Kommentar af 
Lone Andersen

Lone Andersen: Miljøpolitik skal inddrage lokale kræfter

KOMMENTAR: De seneste erfaringer fra vandrådene fører forhåbentlig til selvransagelse i ministeriet, så inddragelsen fremadrettet giver reel mening og et brugbart resultat. Vi er klar til at tage handsken op, skriver Lone Andersen. 

Ministeren er kaldt i samråd 6. februar for at skulle forklare sig i sag om vandråd, skriver Lone Andersen.
Ministeren er kaldt i samråd 6. februar for at skulle forklare sig i sag om vandråd, skriver Lone Andersen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lone Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Fra landbrugets side ønsker vi os i mange sammenhænge mere og ikke mindst bedre inddragelse af lokale kræfter, når natur- og miljøpolitikken skal konkretiseres og føres ud i livet. Og det er vi ikke ene om.

Jeg er sikker på, at langt de fleste andre interessenter også ønsker at blive hørt, når der er forandringer på vej.

Det er selvfølgelig i sig selv rart at få mulighed for at give sine meninger til kende. Men inddragelsen af lokal viden skal først og fremmest medvirke til at øge ejerskabet til nye tiltag og – måske endnu vigtigere – kvalificere det grundlag, politikere og embedsmænd træffer deres beslutninger på.

De lokale aktører snakker sammen på tværs i mange sammenhænge og fora – formelle såvel som uformelle. Og det fører ofte bedre forståelse og bedre løsninger med sig. Men der er desværre også eksempler på, at forsøget på at inddrage lokal viden og lokale holdninger kuldsejler. Et meget aktuelt eksempel er den seneste omgang vandrådsarbejde, der blev gennemført tilbage i 2017.

Fakta
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler. 

Debatindlæg kan sendes til: [email protected]

Vandrådene skulle denne gang kvalificere vandplanernes vandløbstema, og ministre og andre politikere var fra start optaget af, at nu skulle gummistøvlerne på, og den lokale viden for alvor bringes på banen. Efter mange vanskeligheder undervejs i arbejdet – for kort tid, uklarhed om kriterier, en opgave fyldt med indbyggede konflikter og meget mere – lykkedes det faktisk en del steder at nå frem til fælles indspil fra enige vandråd. Jeg havde selv fornøjelsen at være med i et meget velfungerende vandråd, hvor vi kom med enige indstillinger.

Efterfølgende har det så vist sig, at kommuner og aktører alle sammen havde misforstået opgaven fuldstændig: Lokale vurderinger kunne ikke bruges til noget, kun faktatjek af statens forhåndsudpegninger var ønsket.

Alle involverede føler, at de har spildt tiden, og den slags oplevelser kan være gift for senere engagement.

Lone Andersen

Som man kunne læse på Altinget 29. januar, har denne mangel på vilje til at lytte til de mange lokale indspil fra de 23 vandråd ført til stor utilfredshed fra alle sider. Ministeren er kaldt i samråd 6. februar for at skulle forklare sig. Alle involverede føler, at de har spildt tiden, og den slags oplevelser kan være gift for senere engagement.

De seneste erfaringer fører forhåbentlig til selvransagelse i ministeriet, så inddragelsen fremadrettet giver reel mening og et brugbart resultat. Først og fremmest skal man tage ved lære, både af de mange fejltrin med hensyn til opgavens rammer, kommunikation undervejs og så videre.

Men nok så vigtigt er det, at man fra start tager en grundig snak med alle interessenterne, om hvordan man får tilrettelagt opgaven på en måde, så alle kan se et formål med at medvirke. En klar forventningsafstemning er en forudsætning for at lykkes!

Vi er klar til at tage handsken op, og det håber jeg også gælder alle andre aktører.

Hvis man igen skal sætte en bred vifte af interessenter sammen i vandråd, naturråd eller lignende fora, er et umiddelbart bud fra min side, at opgaven skal handle om at hjælpe med at prioritere. Prioriteringen kan for eksempel være fordeling af vandløbsindsatser inden for en kendt økonomisk ramme eller opdeling af vandløbene efter eksempelvis naturpotentiale.

En god proces stiller ikke kun krav til stat og kommune. Vi aktører skal turde erkende, at der i tilfældet vandløb er forskel på kvalitet og prioritering; de er ikke alle sammen helt fantastiske naturperler, og de er heller ikke alle afvandingskanaler uden naturmæssige værdier.

Jeg tror fortsat på, at aktørinddragelse nytter. Og selv om det kan være tidskrævende, er der også store gevinster ved at diskutere tingene på tværs af grundinteresser. Ud over at få bragt viden til torvs og kvalificeret indsatserne rundtomkring, er der jo også en god chance for, at man selv bliver klogere.

.....

Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer. Indlægget er udelukkende udtryk for skribentens egne holdninger.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lone Andersen

Viceformand, Landbrug & Fødevarer, formand, Familielandbruget og Copa-Cogega's arbejdsgruppe for økologi, gårdejer
landbruger (Borris Landbrugsskole 1981)

0:000:00