L&F: Landbruget prioriterer godt drikkevand meget højt

DEBAT: Det er ikke retvisende, når landbruget bliver udpeget som ansvarlig for udfordringer vedrørende drikkevandet. I Danmark har vi nemlig regler for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, så kun de mest miljøvenlige er tilgængelige for landbruget.

Af Lars Hvidtfeldt
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

En af vores store ressourcer i Danmark er drikkevand af høj kvalitet, som kan hentes direkte fra grundvandet.

Store grundvandsmagasiner i vores undergrund og jordtyper, som bevirker, at regnvandet bliver renset effektivt, når det siver ned gennem jorden til grundvandet, er nogle af årsagerne til den gode kvalitet.

Udenlandske besøgende ser ofte med en blanding af skepsis og misundelse, at vi kan slukke tørsten direkte fra hanen i frisk og godt vand.

Sådan skal det selvsagt også være fremover. Godt drikkevand skal prioriteres og sikres til gavn for alle borgere via lovgivning og effektiv administration – præcis som det allerede sker i dag.

Landbruget bliver af mange brugt som fjendebillede i forhold til drikkevandet.

Den mest højtråbende del af miljøbevægelserne prøver at tegne et billede af os som et erhverv, der ikke tager udfordringerne på området alvorligt.

Det er i høj grad sket med baggrund i fund i grundvandet af gamle og for længst udfasede plantebeskyttelsesmidler, hvoraf ikke alle har været anvendt i produktionen.

Dertil kommer en række andre kemiske forbindelser. De er alle fra en tid, da myndighederne ikke havde opmærksomhed på de potentielle problemer for vandkvaliteten, som midlerne kunne medføre.

Landbruget bruger de mest miljøvenlige midler
Disse ”fortidens synder” bruges nu til at slå på landbruget.

Det efterlader nogle borgere med det indtryk, at brug af plantebeskyttelsesmidler ødelægger deres drikkevand. Et billede som ikke ret mange medier desværre har lyst til at nuancere.

Det er ekstremt ærgerligt, for der er ingen valid grund til, at man ikke kan kombinere en effektiv og lønsom landbrugsproduktion med hensynet til at sikre grundvandet.

I Danmark har vi særdeles stringente regler for godkendelse af plantebeskyttelsesmidler, så kun de mest miljøvenlige er tilgængelige for landbruget.

Dertil kommer et finmasket overvågningssystem, så mulige problemer i forhold til grundvandet opdages hurtigt.

Kombineret med meget lave grænseværdier udgør det et smukt eksempel på rettidig omhu og ordentlig forvaltning, som vi godt kan være stolte af.

Fra landbruget har vi bidraget med at sikre, at der sprøjtes så miljørigtigt og præcist som muligt, og at forurening fra punktkilder minimeres.

Vi arbejder naturligvis også hele tiden med at finde teknologiske og biologiske løsninger, der kan fungere som alternativer til de nuværende plantebeskyttelsesmidler.

Overvågningssystemet og at Miljøstyrelsen holder øjnene på bolden er netop årsagen til, at vi har mulighed for at adressere de aktuelle udfordringer, der må være.

Lige nu er det fund af nedbrydningsproduktet 1,2,4 triazol, der blandt andet findes i svampemidler, som bruges af landbruget. Der er sket fund over grænseværdien i to ud af 148 undersøgte overvågningsboringer.

Erhvervet er gennemreguleret 
Stoffet findes også i en række produkter, som bruges i for eksempel byggeindustrien, men her foreligger der ingen data for mængder og forbrug.

I modsætning altså til landbruget, hvor der er helt præcise tal, hvilket understreger, at vores erhverv i forhold til mange andre er gennemreguleret.

1,2,4-triazol findes også i husholdningsslammet, som køres ud på markerne.

Miljøstyrelsen har allerede i 2014 ageret og reduceret dosen og den hyppighed, som midlerne må anvendes med i landbruget. Dertil kommer, at 1,2,4-triazol fra nu af vil indgå i vandværkernes obligatoriske test for pesticider.

Styrelsen, som har tilsynsmyndigheden på området, vurderer ikke, at der er behov for yderligere tiltag på nuværende tidspunkt.

Det er et fint eksempel på, at systemet fungerer.

Vi har fuld fortrøstning til, at styrelsen er opgaven voksen og agerer på en måde, så vores drikkevand beskyttes, men uden at der træffes paniske og kortsigtede løsninger uden fagligt belæg.

Og så glæder vi os selvfølgelig også over, at den nye pesticidstrategi frem mod 2021 blev vedtaget med et særdeles bredt flertal i Folketinget, og som dermed anerkender, at vi anvender plantebeskyttelsesmidler i landbruget.

Den sikrer nogle gode rammer for at udvikle landbruget, samtidigt med at der tages udstrakt hensyn til miljø, natur og drikkevand.

Det brede flertal bag strategien fortæller mig, at der hos partierne bag er forståelse for, at landbruget agerer ansvarligt blandt andet i forhold til at producere under hensyntagen til drikkevandet.

Forrige artikel Affaldsforening: Pantsystemet er en del af løsningen på plastikproblemerne Affaldsforening: Pantsystemet er en del af løsningen på plastikproblemerne Næste artikel Gamle affaldspladser er en bombe under miljøet Gamle affaldspladser er en bombe under miljøet
  • Anmeld

    Jens Voldby Crumlin

    Rent skønmaleri fra L&F

    Det konventionelle landbrugs brug af sprøjtemidler er en farlig lappeløsning der skaber store problemer med resistens og øget forurening af grundvandet. Flertallet bag pesticidstrategien har med åbne øjne stemt for lempelser i forhold til godkendelse og grænseværdi trods den dokumenterede risiko for grundvandet.
    Læs ingeniørens dækning:
    Ifølge Ingeniørens kilder har Miljøstyrelsen under forhandlingerne henvist til fem specifikke midler, som efter styrelsens vurdering kan blive godkendt efter de nye regler, men som er forbudt i dag. Landbruget har brug for flere midler, fordi en stadig større andel af ukrudtet på markerne bliver resistent over for de plantegifte, som landmændene i dag benytter.

    https://ing.dk/artikel/politikere-tillader-75-gange-flere-kemi-rester-grundvandet-197494

    https://ing.dk/artikel/resistent-ukrudt-tvinger-danmark-at-slaekke-pa-krav-pesticider-197692

    Her er DANVAs høringssvar :
    https://www.danva.dk/holdninger/hoeringssvar/hoeringssvar-2017/pesticidstrategi/

  • Anmeld

    Per Hansen · Agronom

    Det har jo ikke mening at nægte at landbruget er den største risiko for grundvandet

    Hvidtfeldt skriver i indledningen: "Store grundvandsmagasiner i vores undergrund og jordtyper, som bevirker, at regnvandet bliver renset effektivt, når det siver ned gennem jorden til grundvandet, er nogle af årsagerne til den gode kvalitet."

    Med denne argumentation, lyder det som om at regnvandet er forurenet og derefter renses på vej gennem jordlagene.

    Det er jo nærmere sådan, at der er noget forurening i regnvandet af aerozoler i atmosfæren, men på vej gennem rodzonen optages der både kvælstof og måske pesticider fra rodzonen/dyrkningszonen, således at indholdet af næringsstoffer umiddelbart under rodzonen i det nedsivende vand er meget højere end i regnvand.

    Da de primære grundvandsmagasiner ofte ligger dybt og under tykke lerlag kan kvælstof i form af nitrat i det nedsivende vand blive denitrificeret til frit kvælstof og miljøfremmede stoffer som f. eks. pesticider kan nedbrydes på vandets vej fra overfladen til grundvandet.