L&F: Lad os nu få undersøgt grundvandet grundigt

DEBAT: Massescreeningen af grundvandet er godt nyt. Screen for alle godkendte pesticider og få en gang for alle undersøgt, om godkendelsesordningen virker, skriver Landbrug & Fødevarers viceformand.

Af Thor Gunnar Kofoed
Viceformand, Landbrug & Fødevarer

I Danmark kommer al vores drikkevand fra grundvand, og for at undgå en omfattende rensning, inden vandet sendes ud til forbrugerne, har vi verdens formentlig mest restriktive godkendelsesordning for pesticider, når det kommer til at vurdere risikoen for udvaskning til grundvand.

I Landbrug & Fødevarer støtter vi helt op om godkendelsesordningen. Godkendelsesordningen, som vi kender den i dag, blev først til i 1990'erne.

Det betyder, at der inden da var pesticider på markedet, som i dag er forbudt og som aldrig burde have været godkendt – og desværre kan vi stadig finde rester af disse stoffer i grundvandet. Eksempelvis findes nedbrydningsprodukter af atrazin stadig i mange boringer.

I de seneste år er der dukket flere "nye" stoffer fra fortiden op i grundvandet: Nedbrydningsprodukter af ukrudtsmidlet chloridazon og nedbrydningsproduktet DMS fra tolylfluanid og dichlofluanid. Disse stoffer har tidligere været godkendt, og tolylfluanid og dichlofluanid har desuden været anvendt i træbeskyttelse.

Man kunne derfor have frygtet, at den nyligt afrapporterede massescreening af grundvandet for pesticidrester ville have påvist endnu flere problemer i grundvandet. Det var dog langt fra tilfældet.

God nyhed for drikkevandet
Resultaterne af screeningen viste, at det står rigtig godt til med grundvandet i Danmark.

Der blev kun fundet pesticidstoffer over kravværdien i 7 af de 263 undersøgte boringer, og ingen af de 11 stoffer, der var over kravværdien, stammer fra pesticider, der er godkendt i dag. I screeningen blev der analyseret for 415 stoffer, og de 95 af dem er fra stoffer, der er godkendt i dag.

Det er en rigtig god nyhed for det danske drikkevand og for Miljøstyrelsens faglige arbejde med at godkende pesticider. Desværre valgte miljøminister Lea Wermelin (S) i sin udmelding ikke at glæde sig over dette, men i stedet fokuserede hun på, at der i tre boringer er fundet nedbrydningsprodukter fra to pesticider, der aldrig har været godkendt i Danmark.

Det er selvfølgelig dybt beklageligt, at der er fundet rester af forbudte stoffer i grundvandet. Landbrug & Fødevarer tager på det kraftigste afstand fra brug af ulovlige pesticider.

Godkendelsesordningen virker
I Altinget 25. februar udtaler Anders Johnsen fra Geus: "Der er fundet nye enkeltstoffer, men næsten alle stoffer er kun fundet i 0,5-2 procent af boringerne. Og det er meget betryggende. Der er ikke tale om stoffer, som er vidt udbredte. Det er kun stoffer, der er fundet lokalt".

Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU støtter op om dette i Altinget: "Denne her undersøgelse indeholder ikke en stor bombe, som allerede er eksploderet. Så i forhold til frygten for endnu en ny stor forurening er de her resultater beroligende".

Landbrug & Fødevarer deler den opfattelse, og vi ser i høj grad resultaterne som en bekræftelse af, at den restriktive danske godkendelsesordning virker efter hensigten og beskytter vores grundvand.

Anders Johnsen påpeger dog i Altinget, at man ikke helt kan blåstemple godkendelsesordningen, da der stadig er mange godkendte pesticider, der ikke var med i massescreeningen.

Det er rigtigt at, til trods for at 95 af de stoffer, der var med i massescreeningen, er fra godkendte pesticider, så er der mange, der endnu ikke er screenet for.

Miljøstyrelsen havde identificeret cirka 1.300 pesticidstoffer, som det er relevant at screene for, og blandt de 900, som ikke var med her i første runde af massescreeningen, er der også godkendte pesticider.

Fra Landbrug & Fødevarer vil vi derfor opfordre til, at der bliver screenet for alle godkendte pesticider, så vi en gang for alle kan få undersøgt, om godkendelsesordningen virker.

Mere fokus på kosmetik, lægemidler og plast
I massescreeningen var der udover pesticider nogle få stoffer af anden oprindelse.

Eksempelvis indgik triclosan, som anvendes som konserveringsmiddel i kosmetik og tandpasta, og chlorcresol, der har været brugt som desinficeringsmiddel og konserveringsmiddel.

Ifølge Miljøstyrelsen har ingen af disse to stoffer været anvendt som pesticider. Selvom ingen af disse to stoffer blev fundet over kravværdien, var der fund under kravværdien.

Fundene viser, at der i fremtiden er behov for at gå væk fra det ensidige fokus på pesticider i grundvandet og rette blikket mod alle de uønskede kemiske stoffer, der kan være i vores grundvand.

International forskning har gennem de sidste år påpeget, at kemiske stoffer fra flammehæmmere, kosmetik, lægemidler og tilsætningsstoffer i plastic udgør et overset forureningsproblem, og giftstoffer af naturlig oprindelse har også været nævnt som et potentielt problem for vores grundvand.

Der har på det sidste været særligt fokus på de perfluorerede stoffer, der er meget lang tid om at blive nedbrudt i miljøet, nemt nedvasker og er giftige for mennesker. Perfluorerede stoffer anvendes blandt andet til imprægnering af tøj.

Landbruget er ikke grundvandets alvorligste problem
Med de nye såkaldte non-target-analysemetoder er det nu muligt at analysere for hundredvis af stoffer på en gang.

Det er måske politisk opportunt at fokusere på landbrugets brug af pesticider, men massescreeningen viser, at det ikke er her, at de alvorlige problemer med fremmede stoffer i grundvandet ligger.

I Landbrug & Fødevarer vil vi opfordre til, at man så hurtigt som muligt tager disse metoder i brug i grundvandsmoniteringen, så man kan få et ordentligt overblik over, hvilke problematiske kemiske stoffer der er i grundvandet.

Det er klart for os, at grundvand ikke er destilleret vand, men dog stadigvæk noget, som er rent nok til at drikke og forsat skal være det.

Forrige artikel Verdens Skove: Naturstyrelsen optræder politiserende og manipulerende Verdens Skove: Naturstyrelsen optræder politiserende og manipulerende Næste artikel Kommuner og landdistrikter: Grøn omstilling og landfornyelse skal gå hånd i hånd Kommuner og landdistrikter: Grøn omstilling og landfornyelse skal gå hånd i hånd