Lone Andersen: Tørken viser, at landbruget har brug for fleksible rammer

I disse måneder står landbruget i en helt ekstrem situation. Tørken har nu varet så længe og haft så store følgevirkninger, at ingen kan huske noget, der er bare tilnærmelsesvist lige så slemt.

Konsekvenserne er voldsomt alvorlige for landbruget. Høstudbytter langt under det normale både i kornafgrøderne og i græs får store konsekvenser.

Om lidt skal vi til at have kartoffelhøsten og majshøsten i hus, og her ser det også slemt ud rigtig mange steder i landet.

Jeg bekymrer mig selvfølgelig både på det personlige plan som økologisk mælkeproducent, men naturligvis også for erhvervet som helhed.

For nogle af de økonomisk hårdest pressede kolleger kan tørken desværre blive det, der sætter en stopper for deres løbebane som selvstændige landmænd.

Alle med føling for et landmandssind ved, hvor ondt det gør at måtte sige farvel til det liv, som man har drømt om og knoklet for gennem mange år.

Heldigvis er der en vis politisk vilje til at se på, hvordan vi bedst kan komme igennem situationen ved at skrue på nogle håndtag og finde pragmatiske løsninger.

Men tørken påvirker jo også andet end landbruget – i naturen – på godt og ondt.

Vi har igennem de seneste uger kunnet læse, at biologer fortæller, at tørken ikke nødvendigvis er dårlig for biodiversiteten, da den giver mulighed for, at nogle arter, der normalt ikke er konkurrencedygtige, får bedre vilkår og dermed kan manifestere sig i den danske natur.

Det er også en kendsgerning, at vi med tørken i år har fået gode betingelser for sommerfuglene, der trives i det tørre og varme vejr. Og samtidig har vi fået besøg af arter, som normalt kun kan trives et godt stykke længere sydpå. 

De beretninger fra kyndige fagfolk understreger, at naturen altså ikke er statisk, men særdeles dynamisk og hele tiden i forandring. Det, der er skadeligt for nogle elementer i naturen, kan være rigtig godt for noget andet.

At ”naturen” ikke et fast begreb, som man kan sætte to streger under og sige: ”Sådan skal det være!” er en meget vigtig erkendelse og læring.

I landbruget bliver vi nemlig meget ofte mødt med krav og forventninger om, at naturen skal være ”naturlig” og referere til en givet tilstand, som typisk forekommer ret tilfældigt fastsat.

Nu får vi så demonstreret, at naturen er dynamisk og udvikler sig, blandt andet på grund af en ekstrem sommer.

Vi, der arbejder med og midt i naturen og som forvaltere af store dele af den, skal naturligvis forsøge at gøre vores bedste for at skabe gode rammer for, at naturen kan udvikle sig – i respekt for de øvrige interesser i samfundet, der skal tilgodeses.

Oversvømmelse eller tørke kalder på vidt forskellig ageren for at skabe de bedste præmisser for naturen. Og vi skal som naturforvaltere kunne handle derefter.

Betingelsen for, at vi kan løse den opgave, er, at vi har fleksible rammer og regler, så vi rent faktisk har mulighed for at tilpasse os den aktuelle situation. For som sommeren har demonstreret på brutal vis, så er det ikke one-size-fits-all-tankegang, der skal til.

Hvis den tanke får fat, så er der i hvert fald kommet en enkelt god ting ud af tørken.

.....

Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.