Debat

L&F: Lad os få det bedste ud af håbløse rammer i de danske vandråd

DEBAT: Vi skal bruge al kvalificeret viden om vandmiljøet landet over. Derfor skal de lokale i højere grad inddrages i vandplanlægningen gennem de danske vandråd, skriver Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer. 

Foto: colourbox
Kirsten Ida Enemark
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand i Landbrug & Fødevarer

Der findes – heldigvis – eksempler på, at vandråd rundt i landet har formået at få et godt og konstruktivt samarbejde op at stå. Opskriften, de få steder. det er lykkedes, er; stor tålmodighed, meget fleksibilitet og udpræget villighed til at se på vandløbenes faktiske udseende: Er der grundlæggende potentiale for god økologisk tilstand eller ej? Så er det sværere at parkere fagligheden.

Sådan er situationen desværre langtfra alle steder. Mange – ja, faktisk de fleste – steder meldes der om store frustrationer. Mange af vores repræsentanter i vandrådsarbejdet oplever således, at kommunerne og i nogle tilfælde andre vandrådsmedlemmer holder hårdnakket fast i de tekniske kriterier, som DCE har udregnet for slyngningsgrad, vandløbenes fysiske tilstand med videre, til trods for at det er klart, at al relevant viden skal tages i betragtning. 

I praksis betyder det, at det forslag til afgrænsning (917 kilometer), som blev meldt ud sammen med vandrådspakken, ses som et absolut maksimum – en bruttoliste – til trods for, at anden relevant viden kan inddrages i arbejdet. Det kan for eksempel være oplysninger om udtørring og vurdering af potentialet for opfyldelse af miljømål for alle kvalitetselementer.

Fakta
Deltag i debatten!

Gode vandløb går til spilde
Grunden til, at det er en dårlig idé at tage for mange vandløb med, er, at Danmark dermed forpligter sig til at opnå god økologisk tilstand også i disse vandløb. Det vil ofte være en umulig opgave, og der stjæles fokus og midler til indsats fra de gode vandløb.

Og viser det sig på et senere tidspunkt, at et vandløb rettelig skal være med i planerne, ja, så kan man jo føje det ind. Det er helt sikkert nemmere end at fjerne et antal vandløb igen ved en senere lejlighed.

Til trods for de mange håbløse forhold i vandrådenes rammer for arbejdet anbefaler L&F alle vandrådsmedlemmer at fortsætte arbejdet – både landmænd og repræsentanter for grønne organisationer.


Lars Hvidtfeldt
Viceformand i L&F

Stort set alle steder er der enorme problemer med meget snævre tidsrammer kontra stor arbejdsbyrde og krav om store tekniske og faglige færdigheder hos repræsentanterne. Her har både staten og kommunerne et ansvar.

Staten grundet sen igangsættelse af arbejdet og uklare vejledninger, kommunerne grundet primær fokus på den kommunale mødekalender frem for at sikre god proces og opgaveløsning.

De lokale skal inddrages i vandplanlægning
Da lovforslaget om vandråd blev lagt frem i oktober sidste år, udtalte ministeren:
”Lokale har ofte en helt særlig viden om vandløb, fordi de lever af og færdes i naturen. Den viden skal vi i højere grad gøre brug af og sikre, at de får større indflydelse på vandplanlægningen. Med lovforslaget åbner vi vandløbsmaskinrummet for kommunerne og lokale vandråd.”

Jeg tror ikke, at der er ret mange, som føler, at de har været med i vandløbsmaskinrummet i de seneste måneder. Det kunne derfor være nærliggende at konkludere, at opgaven ikke kan løses, sådan som den er defineret i aftalen om fødevare- og landbrugspakken. Nemlig at smalle, flade og gravede små vandløb og vandløb uden økologisk potentiale ikke skal med i vandområdeplanerne. Og opgaven med at pege på vandløb, som skal analyseres nærmere med hensyn til, om de er kunstige eller stærkt modificerede, er næppe meget enklere.

Hold ud, vandråd!
Til trods for de mange håbløse forhold i vandrådenes rammer for arbejdet anbefaler L&F alle vandrådsmedlemmer at fortsætte arbejdet – både landmænd og repræsentanter for grønne organisationer.

Det betyder noget at få belyst de faktiske forhold, hvis vi skal have vandområdeplaner, hvor indsatser og forbedringer bliver prioriteret i de vandløb, og hvor det kommer natur og miljø til gavn. Det sikrer man ikke ved at tage revl og krat med for en sikkerheds skyld. Tværtimod. 

Det bedste er, hvis der kan opnås enighed om tingene. Kan der ikke det, er det enhver frit for at komme med udtalelser, som kan – og skal – indgå i vandrådenes indmeldinger til staten. Og med hensyn til tidsfristen: Er der behov for lidt længere tid end til 31. december for at få vurderet alle vandløb ordentligt, ja, så kan man for vores skyld sagtens udskyde tidsfristen.

Det væsentlige er at sikre, at det, der rammer politikernes bord i 2018, er så fyldestgørende som muligt – håbløse rammer eller ej. Hvis man de steder, hvor processen ikke fungerer, ikke får rettet op, så risikerer vi, at indsatsen bliver fuldstændig ubrugelig som baggrund for det videre politiske arbejde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Hvidtfeldt

Formand for Videncentret for Landbrug og Lolland-Falsters Folketidende, godsejer, Gl. Kirstineberg
cand.agro. (Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole 1995)

0:000:00