Lone Andersen: Der skal flyve flere fugle over markerne

Der er færre fugle i agerlandet i dag end for 40 år siden. Det viser en opgørelse, som Dansk Ornitologisk Forening for nylig har fremlagt på baggrund af deres årlige fugletællinger.

Det har fået meget omtale i medierne de sidste par uger – og med god grund. Det er en bekymrende udvikling, som vi ikke kan sidde overhøring.

Dansk Ornitologisk Forening peger på, at årsagen til de færre fugle er, at der mangler levesteder og føde. Det hænger sammen med, at vi bruger vores landskab på en anden måde i dag, end vi gjorde for 40 år siden. Strukturudviklingen i landbruget har blandt andet medført, at marker og maskiner er blevet større, og vi er blevet mere effektive og dygtige til at dyrke jorden.

Forandringer, som blandt andet er et udtryk for samfundets ønske og behov for en mere rationel og effektiv fødevareproduktion og som betyder, at vi i Danmark i dag har et konkurrencedygtigt, sikkert og effektivt landbrug i verdensklasse.

Det vil vi gerne fastholde. Men som jeg har sagt flere gange i de sidste par uger, så vil vi også gerne i dialog og samarbejde om at finde de gode løsninger, som kan give bedre vilkår for fuglene, samtidig med at vi fortsat kan drive vores landbrug godt og konkurrencedygtigt.

Vi vil gerne gøre en indsats og være med til at vende udviklingen, så vi kan få flere lærker, agerhøns og viber tilbage i agerlandet.

Mange landmænd gør allerede masser af tiltag for at få et større naturindhold på deres ejendom.

Der bliver for eksempel plantet læhegn og lavet forskellige tiltag i dyrkningslandet – såsom barjordsstriber og insektvolde, der blandt andet kan gavne agerhønsene.

Der er med andre ord interesse og villighed til at gøre en ekstra indsats for naturen, og det er et godt udgangspunkt at arbejde videre med.

For at skærpe denne vilje til handling har jeg foreslået miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) at genoplive ordningen med udarbejdelse af naturplaner på bedriftsniveau.

Det tror jeg vil øge interessen for naturen og samtidig give den enkelte landmand mere viden om, hvordan han bedst bruger sine kræfter, hvis han skal gøre en forskel for eksempelvis fuglene.

Jeg oplever, at vi gennem årene har haft en god dialog og samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening om konkrete projekter og anbefalinger, der skal gøre det nemmere for den enkelte landmand at tage hensyn til fuglene. Det er konstruktivt, og det er et samarbejde, vi gerne vil fortsætte.

For det er på den måde, vi kan finde de løsninger, som på samme tid gør en forskel for viben eller lærken og kan forenes med landbrugsdriften.

Sammen med Dansk Ornitologisk Forening og andre interessenter i Real Danias Collective Impact-initiativ er det anbefalet, at flere typer af småbiotoper, som kan være levesteder for blandt andet fuglene, kan tælle med som grønt element i EU's landbrugspolitik.

Det vil skabe et større incitament til at passe på og pleje de værdifulde naturelementer, der allerede er i landbrugslandet, men det har man fra dansk side valgt ikke at tage med.

Et andet sted, det vil være oplagt at tage fat, er slåningsreglerne, som betyder, at brakarealer skal slås inden for helt bestemte tidsrum, som ikke nødvendigvis passer med arbejdsgangen i marken eller er optimal for de vilde blomster, insekter og fugle.

Det er også afgørende, at der skabes bedre muligheder for at få plejet vores naturarealer, så eksempelvis enge, moser og overdrev ikke gror til.

Det handler om at skabe bedre rammer, at få mere viden ud om den rette pleje og sikre flere penge, så naturpleje både bliver lettere, har større natureffekt og bliver mere rentabel.

Der er nok at tage fat på, men der er også meget at bygge videre på.

Igennem de sidste par uger, hvor debatten om fugle har fyldt, har jeg fået adskillige mails og telefonopkald fra kollegaer landet rundt. De fortæller hver især deres version af historien om fuglene, insekterne og naturen.

Og mens kun enkelte kan genkende billedet af, at der er blevet færre sanglærker, fortæller flere, at der de sidste par år er kommet mange flere viber på deres ejendom. Mange fortæller også, at rovfuglene er blevet flere og at de tager småfuglene.

Jeg har ingen grund til at drage tvivl om Dansk Ornitologisk Forenings resultater, men øjenvidneberetningerne viser, at problemstillingen er kompleks og at det også er vigtigt at have fokus på, at andre presfaktorer, som for eksempel prædatorer og anden arealanvendelse – ud over landbruget – også kan spille en rolle.

Men mest af alt bekræfter alle disse opkald fra kollegaer, at der er en stor interesse for naturen og et ønske om at gøre en forskel, hvor man kan – på sin egen bedrift. Og det er efter min mening det bedste udgangspunkt for at gøre en endnu større forskel for fuglene.

.....

Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.