Miljø- og renovationschef: Kommuner skal vise vejen til øget produktivitet

Af Michael Damm
Chef for Miljø og Renovation i Aalborg Kommune samt formand for KTC faggruppen klima, energi og ressourcer

Skiftende regeringer har nu i snart mange år haft stærk fokus på at understøtte erhvervslivet og har samtidigt set miljøområdet som en barriere for vækst. En opfattelse, som har afspejlet sig i et stærkt fokus på at slanke og optimere miljøreguleringen som et middel til at gøre det lettere at være virksomhed.

Sidste gang vi oplevede dette var via den såkaldte servicemålaftale mellem den tidligere og nuværende regering og KL. Hovedindholdet er en aftale om reduktion af sagsbehandlingstiderne for miljøgodkendelser og byggetilladelser med en tredjedel. Da den enkelte produktionsvirksomhed kun skal bruge nye tilladelser en til to gange om året – når det går ”meget godt”, og for de fleste virksomheder skal de nok nærmere kun bruge nye tilladelser hvert 4.-8. år. Man kan derfor overveje, om en reduktion af sagsbehandlingstiderne på en tredjedel, fra 100 timer til 70 timer, nu også er det bedste, man kan gøre for at styrke erhvervslivet.

Måske ville det være meget bedre, hvis der i Folketinget var fokus på, hvordan man kan styrke samspillet mellem det offentlige og det private. Tænk nu, hvis der var fokus på, at den offentlige sektor via service, vejledning, netværkssamarbejder, partnerskaber og indkøb omkring bæredygtighed skulle være med til at give produktivitetsstigninger for virksomhederne og hele samfundet. 

Lokale tiltag fremmer en bæredygtig udvikling
De lokale tiltag i kommunerne, for at fremme en bæredygtig udvikling har udviklet sig betragteligt, siden arbejdet startede i 90'erne som en naturlig konsekvens af en udvidet forståelse af bæredygtighedsbegrebet.

I 1990'erne var fokus i bæredygtighedsbegrebet på naturen og bevarelse af klodens økosystemtjenester såsom rent vand, biologisk mangfoldighed, ren luft, sunde fødevarer og så videre. 

Tænk nu, hvis der var fokus på, at den offentlige sektor via service, vejledning, netværkssamarbejder, partnerskaber og indkøb omkring bæredygtighed skulle være med til at give produktivitetsstigninger for virksomhederne og hele samfundet.

Michael Damm
Chef for Miljø og Renovation, Aalborg Kommune

En erkendelse af, at klodens bæreevne er overskredet som følge af befolkningstilvæksten (100.000 om dagen), den eksponentielle vækst i belastningen af klodens økosystemer herunder klimaet og den fortsatte anvendelse af et økonomisk system, som er baseret på en forbrug og smid væk-strategi har dog ført til en uddybet forståelse af bæredygtighedsbegrebet i kommunerne.

En forståelse, som betyder, at bæredygtighedsbegrebet i dag dækker over behovet for en systemisk omstilling af vores samfund, som omfatter byernes systemiske funktioner, energi- og mobilitetsinfrastrukturen samt samfundets økonomiske sektorer.

Hvor bæredygtighedsindsatsen tidligere var fokuseret på natur- og miljøbeskyttelse samt øget ressourceeffektivitet, dækker begrebet i dag et mål om at skabe en grøn omstilling med fokus på cirkulær økonomi, smarte og robuste byer og socialt attraktive lokalsamfund, jævnfør FN´s bæredygtighedsmål. Bæredygtighed kræver meget mere end en isoleret indsats i den traditionelle miljøsektor. 

Implementeringen af en lokal bæredygtighedsindsats kræver et dybt samspil og partnerskab med alle sektorer i en kommune/region – specielt i forhold til institutionelle investeringer, ejendomsudvikling, erhvervsudvikling, ”asset management”, borgernes kompetencer og kapacitet, materialeflow, SMART-teknologi og markedets/forbrugernes adfærd.

Arbejdet med en lokal bæredygtig udvikling kræver derfor et fokus på det, som af mange defineres som byens eller kommunens produktivitet.

Byens produktivitet afhænger af mange dele
En bys produktivitet dækker over ressourceflowet ind og ud af byen og balancen heri, de økonomiske sektorers bidrag til udviklingen i byen, individuelle virksomheders bidrag til udviklingen i byen og borgernes og hudholdningernes bidrag til udviklingen i byen.

Begrebet giver en fællesnævner til at undersøge byens evne til at skabe en bæredygtig udvikling, som fremmer FN's bæredygtighedsmål om en langvarig produktivitetsstigning for byen. En stigning i produktivitet, som af mange økonomer ses som den eneste reelle mulighed for at skabe den ønskede økonomiske vækst i Europa og andre avancerede økonomier.  

Begrebet byens produktivitet dækker altså over en bys evne til at producere en netto merværdi i forhold til miljø, sociale vilkår og økonomi. 

Hvor økonomer, industrier og nationale regeringer traditionelt har fokus på at forøge produktiviteten ved at påvirke input stammende fra kapital og arbejdskraft giver et fokus på byens produktivitet mulighed for at fremme en positiv udvikling af de underliggende forhold, der direkte og indirekte påvirker kapitalen og arbejdskraften. Det, som økonomerne traditionelt har kaldt ”total faktor produktivitet”.

Et fokus på byens produktivitet giver derfor mulighed for at skabe en styret udvikling af ”total faktor produktivitet” for derved at give reelle fordele for virksomhederne. Fordele, som ikke kan leveres til virksomheder, der er lokaliseret i lande med en lille offentlig sektor, der ikke har væsentlig indflydelse på byens produktivitet. 

Øget helhedsorientering fra output til outcome 
Arbejdet med byens produktivitet giver mulighed for at flytte fokus fra hver sektors output til outcome for byen som helhed for herved at forøge produktiviteten for hver sektor og samlet. Dette forudsætter dog en stærk helhedsorientering og fokus på samskabelse, synergieffekter samt partnerskaber og netværk mellem og inden for de forskellige sektorer. Her er kommunerne helt centrale – de eneste i Danmark, der kan varetage denne rolle.

Hvis kommunerne havde et billede af de afgørende forhold for byens produktivitet, ville en styrket helhedsorientering og samskabelse af synergieffekter mellem kommune og erhvervslivet kunne forøge de enkelte sektorers indflydelse på en positiv netto produktivitetsstigning for kommunen som helhed.

Det vil derfor være langt mere effektfuldt og afgørende for erhvervslivet i Danmark, at kommunerne, understøttet af Folketinget, fik til opgave at udvikle og understøtte byens produktivitet, da der her er et kæmpe potentiale for at styrke virksomhedernes produktivitet.

Til illustration heraf kan nævnes følgende igangværende tiltag i kommunerne: 

1. Regionale netværkssamarbejder mellem kommunerne og virksomhederne om bæredygtighed såsom NBE-samarbejdet i Region Nord eller Gate 21 i Region Hovedstaden
2. Lokalisering af offentlige institutioner, så de kan være driver for øget attraktivitet af bo- og levemiljøer
3. Etableringen af lokale ressourceloops mellem virksomheder baseret på for eksempel det indsamlede husholdningsaffald
4. Overskudsvarme til/fra industrien indgår i varmeforsyningen
5. Indkøbssamarbejder om økologi
6. Bæredygtighedskrav i indkøb
7. Industrielle symbioser mellem virksomheder i lokale industriparker
8. Biogas til den offentlige transport produceret af biomasseproduktion i landbruget
9. Klimatilpasning og godt vandmiljø
10. Helhedsplaner for vandhåndtering og byudvikling
11. Multifunktionelle offentlige institutioner
12. SMARTcity-initiativer mellem kommuner og private virksomheder

Tænk, hvis kommunerne 3.0 fik som hovedopgave at fremme produktiviteten ved at kortlægge og udvikle samspillet mellem delelementerne i byens produktivitet og de klassiske produktivitetsforhold og at skabe helhed og synergi mellem de enkelte delelementer/sektorer i kommunen, så de bidrager til en netto positiv udvikling af byens produktivitet – en lokal bæredygtig udvikling.

Tænk, hvis der var fokus på, at den offentlige sektor via service, vejledning, netværkssamarbejder, partnerskaber og indkøb omkring bæredygtighed skulle være med til at give produktivitetsstigninger for virksomhederne og hele samfundet.