Lone Andersen: Vi vil gerne lave mere naturpleje året rundt

Vinteren er over os, og kulden har bidt lidt i de første uger af 2018. Men på trods af minusgrader og blæst er der rundt omkring i landet dyr, som går ude og græsser.

Robuste kvægracer som for eksempel Galloway, Hereford, Skotsk Højlandskvæg og Angus har ikke noget imod, at temperaturen ligger omkring frysepunktet.

De trives og har det godt udenfor året rundt.

Samtidig yder de rigtig god naturpleje. Og det er der brug for, hvis vi skal undgå, at vores lysåbne natur gror til.

Aarhus Universitet med flere har opgjort, at omkring 350.000 hektar lysåbne naturarealer har brug for pleje.

I Landbrug & Fødevarer vil vi gerne have flere dyr ud at pleje naturen – både om vinteren og om sommeren. Men hvis det for alvor skal lykkes, så er der brug for at forenkle reglerne og at få mere økonomi i naturpleje. 

Helårsgræsning fremhæves af flere eksperter som optimal naturpleje på mange af vores værdifulde lysåbne naturtyper.

Lone Andersen
Klummeskribent

Det er blevet nemmere …

Men lad mig først starte med at anerkende, at mange ting er rykket i den rigtige retning, blandt andet gennem ændringer af tilskudsordning og sanktionspraksis de sidste par år.

Der er også siden 2015 blevet udbudt gratis kurser i tilskudsregler og naturpleje for landmænd og rådgivere – en indsats, som blandt andet blev forlænget med naturpakken i 2016.

Det er positivt og gør en forskel, og det vil jeg gerne kvittere for.

Men der er stadig rum for udvikling, og det gælder for eksempel rammerne for at lave helårsgræsning. 

Helårsgræsning fremhæves af flere eksperter som optimal naturpleje på mange af vores værdifulde lysåbne naturtyper.

Da der som udgangspunkt ikke må tilskudsfodres på beskyttede naturarealer, er det fødegrundlaget om vinteren, der afgør, hvor mange dyr arealet kan bære.

Det kan give en mere ekstensiv og naturnær afgræsning, og det er ifølge biologerne en fordel på nogle arealer, fordi det for eksempel kan give plads til en større sommerblomstring – til glæde for blomsterne selv og de insekter, der lever af dem. 

Endelig har beregninger tidligere vist, at helårsgræsning ofte er den mest omkostningseffektive plejeform.

Det hænger blandt andet sammen med, at der ikke er de samme udgifter til staldanlæg og vinterfodring. 

Der er altså gode grunde til også at tænke i mere helårsgræsning, hvis vi for alvor skal løfte opgaven med at få plejet vores lysåbne naturområder. 

Med alle de gode argumenter ovenfor er spørgsmålet, hvorfor det ikke allerede er mere udbredt? 

Det er der mange grunde til, men en væsentligt udfordring er tilskudsreglerne. Det er ikke gratis at lave naturpleje, og for at få enderne til at mødes er de fleste afhængige af at få både plejetilskud fra landdistriktsprogrammet og grundbetaling.

Men for at få grundbetaling skal arealerne være synligt afgræsset 15. september. Det kan knibe, hvis man har helårsgræsning, fordi græsningstrykket ofte er lavere.

Og så må landmanden ud og pudse arealerne af for at være på den sikre side.

Det er både skidt for blomster og insekter, men det er også skidt for dyrene – for når arealerne er slået af i september – er der så nok at æde resten af året?

Det er et paradoks, der er behov for en løsning på.

En anden udfordring er dyreværnslovens regler og retningslinjer vedrørende udegående dyr.

Fortolkningen af disse regler betyder, at selv robuste kvægracer, der går ude om vinteren, som udgangspunkt skal have adgang til et læskur.

Men det kan være vanskeligt at få lov at opføre læskure i beskyttede naturtyper. Samtidig kan behovet for læskur være svært at forstå, når man som landmand kan se, at dyrene trives og er i god huld.

De robuste racer kaldes robuste racer af en grund, og studier har blandt andet vist, at varmetabet fra disse racer er på niveau med varmetabet fra en bison! 

Ud over tilskudsregler og krav om læskure giver reglerne om øremærkning også benspænd.

Det er ikke altid lige til at få indfanget en kalv på et stort naturareal – ligesom det kan være forbundet med stor risiko at komme imellem en ko med stærke moderinstinkter og hendes kalv.

Dyrene skal øremærkes, men en mere fleksibel tidsfrist eller reel dispensationsadgang vil være med til at lette bøvlet. 

Hvis vi for alvor skal imødekomme plejebehovet på vores lysåbne naturarealer, så skal helårsgræsning også mere i spil.

Og jeg tror faktisk, vi kan komme langt ved justeringer af eksisterende regler og kontrolkrav.

Det løser ikke alt, for som jeg tidligere har påpeget her i Altinget, så har en del af vores sjældne arter og naturtyper brug for en mere skræddersyet og målrettet pleje, og det kræver andre virkemidler.

Men vi kan komme et stykke ad vejen.

...

Lone Andersen er viceformand i Landbrug & Fødevarer. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.