DN: Målrettet regulering kan blive politisk columbusæg

TEMADEBAT: Hvis politikerne tør, så kan den målrettede regulering af kvælstof løse udfordringer med både miljø, natur og klima, skriver præsident i Danmarks Naturfredningsforening Ella Maria Bisschop-Larsen.

Af Ella Maria Bisschop-Larsen
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Politikerne på Christiansborg står de næste måneder overfor at træffe nogle beslutninger, som kan få stor indvirkning på landbruget i Danmark – og dermed også for naturen – i mange år frem.

Set fra Danmarks Naturfredningsforenings stol, så er der meget store gevinster at hente, hvis man vælger en fremsynet og ægte målrettet regulering af landbrugets kvælstofudledning, der tager hensyn til, at nogle jorde er bedre at dyrke end andre.

Der tager hensyn til, at nogle jorde er udtjente og nedslidte og måske egentlig i første omgang ikke var rentable at dyrke, men kun er blevet opdyrket på grund af en historisk lang tildeling af statslige støttemidler.

Vilkår for opdyrkning ændrer sig 
Den statslige støtte til opdyrkning har betydet, at store dele af det danske areal er opdyrket. Men vilkårene ser ud til at ændre sig.

Det står klart i forløbet omkring en genforhandling af EU's landbrugsstøtte. EU's budget ser ud til at blive mindre, og der vil med stor sandsynlighed i større grad følge krav om bæredygtig og naturhensyn med.

Det er en virkelighed som indtræffer i 2021, og som de danske politikere allerede nu bør forberede sig på, og der er en løsning, der ligger lige for: Målrettet regulering af kvælstof og fosfor.

Indsats er nødvendig 
Ved at anerkende at man bliver nødt til at gøre en indsats i de områder, hvor naturen, vandmiljøet og drikkevandet er særlig sårbart overfor kvælstof- og fosforudvaskning, er der en lang række gevinster at hente.

Den særlige indsats kunne for eksempel være, at man lagde op til ændrede måder at dyrke jorden på – for eksempel med græs i stedet for hvede, fordi det er en langt mindre belastende afgrøde. Eller at staten i en eller anden form kompenserede for, at landbrugsdriften på områderne stoppede.

Landbrugsarealer er udtjente
Den gode nyhed er, at de områder, hvor det vil give mening at lave en ekstra indsats for naturen og vandmiljøet, ofte vil være områder, der i dag ikke er særlig rentable at dyrke, som for eksempel lavliggende arealer i ådale

Landbrugsområder, der ofte efter mange års intensiv dyrkning bliver trykket sammen og forsumper, eller hvor næringsstofudledningen er betydelig. Arealerne er simpelthen slidt op. For eksempel mellem Viborg og Randers hvor Nørreåen i stigende grad forsumper.

Det bliver sværere og sværere at dyrke jorden, og landmændene går sammen i ålav for at grave åen ud.

Resultatet kan blive et rent vandmiljø 
Det vil kræve politisk prioritering, men gevinsterne for samfundet og landbruget som helhed vil være betragtelige. 

For det første vil Danmark kunne nå de mål for et rent vandmiljø, som vi har sat os. Livet i bækken, åen og fjorden vil få bedre vilkår, og vandet vil blive renere.

Iltsvind og grøn algegrød vil blive erstattet af blåt vand og grønt ålegræs. For det andet så vil de lavbundede arealer kunne binde CO2 og dermed være en del af løsningen på landbrugets klimaudfordring.

Regulering vil nedbringe CO2-udledningen 
I Danmark har vi forpligtiget os til at nedbringe CO2-udledningen i den ikke kvotebelagte sektor – herunder landbruget – med 39 procent i 2030 i forhold til 2005. Den udfordring vil den målrettede regulering kunne hjælpe med at løse.

Og endelig vil landbruget også få bedre vilkår på andre områder.

Hvor man med de reducerede kvælstofnormer smurte et jævnt lag ud over hele Danmark, vil man fremover kunne bruge kvælstoffet mere optimalt (problemet er så, at man fjernede det eksisterende system, inden det kunne erstattes med et nyt, men det er for nuværende en sag mellem den danske regering og EU-kommissionen).

Alt i alt kan den målrettede regulering altså være et politisk columbusæg, der kan løse en lang række udfordringer med miljø, natur og klima og samtidig sikre en bæredygtigt og langsigtet holdbar brug af støttemidlerne til landbrugsproduktion.

Forrige artikel Povl Fritzner: Vi kan ikke regne med COWI's data om grundvandet Povl Fritzner: Vi kan ikke regne med COWI's data om grundvandet Næste artikel Bæredygtigt Landbrug om miljøregulering: Stop hetzen af kvælstof og kig på fosfor Bæredygtigt Landbrug om miljøregulering: Stop hetzen af kvælstof og kig på fosfor