Maria Gjerding: Få nu styr på vores vandløbsnatur

DEBAT: Miljøministeren må træde stærkere i karakter over for kommunerne, og kommunerne bør tage større ansvar for at sikre et ordentligt vandmiljø, skriver Maria R. Gjerding.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Maria Reumert Gjerding
Præsident i Danmarks Naturfredningsforening

Det er absurd, at Danmark ikke formår at tage vare på vores vandløbsnatur. Det er uansvarligt, at politikerne ikke får sat det nødvendige lovgivningsarbejde i gang, der skal sikre både lodsejere og naturen klare retningslinjer. Og det er fuldstændigt urimeligt, at det er op til lokale frivillige kræfter at kæmpe for, at naturbeskyttelseslovene overholdes, og i alt for mange tilfælde endda hænges ud lokalt for deres kamp.

Lige nu er det en ekstra grødeskæring i Gudenå, der har skabt opstandelse i Silkeborg, men det kunne ligeså godt have handlet om Storå, Ryå, Åmose Å eller Kongeå. For vi genkender billedet fra hele Danmark, hvor kommunale politikere ønsker at grødeskære ekstra, fordi lodsejere langs vandløbene mener, at løsningen er at lede vandet hurtigere væk fra dem og nedad i vandløbet.

Når man grødeskærer, fjerner man vandplanterne fra vandløbets bund og brinker, så vandet kan løbe hurtigere igennem. Det er veldokumenteret, at grødeskæring er enormt skadeligt for naturen. Det stresser og slår fisk ihjel og fjerner skjul og strømlæ. Og det fremmer vækst af den værste å-plante overhovedet – pindsvineknop. Det er ligeså veldokumenteret, at det har ringe virkning mod oversvømmelser. Vandet sendes blot hurtigere videre til nedstrøms lodsejere.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Slut med kommunal enegang
I Silkeborg gav borgmesteren en instruks om en ekstra grødeskæring. Det skete på trods af, at kommunens egne fagfolk ikke kunne dokumentere noget som helst alarmerende under deres besejling af hele strækningen få dage før. Der var med andre ord intet ualmindeligt og ingen overhængende fare for oversvømmelser som undskyldning for grødeskæring.

Forringelsen sker altså grundløst, selvom kommunen som vandløbsmyndighed har ansvaret for at passe på vandløbsnaturen. Det sker, selvom Gudenåen mellem Silkeborg og Tange Sø er beskyttet både som Natura2000 natur og efter §3 i Naturbeskyttelsesloven.

Selvom jeg bifalder, at miljøministeren i et brev har bedt kommunerne stramme op, så skal der altså mere konkret politisk overarm til.
Maria R. Gjerding
Præsident, Danmarks Naturfredningsforening

Det sker, selvom Danmark har forpligtet sig til at opnå god tilstand i vores vandmiljø, hvilket betyder, at naturen skal have det godt, og at alt fra fisk til vandplanter og smådyr i vandet skal trives i de tusindvis af kilometer vandløb, vi har i Danmark.

Og det sker, selvom staten selv har angivet netop grødeskæring som en af de største forhindringer i at nå i mål med forpligtelsen om, at naturen i vandløbene skal have det godt.

Læs også

Status: Målet var at forbedre 3.600 kilometer danske vandløb, men vi når nok kun 1.100

Politisk overarm
Men på trods af, at vi ved, hvad der skal til og navnlig, hvad der ikke skal til, så er Danmark utilstedeligt langt fra mål. Det kan vi aflæse direkte af Miljøstyrelsens nye status, hvor det fremgår, at man kun når 30 procent af vandløbsmålet i vandplanerne i 2021. Og det er endda et fromt håb, idet der dags dato reelt kun er gennemført brøkdele af de indsatser, der kræves for at nå bare de 30 procent.

Det er for sølle, og selvom jeg bifalder, at miljøministeren i et brev har bedt kommunerne stramme op, så skal der altså mere konkret politisk overarm til. For regeringen svigter vandløbene, når den slags kommunal enegang kan få lov at stå uimodsagt.

I eksemplet fra Silkeborg og Gudenåen fyger skældsordene gennem de lokale avisspalter, selvom sagen egentlig er ganske klar: I et juridisk notat til Silkeborg Kommune fra 2018 advarer kommunens advokat Mads Kobberø om, at kun i ekstraordinære situationer, kan der skæres ekstra grøde, og at ekstraordinære situationer ikke kan opstå konstant, fordi de så er normale. Silkeborg Kommune har alligevel skåret grøde ”ekstraordinært” tre gange på fem år.

Vi stopper ikke ny lov
Jeg efterlyser derfor to ting nu.

For det første skal miljøministeren sikre, at lovgivningen gøres umisforståelig i forhold til, at naturen skal beskyttes. For selvom der med vandløbsloven er statslig lovgivning, så understøtter de kommunale vandløbsregulativer i dag ikke, at vi får en rig vandløbsnatur, fordi langt de fleste regulativer tillader for meget oprensning og for ofte grødeskæring.

Det vil sige, at der skal følges op på det arbejde, en af ministerens forgængere i stolen, Esben Lunde Larsen (V), satte i gang med det såkaldte Henrik Høegh-udvalg.

Her ligger nu en række grydeklare anbefalinger til, hvordan vi får en vandløbslov, der favner et ændret og mere uforudsigeligt klima, et nødlidende vandmiljø - langt fra målopfyldelse - og samtidig sikrer helhedsbetragtninger og samarbejde mellem kommuner, lodsejere og grønne organisationer omkring de største vandløb. Det giver jo god mening for et vandløb som eksempelvis Gudenå, der løber gennem otte kommuner.

Det er ikke os eller andre af de berørte interesseorganisationer, der stopper en ny vandløbslov. Tværtimod støttede DN netop sammen med Landbrug & Fødevarer mange af Henrik Høegh-udvalgets anbefalinger, men intet er sket siden.

Kommunalt ansvar
For det andet skal kommunalpolitikerne forstå og løfte deres ansvar, når det gælder vandløbsnaturen i Danmark. Den kommunale indsats skal ganske enkelt op i gear. Det skal ske, hvad angår efterslæbet i de indsatser, der indgår i vandplan 2015-21, men også når det gælder om at udarbejde vandløbsregulativer, så de understøtter og ikke modarbejder vandløbenes miljømål om rige og levende vandløb. Og så skal kommunerne naturligvis ikke bryde lovgivningen, men tage deres ansvar for vandløbsnaturen seriøst.

Det burde være ret logisk, for den hidtidige praksis i flere kommuner er en dyr og udsigtsløs omgang for borgerne. Og hvis ikke, vi alle skulle dele ønsket om sprudlende liv i og omkring vores vandløb, så lad mig lige understrege, at beskyttelse og naturindsatser ikke er behagelige til- eller fravalg, men helt konkrete forpligtelser, som kun bliver dyrere af at vente.

Ved at regeringen og Folketinget sikrer en ny vandløbslov, og kommunerne udarbejder klare vandløbsregulativer, der understøtter miljømålene, undgår vi også den urimelige kamp, der i dag slår skarpe skår mellem naturbeskyttere og lodsejere i lokalsamfundene.

Det er en politisk opgave at sikre god dialog til lokale løsninger ved at udarbejde klare helhedsorienterede retningslinjer for vandløbene fra miljøministeren og en vilje til at påtage sig opgaven fra kommunerne.

Politik har aldrig været vigtigere