Kommentar af 
Lone Andersen

Lone Andersen: Her er min ønskeseddel til en styrket naturindsats

KOMMENTAR: Regeringen afsætter 50 millioner kroner blandt andet til at styrke indsatsen for naturen. I Landbrug & Fødevarer ønsker man sig meget mere naturpleje, større sammenhængende naturområder og naturplaner på landbrugsejendomme, skriver Lone Andersen.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Lone Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I sidste uge kom finansloven i hus. Set med landbrugets øjne rummer den flere positive takter – herunder ikke mindst længe efterspurgte forbedringer af mulighederne for generationsskifte.

Ved at give os, der er i erhvervet nu, bedre muligheder for at hjælpe næste generation ind, når den tid kommer, så kan vi sikre et fortsat stærkt landbrug i Danmark, hvor der også bliver plads til de unge og deres visioner og idéer.

Visioner er der også noget af i den del af finansloven, der handler om en styrket indsats for naturen. Eller det vil sige – det går jeg da ud fra, at der er.

Med aftalen er der som bekendt afsat en pulje på 50 millioner kroner årligt de næste fire år, som blandt andet skal bruges til at indfri regeringens ”ambitiøse naturmål”. Hvad der ligger i de mål, vides endnu ikke, men forhåbentligt gemmer der sig nogle visionære tanker om, hvordan vi fremadrettet kan forvalte vores natur i Danmark mere målrettet.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Du kan kommentere indlægget i bunden. Vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Hvis jeg skulle pege på nogle mål på naturområdet, som både skulle være ambitiøse og visionære, så er der tre ting, der står højt på min ønskeseddel. Det ene er meget mere naturpleje i form af afgræsning af vores lysåbne naturarealer; det andet er større sammenhængende naturområder med udgangspunkt i den natur, vi alle sammen ejer; og det tredje er naturplaner på landbrugsejendomme til gavn for agerlandets natur.

Ligesom regeringens ambitiøse naturmål har alle tre ting efterhånden været på dagsordenen i noget tid – men jeg håber snart, at der vil ske noget på disse områder.

Jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis naturplanerne på landbrugsbedrifter blev en del af regeringens ambitiøse naturmål, så kunne vi også skrue op for naturambitionerne hos mange af mine kolleger.

Lone Andersen

Finanslovsaftalen nævner blandt andet, at der skal ske en indsats for at sikre enge og overdrev – og her er der ingen tvivl om, at naturplejen spiller en vigtig rolle. Hvis vi skal sikre naturværdierne på nogle af vores mest værdifulde naturarealer, så er vi nødt til at få nogle muligheder, der strækker sig ud over de rammer, som landdistriktsprogrammets plejeordninger giver.

Fra Landbrug & Fødevarer har vi længe efterspurgt nogle nationale midler til naturpleje, så vi kan sikre en målretning af plejen på de arealer, der har så meget natur eller har så særlige behov, at de ikke kan leve op til EU-reglernes kontrolkrav. Det kan for eksempel være arealer, hvor der er behov for at frahegne mindre arealer i perioder af hensyn til sårbar natur, eller hvor der er behov for et ganske lavt græsningstryk.

Hvis man så ovenikøbet kombinerer sådanne nationale plejeordninger med en rådgivningsindsats og en plan for området, så begynder det for mig at se at være en ambitiøs indsats, der nok burde kunne findes midler til i finanslovens grønne pulje.

I sidste uge hørte vi også, at nogle forskere har konstateret, at de danske heder trænger til en hjælpende hånd, da de trues af tilgroning. Og selvom det er enge og overdrev, der nævnes specifikt på finansloven, så kunne det da også være oplagt at se, hvordan vi kan sikre en bedre pleje af vores hedearealer.

Jeg er godt klar over, at forskerne pegede på blandt andet ammoniak fra den danske husdyrproduktion som en af årsagerne til hedernes tilgroning. Men her tænker jeg, at en øget plejeindsats på fineste vis vil kunne gå hånd i hånd med det, vi blandt andet efterspørger fra landbruget – nemlig bedre muligheder for at få skiftet ældre stalde i nærheden af sårbare naturområder ud med nyere og mere miljøvenlige anlæg, så vi kan fortsætte den positive udvikling med at nedbringe den danske ammoniakudledning.

Om de afsatte midler på finansloven også kunne række til at skabe større sammenhængende naturområder – eventuelt med den vildskab, som flere forskere i højere og højere grad efterspørger – det ved jeg ikke. Men helt personligt synes jeg, at det kunne være rigtig spændende at se, hvordan et sådant projekt ville tage sig ud. Som der flere gange er blevet peget på, så er der oplagte steder i Danmark, hvor staten ejer store områder, som kunne danne udgangspunkt for den slags ambitiøse mål og visioner.

En anden indsats, som nok er i noget mindre skala, men som ikke er hverken mindre ambitiøs eller visionær, er muligheden for at give tilskud til naturplaner eller naturtjek på landbrugsejendomme og på den måde også styrke naturen i agerlandet.

Selv har jeg på baggrund af den plan, der blev lavet hjemme hos os, i hvert fald en klar ambition om fortsat at udvikle og forbedre de værdier, vi har på vores ejendom i form af blandt andet læhegn, vandhuller og udyrkede pletter.

Og jeg er slet ikke i tvivl om, at hvis naturplanerne på landbrugsbedrifter blev en del af regeringens ambitiøse naturmål, så kunne vi også skrue op for naturambitionerne hos mange af mine kolleger.

.....

Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Andersen

Viceformand for Landbrug & Fødevarer, formand for Familielandbruget og Copa-Cogega's arbejdsgruppe for økologi, gårdejer
Borris Landbrugsskole 1981

0:000:00