L&F: Se på bestemmelser om formål i miljølove

Af Anette Christiansen og Charlotte Bigum Lynæs
Henholdsvis miljøchef og chefjurist i Landbrug & Fødevarer

Esben Lundes forslag om et halvere antallet af love på miljø- og fødevareområdet kunne ikke komme på et bedre tidspunkt.

Vi trækkes i dag med et stort antal meget komplicerede regelsæt på miljøområdet, som i bedste mening er blevet ændret siden 1970’erne.

Der er dog tale om et stort antal lappeløsninger, som med diverse implementeringer og overimplementeringer af EU-lovgivning har gjort reglerne endnu mere komplicerede og uigennemskuelige.

Når en fødevarevirksomhed i dag skal foretage ændringer i produktionen som følge af skiftende markedskrav, skal de typisk agere inden for en bred vifte af forskellige regelsæt.

Nye regler skal være lettere at forstå
Der er mange helt åbenlyse fordele ved en forenkling, men det er selvsagt afgørende, at der ikke må opstå nye og andre problemer, når forenklingerne laves. Vores håb er, at reglerne struktureres og bliver lettere at forstå.

En mere helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed vil give virksomheder og myndigheder en større grad af fleksibilitet, forkorte sagsbehandlingstider samt sikre nødvendige ændringer af produktionen, så konkurrenceevnen styrkes.

Anette Christiansen og Charlotte Bigum Lynæs
Landbrug & Fødevarer

Samtidig skal vi have en lovgivning, som er rustet til fremtidens udfordringer og muligheder. Her kan nævnes det stigende fokus på cirkulær økonomi, hvor der kan være store potentialer i at samtænke de forskellige krav.

For eksempel skal en landmand i dag forholde sig til husdyrbrugloven, gødskningsloven og miljøbeskyttelsesloven, når der skal udarbejdes gødskningsplaner. Her kunne en mere logisk lovstruktur med fordel have fokus på recirkulering af næringsstoffer på en langt mere effektiv og enkel måde.

Der skal være balance mellem miljø og vækst
Landbrug & Fødevarer vil også opfordre ministeren til at se på formålsbestemmelserne i de enkelte miljølove. Der er behov for, at fremtidens regulering i højere grad understøtter balancen mellem miljøbeskyttelse og vækst.

I dag er formålet med miljøbeskyttelsesloven afgrænset til beskyttelsen af miljøet. Det gav god mening, da loven blev vedtaget i sin tid, hvor der i den grad var udfordringer med ureguleret forurening, men i dag har vi en helt anden situation.

I dag er bæredygtighed for eksempel en integreret del af virksomhedernes forretningsmodeller, ligesom kunder og markedet i stigende grad stiller krav til en miljøvenlig og ressourceeffektiv produktion.

I formålsparagrafferne bør der tages udgangspunkt i en mere nuanceret beskrivelse af bæredygtighedsbegrebet, som – ud over miljøbeskyttelsen – bør inddrage de øvrige elementer, herunder sociale og økonomiske aspekter.

I dag ser vi, at det ensidige fokus på lokal miljøbeskyttelse rent faktisk er en barriere for virksomhedernes muligheder for at minimere deres miljøbelastning og producere mere bæredygtigt.

Dette vanskeliggøres i dag af reglerne, som blandt andet begrænser etablering af større og mere effektive industrianlæg – som måske belaster vandmiljøet en lille smule mere lokalt – men som kan erstatte flere mindre produktionsanlæg og dermed sikre en samlet set væsentlig lavere miljøbelastning.

Man skal se tingene i sin helhed
En mere helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed vil give virksomheder og myndigheder en større grad af fleksibilitet, forkorte sagsbehandlingstider samt sikre nødvendige ændringer af produktionen, så konkurrenceevnen styrkes.

Et godt eksempel, hvor man allerede i dag løfter blikket og tager et skridt til en mere helhedsorienteret tilgang, er den nye planlov.

Her har man indarbejdet bæredygtighedsbegrebet efter en mere helhedsorienteret tilgang, hvor det således fremgår af formålet til loven, at den også har til formål at sikre blandt andet økonomisk velstand.

Vi håber på en god dialog med ministeren om den kommende lovstruktur, og at det vil lykkes at skabe en langt mere smidig og enkel lovgivning.