Lone Andersen: Husk de danske nationalparkers formål

KOMMENTAR: Kritikken af danske nationalparker må ikke give anledning til en ændring af lovens grundlag. Det vil være et tillidsbrud over for landmændene og skade lysten til at indgå aftaler om natur- og miljøprojekter med myndighederne, skriver Lone Andersen.

I maj i år blev den femte og foreløbigt sidste danske nationalpark indviet, nemlig Kongernes Nordsjælland. Den har været undervejs i mange år, og det har bl.a. taget tid, fordi der har været betænkeligheder ved projektet fra en del lodsejeres side.

Det er den samme betænkelighed, som vi har set i forbindelse med etableringen af de fire andre nationalparker. For som landmand må man selvfølgelig spørge sig selv, hvad det kommer til at betyde, hvis der kommer en nationalpark lige der, hvor man bor og driver sit landbrug – forhindrer det, at man også i fremtiden kan dyrke sine marker og udvikle sin husdyrproduktion?

Svaret er på papiret nej – en dansk nationalpark ændrer ikke i sig selv vilkårene for at drive og udvikle sit landbrug. Men med betegnelsen Nationalpark kommer man uvilkårligt til at tænke på store områder med vild og uberørt natur.

Login

  • Anmeld

    Lars Brøndum · biolog og kratlusker

    De danske nationalparker er pt kun streger på et kort...

    De danske nationalparker har - af NGO'er og fagfolk - længe været kritiseret for kun at være streger på et kort, hvis eneste reelle formål syntes at være promovering af lokale fødevarer. Modsat internationale definitioner, så yder det danske nationalparksbegreb nemlig ingen beskyttelse til natur og biodiversitet inden for grænserne.

    Nu skal nationalparkloven så snart revideres - og det er i den anledning tankevækkende, at landbruget føler sig kaldet til at advare mod, at loven (af hensyn til de landmænd, der ejer jord inden for nationalparksgrænserne) ændres... For ændres loven, så må man jo selvfølgelige kunne forstå, at det vil have konsekvenser for "[...] landbrugerhvervets generelle lyst til at indgå i natur- og miljøprojekter med myndighederne".

    Selvfølgelige bør det være frivilligt for landbruget, om de fortsat ønsker at være en del af nationalparkerne - især hvis loven ændres. Ingen bør tvinges til at være del af noget de ikke har lyst til, men omvendt kunne det måske være passende, at man også her bør kigge på, om det ikke bør være nødvendigt at yde før man kan nyde - for lige nu får landbrugserhvervet rig mulighed for at profilere sig med nationalparkernes stempel og navn uden, at der kræves noget igen. For nationalparkerne er jo blot streger på et kort...

    Alternativt kunne det også være på sin plads, at vi som samfund afgør, om vi vitterligt ønsker at have højproduktive landbrugsarealer (og byer!) i vores nationalparker? Eller om vores nationalparker - i lighed med de udenlandske definitioner - bør være områder, hvor naturen sættes i fokus og opprioriteres?