Miljøchef: Staten lader kommunerne i stikken

Af Michael Damm
Chef for miljø og renovation i Aalborg Kommune samt KTC-formand for faggruppen Miljø og Grundvand 

Som vi alle ved, er behovet for at accelere den grønne omstilling mere og mere akut. Igen i år optrådte den dato, hvor vi havde opbrugt jordens såkaldte årlige ressourcekvote tidligere end året før. 

I 50’erne var skæringsdatoen tæt på 31. december. I år var datoen omkring 1. august. Og igen i år var den globale middeltemperatur rekordhøj. 

Anerkendelsen af behovet for at accelerere den grønne omstilling afspejles i både FN’s ambitiøse bæredygtighedsmål og i EU’s 2020 handlingsplan, hvor EU’s mål er at blive verdens mest konkurrencedygtige, bæredygtige og socialt ansvarlige økonomi. 

Også nationalt har vi planerne for fremme af den grønne omstilling i form af en national Ressourcestrategi og en Energiplan/-forlig med mål om 100 procent vedvarende energi i 2050, 100 procent vedvarende energi i el og varme i 2035, kul udfaset i 2030, oliefyr udfaset i 2030, samt at vind skal udgøre halvdelen af elforbruget i 2020 .

Dertil kommer, at de nyeste økonomiske analyser udført af den meget anerkendte Ellen McArthur Foundation viser, at en omstilling til en cirkulær dansk økonomi frem mod 2035 

• kan øge BNP med 1,4 procent årligt, 
• øge eksporten med 3-6 procent
• og skabe 7-13.000 nye job

Desværre er der langt mellem de statslige initiativer, der understøtter kommunernes arbejde med at fremme en grøn omstilling.

Michael Damm
Miljøchef i Aalborg Kommune

Der er altså store mål for en grøn omstilling, og der er god økonomi i at fremme en grøn omstilling. 

Kommunerne er et afgørende bindeled
Skal vi lykkedes med en grøn omstilling, kræves en samtidighed i omstillingen af affaldssystemer, energisystemer, indkøbs- og forbrugskrav, byggeriet, byudviklingen, landbrugets rolle som leverandør af for eksempel biomasse til energisektoren og virksomhedernes udvikling af nye grønne forretningsmodeller.

For at illustrere behovet for sammenhæng kan man kigge på industriel symbiose. Dette begreb dækker over, at en virksomhed anvender en anden virksomheds overskudsvarme eller affald som råvare/ressource. 

Men hvordan opdager virksomhed A, at den kan anvende ressourcerne fra virksomhed B. Dette sker via netværk og dialog. Kommunerne har som miljøtilsynsførende kendskab til affald og ressourceforbrug på alle virksomheder og er derfor de eneste i Danmark, som let og uden store og dyre tiltag kan formidle og facilitere industrielle symbioser. 

Et andet oplagt eksempel er den åbenlyse sammenhæng, der skal skabes mellem udviklingen i landbruget og udviklingen af bæredygtige energisystemer. Grøn omstilling handler altså om, at skabe helhedsløsninger, der skaber synergier på tværs af sektorerne. 

Den grønne omstilling kan således ikke opnås af en sektor alene eller ved et samarbejde inden for en såkaldt værdikæde af virksomheder. Det er netop derfor, at kommunerne bliver helt centrale for, at den grønne omstilling kan accelereres. 

Hvor er staten?
Kigger vi nu på nogle af de centrale lovgivningstiltag som er lanceret indenfor de sidste par år, er det svært at se, hvordan kommunerne som betydende aktør frem mod en grøn omstilling bliver understøttet af nationale initiativer. 

Hvor gør staten en indsats?

- Når det gælder den nye godkendelsesordning?
For så at sige at øge servicen for virksomhederne har staten indført en ny miljøgodkendelsesordning, hvor hovedinitiativet er et digitalt ansøgningssystem som indebærer, at virksomhederne kan indsende ansøgninger om miljøgodkendelse, uden at der har været nogen dialog om samspil mellem virksomhedens udvikling og de lokale eller regionale indsatser og mål for en grøn omstilling. 

Dertil kommer, at listen over virksomheder, der skal i dialog med kommunen for at få en miljøgodkendelse, er blevet slanket. Fremmer eller hæmmer disse initiativer en grøn omstilling?

- Når det gælder grøn omstilling i tilsynet?
I kommunerne besøger Miljøtilsynet flere tusinde virksomheder hvert eneste år. Er der initiativer fra staten som understøtter, at kommunerne anvender dette store ressourceforbrug til fremme af en grøn omstilling? Desværre ikke. 

Flere kommuner har taget skeen i egen hånd og har etableret samarbejder med virksomhederne om grøn omstilling i regi af frivillige netværk. Her er resultaterne opløftende. Vi har for eksempel i Aalborg i regi af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling opnået store energibesparelser fået igangsat adskillige ressourceeffektivitetstiltag hos de deltagende virksomheder og oplever, at 80 procent af virksomhederne har forøget deres innovation. 

- Når det gælder liberalisering af varmeselskaberne og affaldsforbrændingen?
Hvordan er det nu, at den foreslåede liberalisering af affaldsforbrændingen og varmeselskaberne i Danmark vil være med til at skabe styrkede helhedsløsninger og sammenhæng mellem energisystemet, affaldssystemet, den grønne omstilling hos virksomhederne, landbrugets udvikling som energileverandør?

Når der konkurreres om at afbrænde affald billigst muligt og levere billigst muligt varme, hvordan vil det så understøtte mere genbrug og etableringen af ressourceloop, der skaber nye arbejdspladser lokalt og regionalt?

- Når det gælder landbrugspakken?
I landbrugspakken er der fokus på at skabe en målrettet regulering af landbruget og som del af dette at adskille arealreguleringen fra reguleringen af dyreproduktionen i stalden.  

De to ting befinder sig i dag i en tilladelse, miljøgodkendelsen. Men når man adskiller de to ting, skaber man administrative problemer, da produktionen i stalden jo fører til en belastning af omgivelserne ikke kun via udbringning af gylle til markerne, men også via fordampning af primært ammoniak. 

Når man i den målrettede arealregulering får mulighed for at gøde mere, hvordan sammentænkes det så med den belastning, som allerede kommer fra stalden og falder ned på markerne. 

Eller hvis man har fået godkendelse til at udvide belastningen fra stalden, skal det så fratrækkes en eventuel tillladelse til at gøde mere på marken? 

Ud over denne manglende helhedsorientering er der i landbrugspakken intet, som understøtter en udvikling i produktionen af biomasse til energisystemet. 

- Når det gælder vandområdeplanerne?
De netop vedtagne vandområdeplaner indebærer, at kommunerne nu skal i gang med at gennemføre de vedtagne handlinger. Der er dog ingen sammenhæng mellem de forskellige tiltag anført i planerne, når man kigger på de statslige vurderingskriterier for, hvilke tiltag kommunerne kan få penge til at gennemføre. 

Det er ikke muligt at sammentænke finansieringen af vådområder, vandløbsprojekterne, minivådområder, fosfor-tiltag og så videre. 

Det betyder, at byudvikling, behovet for biomasseproduktion, klimatilpasningshensyn, behovet for grundvandsbeskyttelse og så videre ikke kan indgå i vurderingen og udvælgelsen af de vandområdeplan projekter, som kommunerne skal gennemføre. 

Hvorfor er det ikke et grundlag for gennemførsel af disse tiltag, at de er baseret på helhedsplaner for vandløbene, og hvorfor honorerer den statslige vurdering af omkostningseffektivitet ikke projekter, der tilgodeser en grøn omstilling? Som det er nu, skal vi for eksempel etablere vådområder uden at sammentænke det med betydningen for klimatilpasningen. 

- Når det gælder affaldsplanlægningen?
Fremme af den grønne omstilling kan understøttes betydeligt ved, at de affaldsløsninger, som vælges til håndtering af plast, biomasse, pap, papir, metal og så videre, skal forankres i lokale eller regionale løsninger med mulighed for et tæt samspil med virksomhederne, således at der kan etableres så mange lokale og regionale ressourceloop som muligt. 

Når der dertil lægges, at jo større mængder affald, der kan opnås, jo mere omkostningseffektivt vil en sortering blive, er der ingen tvivl om, at den rigtige løsning for etableringen af nye affaldssorteringsanlæg vil være 

• Regionale anlæg
  
  
• Anlæg, der håndterer såvel erhvervsaffald som husholdningsaffald
  
  
• Anlæg, som er indtænkt i ressourceloops, fremmer en cirkulær økonomi og indtænkt i virsomhedernes grønne forretningsplaner

Har staten taget initiativer, der understøtter dette? Nej.

Desværre er der langt mellem de statslige initiativer, der understøtter kommunernes arbejde med at fremme en grøn omstilling. Det kan godt føles, som om der er for langt.