S: Det er ikke gratis at rette op på natur­krisen, men det er dyrere at lade være

Af Mette Gjerskov (S)
MF, miljøordfører og verdensmålsordfører

Hvor makabert det end lyder, så er vi danskere omgivet af en langsom og pinefuld død. Mange af os lægger ikke engang mærke til det.

Vores natur er maksimalt presset. Dykker man ned i de seneste tal for udviklingen i biodiversiteten i Danmark, er det dyster læsning. Vi står midt i en natur- og biodiversitetskrise. Det må vi gøre noget ved.

En forudsætning, for at vi kan handle for alvor, er, at danskerne ved, hvad der er på spil. At vi ikke kun står i en klimakrise.

Vi skal redde, hvad reddes kan, så den mest sårbare natur ikke går helt tabt.

Mette Gjerskov (S)
MF, miljøordfører og verdensmålsordfører

Et godt udgangspunkt
Her er jeg optimistisk. Vi står nemlig i en helt unik politisk situation, som giver mulighed for at handle.

Vi havde et valg, hvor befolkningen krævede handling – mest om klimaet, men alligevel. Vælgerne stemte ikke rødt eller blåt, de stemte grønt. Et rigtig godt udgangspunkt. Det betyder, at vi nu har fået en grøn socialdemokratisk regering og en miljøminister, som tager problemet dybt alvorligt. Der er håb forude.

Regeringen er i fuld gang med arbejdet med en ambitiøs natur- og biodiversitetspakke. Her bliver borgere og eksperter aktivt inddraget, så alle gode idéer og løsningsforslag kan komme på bordet.

Det tror jeg er en klog måde at gribe krisen an på, hvis vi for alvor skal vende udviklingen.

For vi må have biodiversiteten højt på dagsordenen. Vi ved jo, at danske dyr, planter og svampe ikke har fået det bedre siden sidste opgørelse i 2010. Rigtig mange arter er i tilbagegang og flere er i fare for helt at uddø. Måske vi alle vågner for alvor, når vi nu ved, at alle bier nu for første gang er på rødlisten.

Som inkarneret naturelsker gør det ondt i hele kroppen at læse om naturens og biodiversitetens tilstand – og at se det derude. Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det er, at vi får vendt udviklingen.

Krible-krable i byerne
Jeg mener personligt, at der er mange forskellige værktøjer, vi skal tage fat i. Nogle af de vigtigste kommer her.

For det første har vi behov for en akut redningsaktion. Rødlisten med truede arter udstiller det meget tydeligt. Vi skal redde, hvad reddes kan, så den mest sårbare natur ikke går helt tabt. Et af værktøjerne er vores forslag om, at det skal være slut med at sprøjte og gødske, pløje og plante på §3-arealer, der er beskyttet i naturbeskyttelsesloven.

For det andet skal naturen have mere plads. Det handler om store arealer, der udlægges til sammenhængende vild natur, hvor vi hverken bygger, dyrker, høster eller fælder. Men også om mindre ambitiøse naturprojekter blandt andet i samarbejde med vores nationalparker.

Hvis vi skal have biodiversitet, skal vi have fokus på begge dele. Og også natur i byerne. Hvad skal vi med alle de grønne ørkener – de velplejede græsplæner – alle vegne? Giv os træer, højt græs, ukrudt og blomsterenge i stedet. Vi vil også have krible-krable i byerne.