Midler til skovforskning halveret på ti år

SKOV: Både de faste bevillinger på Finansloven og projektbevillingerne fra Miljøministeriet til skovforskning er faldet markant siden 2000.
Hjalte T. H. Kragesteen
Fakta

Bevillinger 

  • Finanslovsbevillingerne omfatter de bevillinger, der i årene 2000-2003 blev givet som basisbevilling til Forskningscentret for Skov & Landskab (FSL) under Miljøministeriet. Basisbevillingen blev i 2004 overført til Videnskabsministeriet, Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, senere Københavns Universitet, i forbindelse med de 2 fusioner i hhv. 2004 og 2007.

 

  • Projektbevillingerne er de midler, som Miljøministeriet og styrelserne herunder har bevilget som særskilte forsknings-, udrednings- eller rådgivningsmidler.

Kilde: Miljøministeriet
De samlede bevillinger til skovforskning er i årene 2000-2010 faldet med ca. 55 procent. Det viser et nyt svar fra miljøminister Karen Ellemann (V).

I svaret henviser ministeren til en oversigt fra Naturstyrelsen, der har indhentet tal fra Institut for Skov og Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Se tabel nedenfor.

Tallene viser, at de samlede bevillinger til skovforskning er faldet fra 68 til 30 millioner kroner på ti år. I perioden er de faste finanslovsbevillinger (FL-bevillinger) faldet fra 40 til 21 millioner, mens projektbevillingerne er faldet fra 28 til 9 millioner.

Det største fald skete mellem 2003 og 2004, hvor bevillingerne på Finansloven faldt med 11 millioner. Årsagen er ifølge miljøministeren først og fremmest, at 3,9 millioner kroner til skovovervågning i stedet bliver givet som en særlig bevilling via Naturstyrelsen, og derfor ikke længere indgår i statistikken over skovforskningsbevillinger.

Dokumentation

Tabel: Udvikling i bevilling til skovforskning (mio. kr. i 2010-priser)

 

2000

2001

2002

2003 2004 2005 2006  20072008 2009 2010 

Faste FL-bevillinger 

 40 37 41 38 27 23 22 21 2121  21
Projektbevillinger  28 31 30* 30* 26 19 21 22 1711  9
 I alt 68 68 71 68 53 42 43 43 38 32 30

* Skøn
Kilde: Skov og Landskab

0:000:00