetssikres i fornyede vandråd. Her er det mit håb, at både vi og de grønne organisationer formår at komme op af skyttegraven og får en fælles forståelse for, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. Det burde være i alles interesse, at denne proces ikke kuldsejler grundet ideologisk baseret stædighed – herunder, at man ikke vil være med, hvis der ikke på forhånd gives indrømmelser. I sidste ende må det interessante være, at gode vandløb med fantastiske forhold for fisk og smådyr kommer med i planerne, mens de vandløb, der har dårligere grundlæggende forhold, tages ud til gavn for landmændene og deres behov for at få vandet ledt bort fra markerne.

En nærmere granskning af planerne udestår, ligesom de nøjagtige spilleregler for den fremadrettede målrettede regulering ikke er på plads endnu. Men førstehåndsindtrykket er, at planerne er udarbejdet med stor loyalitet over for den politiske aftale om en fødevare- og landbrugspakke fra december 2015 med de styrker og svagheder, den nu engang rummer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00