Kommentar af 
Lone Andersen

Lone Andersen: Vi skal inddrage lodsejerne, hvis naturrådsarbejdet skal have succes

KLUMME: Vi er dybt bekymrede for konsekvenserne af Det Grønne Danmarkskort, derfor ligger der en kæmpe opgave foran de 20 nye naturråd, skriver Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Foto: naturoglandbrug.dk
Lone Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I disse uger begynder der at være frist for indstilling af repræsentanter til de lokale naturråd. I Landbrug & Fødevarer er vi i fuld gang med at koordinere, hvem der skal repræsentere vores medlemmer ude i landet og på den måde være med til at sikre, at udpegningen af Det Grønne Danmarkskort kommer til at ske på en afbalanceret måde.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra Landbrug & Fødevarer er dybt bekymrede for konsekvenserne af Det Grønne Danmarkskort.

Der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig klarhed over konsekvenserne af udpegningerne – også selvom det i den politiske aftale om planloven blev slået fast, at kommunernes udpegninger heller ikke på sigt kan påføre lodsejerne begrænsninger i forhold til udnyttelse af mulighederne for landbrugsejendomme, for eksempel til udvidelse af husdyrbrug eller ny bebyggelse.

Fra landbruget frygter vi, at en udpegning til Grønt Danmarkskort, på trods af den politiske aftale, vil kunne få betydning i forbindelse med kommunernes administration af anden lovgivning i det åbne land. Vi er også bekymrede for, hvordan arealer udpeget som en del af det Grønne Danmarkskort fremover vil blive værdisat af kreditgivere med videre.

Fakta
Deltag i debatten!

Grundideen i Det Grønne Danmarkskort, der jo i bund og grund handler om en målretning af naturindsatsen, er som sådan rigtig fin.

Målretning og prioritering som værktøjer i naturforvaltninger er noget, som vi også har peget på. Men problemet med den proces, der nu lægges op til, er desværre, at man har set bort fra nogle helt afgørende parametre – nemlig direkte inddragelse af berørte lodsejere og midler til at finansiere den naturindsats, man ønsker at opnå gennem planlægningen. 

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi fra Landbrug & Fødevarer er dybt bekymrede for konsekvenserne af Det Grønne Danmarkskort.

Lone Andersen
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

Det er derfor helt afgørende for os, at den proces, der nu skal til at gå i gang i de 20 naturråd, kommer til at hvile på en bredt forankret dialog mellem de forskellige interesser, og at der bliver tale om en reel proces, hvor der tages højde for, hvad det Grønne Danmarkskort kan komme til at betyde.

Rammerne for naturrådenes arbejde er meget bredt udstukne, og det er i høj grad op til det enkelte naturråd, hvordan de vil tilrettelægge arbejdet. Hvis der skal være en god proces i naturrådene, er det derfor vigtigt, at man i de enkelte råd finder ud af, hvordan man vil arbejde. Set fra min stol er der derfor fire helt centrale områder, som jeg vil opfordre – ikke bare landbrugets repræsentanter, men alle, der får sæde i naturrådene – til at arbejde for:

1. Lodsejerinddragelse
Når man læser ”Vejledning om etablering af lokale naturråd” er der mange forhold, som er overladt til naturrådet at tage stilling til. Et af dem er inddragelsen af berørte lodsejere, hvor det af vejledningen fremgår, at ”det vil være naturligt, at naturrådene foretager høringer eller på anden vis inddrager berørte lodsejere og andre borgere.” 

Den vil jeg gerne omformulere og sige, at hvis man har et ønske om, at det Grønne Danmarkskort skal munde ud i nogle konkrete naturtiltag og initiativer, så er det ikke bare naturligt, men en helt afgørende forudsætning at inddrage berørte lodsejere så tidligt og direkte i processen som overhovedet muligt.

Hvis man som lodsejer oplever at få trukket et Grønt Danmarkskort ned over sig uden at være blevet taget med på råd, vil lysten til at indgå i en konstruktiv dialog efterfølgende i mange tilfælde være begrænset.

Derimod kan man godt forestille sig, at en lodsejer, der involveres tidligt i processen, vil kunne være med til at pege på, hvordan man bedst får bundet to naturområder sammen, eller hvor der alligevel kunne være planer om at tage arealer ud af drift til vådområder, skovrejsning eller lign.

Og er det i sidste ende ikke muligt at finde velegnede løsninger, bør der være mulighed for, at den enkelte lodsejer kan vælge at sige fra, således at et fremtidigt Grønt Danmarkskort kommer til at gå uden om den pågældende ejendom.

Man kan ikke forvente, at den repræsentant, som kommer til at repræsentere landbruget i naturrådene, sidder inde med det nødvendige detaljerede lokalkendskab til at kunne varetage alle lodsejeres specifikke interesser, og derfor kan jeg være bange for, at det kan blive meget svært for naturrådene at nå frem til nogle reelle indstillinger, hvis man ikke sørger for en tidlig og ærlig dialog med de direkte berørte lodsejere. 

2. Afvejning af konsekvenser
En anden vigtig del af arbejdet i naturrådene vil være at inddrage en vurdering af, hvilke konsekvenser en udpegning vil kunne få – ikke kun for landbrugserhvervet, men for alle interesser i det åbne land.

Kommunen skal i forbindelse med den endelige planlægning afveje udpegningen af konkrete nye naturområder mod andre væsentlige interesser i det åbne land. Men sådanne hensyn bør også være en helt naturlig del af naturrådenes indstillinger.

Ikke kun i forhold til områder udlagt til andre formål efter planloven, men også i forhold til aktuelle anvendelse af arealer i dag. Er der for eksempel arealer med intensiv landbrugsdrift, giver det ikke ret megen mening at pege på, at disse skal overgå til natur, eller at der skal lægges en grøn korridor tværs over en mark med højtydende afgrøder.

3. Klar definition af opgaven
Det fremgår af vejledningen, at det er naturrådene selv, der tilrettelægger deres arbejde og beslutter, hvordan de vil løse opgaven ud fra nogle få givne kriterier.

Som jeg ser det, vil en succesfuld proces være helt afhængig af, at naturråd i fællesskab får defineret en klar opgave og proces, som alle parter kan se sig selv i og bidrage til. Sker det ikke, kan vi i værste fald opleve en situation, som vi har set det med anden generation af vandrådene, hvor resultatet er en lang række mindretalsudtalelser og stor frustration hos de involverede parter.

4. Tilstrækkelig tid til opgaven
Bekendtgørelse om naturråd sætter rammerne for, hvornår arbejdet skal være afsluttet. Men inden for denne ramme er det vigtigt, at der afsættes den tid, der skal til, for at sikre en reel proces og drøftelse.

Der er allerede nu kommuner, som har ytret et ønske om at skubbe på processen tidsmæssigt for at få det til at passe ind i kommunens øvrige planarbejde.

Der er ingen tvivl om, at ligegyldigt, hvordan det enkelte naturråd tilrettelægger sit arbejde, så er der tale om en vanskelig opgave – og hvis der ikke sættes nok tid af, så er der stor risiko for, at det ender med en skueproces, der i bund og grund bare vil være spild af en række engagerede menneskers tid.

Fra Landbrug & Fødevarer har vi derfor sammen med en række andre organisationer rettet henvendelse til Erhvervsminister Brian Mikkelsen om blandt andet vigtigheden af, at der er tid nok til opgaven.

Jeg er på den baggrund meget tilfreds med, at ministeren har kvitteret med en klar tilkendegivelse af, at det er naturrådene, der fastlægger tidsplanen for deres eget arbejde, så der afsættes tilstrækkelig tid til arbejdet, herunder til inddragelse af lodsejere med videre.

Fra Landbrug & Fødevarer ser vi med stor alvor på den opgave, der nu ligger foran de 20 naturråd. Selvom både politikere og embedsmænd flere gange har forsikret om, at det Grønne Danmarkskort ikke vil betyde nye restriktioner for anvendelsen af det åbne land, så er det som landmand svært helt at tro på.

Sporene fra blandt andet Natura 2000-udpegningerne, som vi jo i sin tid fik at vide ikke ville have nogen betydning for landbrugsdriften, skræmmer stadig.

Jeg er sådan set ikke i tvivl om, at sådanne forsikringer gives ud fra en oprigtig tro på, at det er sådan det forholder sig, men ét er situationen lige nu – noget andet er, hvordan man vil vælge at administrere efter det Grønne Danmarkskort om 5, 10 eller 15 år. 

Naturrådenes opgave bliver ikke let, og der vil være basis for intense diskussioner mellem de forskellige interesser, som skal repræsenteres i rådene. Men hvad enten vi bryder os om det eller ej, er der en opgave, der skal løses.

Mit håb i den forbindelse er, at man som udgangspunkt kan blive enige om at fastlægge principper for arbejdet, så det kommer til at hvile solidt på de fire ben: lodsejerinddragelse, konsekvensvurdering, en klart defineret opgave og tilstrækkelig tid til at løse opgaven bedst muligt. 

Lykkes det, er vi i hvert fald kommet det første skridt på vejen.

...

Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Andersen

Viceformand, Landbrug & Fødevarer, formand, Familielandbruget og Copa-Cogega's arbejdsgruppe for økologi, gårdejer
landbruger (Borris Landbrugsskole 1981)

0:000:00