Debat

Miljødirektør i L&F: Grundvandsparker er dyr symbolpolitik

Landbrugets anvendelse af pesticider udgør i dag ikke en udfordring for grundvandet ifølge myndighedernes seneste kortlægning. Et forbud mod konventionelt landbrug i såkaldte ”grundvandsparker” vil derfor være spild af milliarder, der skal bruges målrettet på at nå målene for klima og natur, skriver Anders Panum Jensen. 

Politikerne vil udtage 200.000 hektar landbrugsjord til grundvandspark, men det er blot dyr symbolpolitik, der ikke vil gøre en forskel, skriver Anders Panum Jensen.
Politikerne vil udtage 200.000 hektar landbrugsjord til grundvandspark, men det er blot dyr symbolpolitik, der ikke vil gøre en forskel, skriver Anders Panum Jensen. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Anders Panum Jensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I fødevareerhvervet er vi dybt afhængige af rent vand, til vanding af vores marker, til vores husdyr og på slagterier, mejerier og anden fødevareindustri, hvor rent vand er afgørende for vores høje fødevaresikkerhed i Danmark. 

Temadebat: Hvordan skal vi sikre det danske drikkevand?

Det danske drikkevand er truet.

Et nyt udspil med bred politisk opbakning foreslår, at et forbud mod sprøjtemidler på 20% af Danmarks areal kan sikre rent dansk drikkevand. Men er det den bedste måde at sikre det danske drikkevandet? Det spørger Altinget Miljø om i ny temadebat.

Debatpanelet kan findes her.

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at sende dit indlæg til debatredaktør Caroline Boas

Derfor er det meget vigtigt for os med en solid beskyttelse af vores grundvand.

Og derfor bakker vi op om, at Danmark i dag har noget nær verdens strengeste regulering, hvor der i godkendelsen af pesticider stilles skærpede krav i forhold til andre EU-lande om bionedbrydelighed og binding i jord, som sikrer, at pesticider ikke siver i grundvandet.  

I landbruget har vi anvendt pesticider siden 1950’erne. For at beskytte afgrøderne mod svampe, insekter og ukrudt. De bidrager afgørende til en effektiv fødevareproduktion i Danmark.

Samtidigt arbejder vi hver dag på at reducere brugen mest muligt og anvende så skånsomme midler som muligt.

Den indsats kan aflæses i EU-statistikken, hvor Danmark ligger helt i front blandt de lande, der har reduceret pesticidbelastningen mest.

Desværre havde vi ikke i 1950’erne en stærk regulering af pesticider og anden kemi. Og desværre blev der solgt pesticider, som aldrig skulle have været tilladte, fordi de ikke nedbrydes let i vandmiljøet. Men det var ingen opmærksomme på dengang.

Siden dengang er over 500 forskellige midler anvendt.

Fem pesticidrester ud af 500

Men ifølge Miljøministeriet seneste analyse af udfordringer for grundvandet, som kom i juni, blev det konkluderet, at kun fem pesticidrester udgør et væsentligt problem for grundvandet.

Heraf har fire været forbudt i op til flere årtier, og det sidste er underlagt nye skærpede krav, hvor myndighederne vurderer, at regelret anvendelse er sikker.

Jeg tror ikke, vi har råd til overgearede forsigtighedsprincipper, hvis vi også skal løse de reelle grønne udfordringer.

Anders Panum Jensen, miljødirektør i L&F

Konklusionen er med andre ord, at landbrugets brug af pesticider anno 2022 ikke er en udfordring for grundvandet. 

Derfor forekommer forslag om grundvandsparker med sprøjteforbud på 200.000 hektar (cirka syv procent af landbrugsarealet) at være fagligt ubegrundet og derfor en helt unødvendig undergravning af den danske fødevareproduktion.

Og det endda i en tid, hvor verden er på vej ind i en dyb fødevarekrise med eksploderende priser i supermarkederne. 

Dertil kommer, at grundvandsparker, som flere partier har foreslået, vil være ekstraordinært dyrt for samfundet.

Erfaringen fra erstatningssager ved sprøjteforbud i boringsnære beskyttelsesområder viser, at det typisk koster mindst 100.000 kroner per hektar at erstatte værditabet ved et sprøjteforbud på et areal.

Samlet set er det en regning til samfundet på mindst 20 milliarder kroner.

Ikke en fakta-baseret løsning

Når fortalere for grundvandsparker konfronteres med fakta om, at de væsentlige problemer med pesticider i grundvand ifølge myndighederne skyldes anvendelser, der for længst er blevet forbudt, tyer de ofte til ”forsigtighedsprincippet”.

Den grønne omstilling må ikke afspores af dyr symbolpolitik. 

Anders Panum Jensen, miljødirektør i L&F

Det til trods for, at grænseværdierne for hvad der kan tillades af pesticidrester i grundvandet, i forvejen er gearet med en forsigtighedsfaktor på 100 eller 1000 i forhold til, hvad der ville være et sundhedsmæssigt problem.

Jeg tror ikke, vi har råd til overgearede forsigtighedsprincipper, hvis vi også skal løse de reelle grønne udfordringer med klimagasser, biodiversitet i tilbagegang og forureninger, der rent faktisk udfordrer vores grundvand, vores miljø og vores sundhed.

En bred kreds af partier aftalte i juni etableringen af en grøn fond, der med 53 milliarder kroner frem mod 2040 skal understøtte den grønne omstilling af Danmark.

Det vil være en katastrofe, hvis op mod halvdelen af disse midler bruges på et sprøjteforbud, der ikke vil gøre en målbar forskel for den grønne omstilling. 

Takket været vores geologi har vi i Danmark noget fantastisk drikkevand. Det skal vi værne om, nu og i fremtiden. Og det skal vi gøre ved at sætte fuldt lys på den kemi, der rent faktisk truer vores grundvand.

I mange år har fokus i grundvandsovervågningen hovedsageligt været på pesticider. Det fokus skal vi fastholde, men det skal udvides til bredere screening for uønskede stoffer som for eksempel PFAS, der alt for længe er udledt under radaren. 

Og så skal vi afsætte midler til opsporing og oprensning af de generationsforureninger og andre punktkildeforureninger, der i stigende grad vil forurene vores vandmiljø og grundvand, hvis vi ikke handler nu. 

Den grønne omstilling må ikke afspores af dyr symbolpolitik. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Panum Jensen

Miljødirektør, Landbrug & Fødevarer
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1997)